Hvas retorik, underskriftsindsamlinger og harme. Det er reaktionerne på Sygehus Himmerlands eget forslag til, hvordan sygehuset kan komme ud af en langvarig, massiv og særdeles dyr lægemangel. Men debatten er ikke ordentlig, siger regionsrådsformanden.
Massive udgifter til lægevikarer og ansættelse af medicinstuderende har hidtil været Sygehus Himmerlands middel til at sikre lægedækning til matriklen i Hobro, herunder det knap halvanden år gamle akutmedicinske afsnit (AMA).
Men nu skal det være slut. Sygehusledelsen rejste i december det røde flag og opstillede tre modeller for, hvordan der fremover kan sikres fastansatte læger til sygehuset i Hobro.
Fælles for modellerne er, at sygehuset i Farsø må afgive sine sidste 20 medicinske senge og dermed fem overlæger til »storebror« i Hobro.
Det er ikke gået stille for sig. Tidligere og nuværende patienter har i lokalpressen fortalt deres historier. Den ene dag til fordel for det ene sygehus, den anden dag til gunst for det andet. Og i særdeleshed er der sået tvivl om behandlingskvaliteten i Hobro.
Åbne breve er sendt i en lind strøm til regionen – fra utilfredse medarbejdere, lokalpolitikere og andre – herunder støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø. Sidstnævnte har senest foranstaltet, at der i dagligvarebutikker, på biblioteker og i lægehuse fra den 12. februar til den 5. marts er opstillet spande, hvori borgerne kan deponere deres underskrift imod uretten.
Støtteforeningen skriver i brevet til regionsrådet, at AMA'en i Hobro »er død og ikke lader sig genoplive«. Og det er da også, hvad flere læger og andet sundhedspersonale samt flere lokal- og regionalpolitikere mener.
Faktaboks
Trodser sædvanlig logik
Toogtyve vesthimmerlandske praktiserende læger er blandt dem, der har sendt et åbent brev til regionsrådet, hvor det bl.a. hedder, at »man er i gang med at nedlægge den del af Sygehus Himmerland, der har de bedste faciliteter, og som for os at se er den bedst fungerende. Det er modsat al sædvanlig logik. (...)
Vi forudser, at man fortsat skal anvende vikarer i stort tal. (…) Og vores bekymring er blandt andet, at unge læger, der i dag er vant til at kvalitetsvurdere deres uddannelsessteder, vil søge til andre regioner og dermed være tabt for almen praksis i Nordjylland«.
Sygehusledelsen erkender, at det kun har været muligt at besætte en meget beskeden del af sygehusets uddannelsesklassificerede stillinger, og at de »ikke er tilstrækkelig attraktive«. »Dette problem er (…) sygehusets hovedproblem«, hedder det i et notat fra sygehusledelsen.
følge Per Gjessing, praktiserende læge og formand for Vesthimmerlands Lægeforening, bør politikerne gøre sygehusene i Hobro og Farsø til sattellitfunktioner for den medicinske del af Aalborg Universitetshospital. Et forslag, som også de radikale i regionsrådet har stillet.
»Dermed vil man opnå en garant for den faglige kvalitet. Og nej, man kan ikke tvinge læger til at gøre tjeneste i Hobro, men man kan klassificere stillingerne, således at der sikres faste tjenestedage i Hobro«.
Ikke sognerådspolitik
Per Gjessing afviser, at det er lokalpatriotisme eller sognerådspolitik, der er foreningens ærinde.
»Vi er glade for Farsø Sygehus, hvor bygningerne er tip-top. Og vi kan ikke stiltiende se på, at man skalter og valter med det. Mit håb er, at man holder hånden under begge sygehuse ved at oprette kvalificerede stillinger – det er også en økonomisk bæredygtig løsning«.
Overlægerne på sygehuset i Farsø har også henvendt sig til regionen. Også de anbefaler, at AMA'en i Hobro lukkes. Overlægerne tror ikke på, at det altoverskyggende problem med rekruttering af læger vil løses ved at stække Farsø Sygehus yderligere. Det var netop rekruttering, der var et af argumenterne for tilbage i 2004 at sammenlægge sygehusene i Farsø og Hobro. Derudover påpeger overlægerne, at såfremt de forflyttes til Hobro (hvad flere af dem har afvist), skal de stadig varetage deres arbejde i ambulatorier og Diagnostisk Center i Farsø, hvorfor der kun vil kunne afsættes »marginale resurser til andet lægearbejde i Hobro«.
Overlægerne foreslår, at de to sygehuse udelukkende koncentrerer sig om subakutte og elektive udredningspatienter samt tilbageflyttede patienter fra Aalborg, Randers og Viborg. Altså den funktion, som begge sygehuse vil få, når det nye Universitetshospital i Aalborg er færdigt i 2020.
Og for at undgå, at alle 6.000 nuværende akutte indlæggelser skal flyttes til nabosygehusenes akutmodtagelser, foreslår de, at sygehusene i både Hobro og Farsø skal tilbyde subakutindlæggelse eller specialistvurdering inden for få dage. I Farsø, hvor en sådan ordning har fungeret i to år, er det lykkedes at konvertere en del akutte indlæggelser i Vesthimmerland til subakutte indlæggelser næste formiddag.
Den 18. marts beslutter regionsrådet, hvad der skal ske.
