Asbjørn Mohr Drewes fik Hagedorn Prisen 2018 for sin forskning i mave-tarm-sygdomme. Her fortæller han om individualiseret smertebehandling. Hvorfor forskning i mave-tarm-sygdomme også er hjerneforskning. Og om at være lidt kættersk uden at blive brændt på bålet.
Asbjørn Mohr Drewes kan tydeligt huske det gulvtæppe, han som femårig legede med biler på, når hans far granskede millimeterpapir med kurver over bevægelse i tyndtarmen. For tæppet var af nålefilt. Og det stak.
Da han senere lagde legetøjsbilerne fra sig og selv blev gastroenterolog, blev det med fokus på smerte, og hvordan den behandles. Ikke lokaliseret smerte som den stikken, den femårige barnehud mærkede fra nålefilttæppet, men smerter i de indre organer: viscerale smerter.
I mere end 20 år har professor, overlæge, ph.d., dr.med. Asbjørn Mohr Drewes forsket i mave-tarm-sygdomme. I marts modtog han Hagedorn Prisen for det.
Forskningen begyndte i learning by doing-stil ved skrivebordet i fritiden, men er i de seneste 15 år foregået i Mech-Sense-regi. En forskningsgruppe under Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som han var med til at grundlægge. I dag er gruppen 20 mand høj og rummer ti forskellige specialer.
”Det er ekstremt multidisciplinært. Det gør det muligt for os at lave noget, der strækker sig hele vejen fra basalt over translationelt til klinisk forskning. Og som til slut udmønter sig i kliniske retningslinjer for forskellige former for behandlinger”, siger Asbjørn Mohr Drewes.
Selvom Mech-Sense forsker i både nervesystem og tarmbevægelser, er smerter i de indre organer den største vare.
”Omkring 20 procent af vores patienter bliver henvist på grund af smerter i maven. Mange gastroenterologer beskæftiger sig da også med klinisk smerte, men ikke ret mange tænker dybere ind i, hvorfor man har viscerale smerter, og hvordan mekanismerne er på cellulært og molekylært niveau. I verden er vi vel kun fem klinikere, der er helt nede i basal smerteforskning”.
Når Asbjørn Mohr Drewes skal forklare, hvordan viscerale smerter viser sig ved blindtarmsbetændelse, siger han, ”det gør ondt sådan cirka her”, og fører hånden rundt og markerer hele maveregionen op til brystkassen.
Han beskriver viscerale smerter som mere diffuse og komplicerede end somatiske. De er oftere ledsagede af autonome symptomer som kvalme, hurtig vejrtrækning og sveden.
”Og så ændrer de sig over tid og har mærkelige udstrålende fænomener til huden – det vi kalder meddelt smerte. Derfor er det mere tricky. Og derfor går man tit fejl i byen af det, også rent klinisk”.
Modsat somatisk smerte, der for eksempel får os til at trække hånden til os, med det samme vi kommer til at sætte den på kogepladen, er det svært at forstå funktionen af den viscerale.
”Hvorfor har det en mening at have ondt i maven, når man har blindtarmsbetændelse? Man kan ikke lave afværgereflekser på det”, siger Asbjørn Mohr Drewes.
”Den eneste mening, jeg kan se, er ændring i adfærden, så man som hulemand går hjem og lægger sig i hulen og får andre til at komme med mad i stedet for at gå på jagt. På den måde kan kroppen koncentrere sig om at hele”.
Hvad kan du som læge og forsker bruge viscerale smerter til? Du kan jo ikke sige: ”Nu skal du gå hjem og lægge dig i hulen”, til din patient.
”Nej, men hvis jeg ved noget om viscerale smerter, kan jeg lave de rigtige diagnoser og komme frem til den rigtige behandling”.
For at blive klogere på, hvad der forårsager patienternes smerte, bruger Mech-Sense modeller til at stimulere mave-tarm-kanalen mekanisk, elektrisk, kemisk og med kulde og varme.
”Det er meget basalt, men det har gjort en forskel og er måske det, jeg er mest stolt af. Med modellerne har vi kunnet stimulere forskellige nerver og dermed forskellige mekanismer. Det har ført til forståelse af mange ting i forhold til smerter, nervebaner og tarmbevægelser”, siger han.
Et eksempel er kronisk bugspytkirtelbetændelse.
”Med min viden om viscerale smerter kan jeg for eksempel vurdere, at patienter med kronisk pankreatitis ikke – som man har troet i mange hundrede år – har smerter, fordi de har sten og strikturer i pancreasgangen. De har ofte neurogene smerter, fordi nerverne i pancreas er ødelagte. Og de smerter skal behandles som fantomsmerter. Man kan ikke operere sig ud af dem – det hjælper ingenting”.
Ifølge Asbjørn Mohr Drewes vil operation i bugspytkirtlen svare til at behandle en patient, som har fantomsmerter efter at have mistet en hånd, ved at skære armen af højere oppe.
”Det billede kan vi godt grine af, men det er jo det, kirurgerne gør. De fjerner et stykke af pancreas. For langt de fleste patienter er det kun lindring, der hjælper. Desværre”.
For at smertelindre så effektivt som muligt forsker Mech-Sense i hjernen. Omkring en tredjedel af Asbjørn Mohr Drewes' arbejde har været hjerneforskning.
”At kigge på symptomer for de indre organer uden at kigge på hjernen er ret omsonst”, siger han.
For det hænger sammen. Eksempelvis ændrer vedvarende smerte hjernens opfattelse af smerte.
”Ved vedvarende smerte skrumper de områder af hjernen, som bruges til smertebearbejdning. Og måden, de kommunikerer med andre områder af hjernen på, ændres”.
Hjernens smertebearbejdning bliver altså anderledes. Og dårligere. Men de defekte funktioner kan ofte forbedres. Hvis man altså ved, hvilke funktioner der er tale om.
Asbjørn Mohr Drewes og Mech-Sense har udviklet en metode, som kan teste, hvor meget smerte fra indre organer har påvirket centralnervesystemet. På den måde kan de karakterisere patientens smertefænotype, og det gør det muligt at arbejde med individualiseret smertebehandling.
”Når vi ved, hvilke områder og mekanismer i hjernen der er ændret, ved vi også baseret på andre forsøg, hvilke lægemidler der kan behandle hvilke mekanismer i centralnervesystemet. Og så kan vi gå ind og prøve at optimere de dårlige funktioner”.
Men lindringen foregår ikke kun via lægemidler. Mech-Sense har lavet studier i brugen af akupunktur på patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse.
”Når akupunktur stadig er på markedet efter mange tusinde år, har det nok en værdi. Det viste vores studier på kronisk pankreatitis også. Det havde højsignifikant effekt på smerterne”, siger Asbjørn Mohr Drewes.
Problemet er, at det kun virker kortvarigt.
”Vi kan jo ikke rende og sætte nåle i folk hele tiden”.
I øjeblikket arbejder Mech-Sense med metoder til elektrisk stimulering af vagusnerven, hvilket også virker smertedæmpende – og modsat akupunktur er noget, som patienterne kan gøre selv.
”Det er konventionel behandling, der har flyttet noget inden for medicinen, men jeg tror ikke nødvendigvis, at lægemidler er svaret på alt. Hvis vi skal videre i medicin, er vi nødt til at tænke ud af boksen og tage andre metoder ind. Vi kan ikke på forhånd sige, at andre metoder ikke virker. Men vi kan være skeptiske og udvikle metoder, der kan teste det”, siger han.
Den tankegang beskriver han selv som ”helt kættersk”.
”Det er frygteligt svært at tænke anderledes end mainstream i videnskaben”.
Møder du skepsis, når du taler om akupunktur?
”Vores studie er faktisk blevet positivt modtaget. Men vi har også lavet det som randomiseret forsøg, og jeg har skrevet flere hundrede artikler på den konventionelle metode. Derfor kan jeg godt tillade mig at være lidt kættersk uden at blive brændt på bålet”.
