Juhl i november

Så blev den sidste pose penge fra regeringens ekspertudvalg fordelt. Regeringen har - klogt - valgt at følge rådene fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg om, hvordan de 16 milliarder kroner bedst fordeles. Det betyder, at Danmark nu har fået en samlet sygehusplan, og det er der grund til at være stolt af.

Indenrigs- og sundhedsministeren har peget på, at ikke siden middelalderens kirkebyggeri har Danmark haft så omfattende et projekt på tegnebrættet. Så langt tilbage rækker min historiske paratviden ikke, men jeg er sikker på, at de nye byggerier vil sikre patienterne en bedre behandling og personalet tidssvarende rammer at arbejde i. Alene det faktum, at omkring en femtedel af beløbet vil gå til apparatur, vil give et velkomment teknologisk løft.

Jeg er helt klar over, at heller ikke den seneste indstilling fra ekspertudvalget er blevet mødt med lige stor begejstring over alt. Region Sjælland har protesteret i medierne i skuffelse over det beløb, som er blevet den til del. Selvfølgelig kæmper man både som sygehusejer og medarbejder for, at det regionale tilbud til borgerne er det bedst mulige.

Ikke desto mindre mener jeg, at det er rigtigt at se sygehusbyggeriet i et nationalt perspektiv og udelukkende at forholde sig til faglige kriterier. Hvis ikke både ekspertudvalg og regeringen havde holdt sig til den strategi, så ville årtiers mudrede debat, hvor sundhedsfaglige og sognepolitiske hensyn blev vejet på samme vægt, blot have fortsat.

Der bliver færre sengepladser i fremtiden. Udviklingen er gået i den retning i mange år. Men det er klart, at det bliver tydeligere i en så gennemgribende planlægningsproces. Grundlæggende er det positivt, fordi det er udtryk for, at sundhedsvæsenet bliver stadigt bedre til at klare flere lidelser ambulant eller med korte indlæggelser. De nye fælles akutmodtagelser vil betyde en mere præcis og hurtig diagnosticering, som kan spare nogle patienter for unødvendige indlæggelser.

Men selvfølgelig skal der også være de senge, der er brug for. Det er blot endnu en grund til at tænke fleksibilitet ind i de nye byggerier fra start. Opstår der behov om fem år, som ingen kan forudse i dag, så skal det være nemt at tilpasse sig.

For Lægeforeningen er det helt afgørende, at psykiatrien ligestilles med det somatiske sundhedsvæsen. Regionerne har kritiseret ekspertudvalget for at prioritere somatikken i de projekter, som har fået midler. Udefra er det svært at vurdere, men det understreger behovet for at fastholde fokus på at tænke psykiatri og somatik meget tættere sammen end i dag og som f.eks. Region Midtjylland også modtage psykiatriske patienter i den fælles akutmodtagelse på Det Nye Universitetshospital Skejby.

Samlet er der tale om en investering fra stat og regioner på godt 41 milliarder kroner i de kommende år. Regionerne mener ikke, at det er nok. De peger også på, at det er problematisk at skulle tage store beløb ud af budgettet her og nu. Det er en kæmpe udfordring i en tid, hvor regionerne i forvejen er under økonomisk pres og naturligvis også skal sikre, at der er velfungerende sundhedsvæsen uden for supersygehusene. Det kræver en både dygtig og kreativ styring fra regionerne, og at regeringen indimellem lukker det ene øje og giver dem lang snor.

Både akut- og specialeplanerne har krævet et enormt engagement fra mange læger. Vi kommer heller ikke sovende til en virkeliggjort sygehusplan, men det er vigtigt, at vi engagerer os i at få de bedste rammer for vores arbejde. Og nej, vi får nok heller ikke fra starten alt, hvad vi har ønsket os, men p.t. vil jeg tillade mig at glæde mig over, at det er blevet Juhl i november.