Kampen mod kviksølvet

Hvad man ikke har, vil man som bekendt ofte gerne have. Om det så er blege nordboere, der søger den bronzebrune teint i solariet, om det er tykke, der gerne vil være slanke, slanke, der gerne vil have former - eller sorte, der gerne vil være lyse. I en række afrikanske lande syd for Sahara har de lokale kvinder en mildest talt ikke særlig sund måde at opnå en lysere teint på: De vasker sig i kviksølvholdige sæber eller smører sig ind i kviksølvholdige lotioner.

Kviksølvet i sæben reducerer pigmentet i huden og håret - og virker derfor afblegende. Men eftersom kviksølv tillige er ekstremt skadeligt for både miljø og mennesker, er salg af kviksølvholdige skønhedsprodukter forbudt i hele EU. Forbuddet gælder dog ikke hverken produktion eller eksport - og sæbefabrikanter i bl.a. Italien, England og Spanien fremstiller derfor helt lovligt disse sæber og eksporterer dem til Afrika.

Risiko for fosterskader

»Det er en fuldstændig horribel situation. I bund og grund viser det jo en afgrundsdyb disrespekt for andre mennesker«, lyder det med eftertryk fra lektor, dr.med. og leder af Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet, Jens Carl Hansen. Han er involveret i et usædvanligt oplysningsprojekt, der skal fortælle de afrikanske kvinder om de mulige konsekvenser af at bruge sæbe med kviksølv som skønhedspræparat.

»De bruger ikke udelukkende kviksølv - der bliver også brugt andre præparater, bl.a. hydroquinon. Men fælles for præparaterne er, at de bliver brugt til at blege huden, at de er giftige - og at de i øvrigt ikke er særligt effektive. For de sorte kvinder bliver jo ikke hvide af de her produkter - de bliver mere grå. Og desuden er de ikke særligt effektive: Ved hudfolder, fx omkring øjne, ved næsefolden, på halsen osv., kan der tværtimod forekomme overpigmentering, så de bliver endnu mørkere i de områder«, forklarer Jens Carl Hansen.

Det var en anden dansker, geolog Peter Appel fra GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, der kom på sporet af de kviksølvholdige sæber og har været stærkt medvirkende til at sætte brugen af dem på det internationale samfunds dagsorden.

Et meget udbredt problem

»I virkeligheden kom jeg ind på det her ved en tilfældighed. For syv år siden var jeg i Tanzania for at lave undersøgelser af kviksølvforbruget i guldmineindustrien. I den forbindelse tog vi hårprøver af minearbejderne, og så fik jeg den ide også at tage prøver af kvindernes hår. Men det fik jeg at vide slet ikke kunne betale sig, fordi kvinderne brugte kviksølv som skønhedsmiddel«, fortæller Peter Appel.

»I første omgang havde jeg noget svært ved at tro på den her historie med, at de skulle vaske sig i kviksølv for at blive blege. Det lød næsten en tand for voldsomt ... Men jeg tog ind på de lokale markeder - og fandt masser af sæber, der ligefrem reklamerede med indholdet af kviksølv. Det er et meget, meget udbredt fænomen: De rige kvinder sæber hele kroppen ind i og lader skummet blive på natten over, for at det rigtigt kan trænge ind i huden. De fattige kvinder nøjes med at bruge sæben på de synlige områder: Primært ansigt og hænder. Men det er noget, rigtig mange kvinder syd for Sahara - høj som lav - bruger«, siger Peter Appel.

Han tog efter opholdet i Tanzania et udvalg af sæberne med hjem til Danmark, fik dem analyseret - og dermed bekræftet, at der faktisk er omkring to pct. kviksølvforbindelser i sæberne. Og som en ekstra lille krølle på historien, fortæller Peter Appel, at sæberne - efter at være produceret i og eksporteret fra EU - smugles tilbage til det europæiske kontinent fra Afrika, og kan købes i afrobutikker rundt om i Europa. Sidste år blev der således konfiskeret adskillige kilo ulovlig kviksølvsæbe på vej til salg i Danmark.

Forbruget er imidlertid og logisk nok størst i Afrika. Og efter at have rejst sagen på ministerniveau mellem Danmark og England, fordi en stor del af sæben produceres i England, begyndte der at komme opmærksomhed på problemet. Men en af de største udfordringer er, at de afrikanske kvinder ganske enkelt ikke ved, hvor skadeligt kviksølv er.

Teater mod kviksølv

»En meget almindelig vej til at oplyse om den her type problemstillinger i Afrika er gennem en slags interaktivt problemorienteret oplysningsteater«, forklarer Peter Appel og uddyber: »Skuespillerne er en form for genvej ud til de små lokalsamfund og er blevet brugt bl.a. i forbindelse med oplysning om hiv i Afrika«.

Derfor tog han kontakt med den danske teaterinstruktør Lena Bjørn fra Dacapo Teatret, som igen havde kontakt med en afrikansk teatertrup, The Anticorruption Theater Group fra Uganda. »Jeg har arbejdet med involverende teater i mange år i Dacapo Teatret. Teater er den centrale arbejdsmetode i vores konsulentarbejde med små og store virksomheder. Men jeg har tidligere også arbejdet med det involverende teater i Afrika«, forklarer Lena Bjørn. »Det er en metode, som handler om at skabe dialog og involvere folk i en problemstilling, som er vigtig for dem. I Afrika har de en lang tradition for at bruge teater i oplysningsøjemed, det man kunne kalde 'belærende teater` - det kan fx handle om hiv/aids eller hygiejne«.

Lena Bjørns rolle bliver at fungere som instruktør på teaterstykket, der skal oplyse om langtidsfølgerne af at bruge de kviksølvholdige skønhedspræparater. Og i det arbejdet, kommer hun til at trække på Jens Carl Hansens viden. Han bliver den sundhedsfaglige garant for, at de oplysninger, som skuespillerne kommer til at tage på turne med, også er korrekte.

Turneen løber i to måneder i Uganda og bliver fulgt op af en ny turne i slutningen af året, som evaluerer den første. Sideløbende har Peter Appel ansat folk til at gå ud på de lokale markeder og se, hvor meget der sælges af sæberne. Dette gøres i forbindelse med begge turneer, så man også får et kvantitativt mål for, hvor godt kampagnen er slået igennem.

»I sidste ende er det et spørgsmål om at få rettet op på den menneskelige værdighed. Vi bliver nødt til at gøre en indsats for at få stoppet det her«, slutter Jens Carl Hansen.

Fakta

De kviksølvholdige skønhedspræparater har flere forskellige skadelige virkninger: De kan dels skade huden direkte, hvor de påføres - de kan give eksem og mindre hudsvulster - men nok så alvorligt bliver kviksølvet også optaget i kroppen, skader centralnervesystemet og giver stærkt forhøjet risiko for fosterskader.

Desuden er kviksølv et tungmetal, der aldrig forgår. Det ophobes i miljøet, og den kviksølv fra sæberne, der ikke optages direkte gennem huden og indånding hos brugeren, skylles af med sæbeskummet - og ledes urenset ud i miljøet.