Kampen om arbejdskraften

Personalepolitik og lægekultur kommer til at stå meget højt på dagsordenen hos sundhedsvæsenets arbejdspladser i de kommende år. Det bliver en kerneopgave først at tiltrække og derefter at fastholde nye såvel som gamle medarbejdere. Dernæst bliver det en udfordring at gøre disse medarbejdere så glade, at de af egen drift udbreder budskabet om, hvor godt det er at arbejde i sundhedssektoren. Andres udsagn er en af de største motivationsfaktorer for valg af uddannelse.

Opgaven bliver ikke let. Det kan læses ud af den halvårlige stillings- og vakancetælling, som offentliggøres i dette nummer af Ugeskriftet, og det kan læses af et notat fra H:S om arbejdskraftproblemet, som blev offentliggjort for nylig. Den halvårlige tælling viser at lægemanglen - om man så må sige - er stabil. På et år er antallet af ubesatte lægestillinger faldet med 32 til 690. Det betyder, at 6,5% af de normerede lægestillinger i Danmark fortsat ikke er besat. Optællingen afslører også de meget store regionale forskelle. I uddannelsesregion Nord, der omfatter Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands Amter, mangler mere end hver tiende læge i dag (11,1%). I øst er vakancen nede på 4,2%, og Fyn er i den paradoksale situation, at der er flere ansatte, end der er normeret stillinger til.

Når hovedstadens store sygehusselskab alligevel beskæftiger sig indgående med arbejdskraftproblemet er det et varsel om, at ingen arbejdsplads i sundhedssektoren, selv de mest søgte universitetssygehuse, går ram forbi. Den demografiske udvikling er for alvor ved at slå igennem med de meget store årgange, der nærmer sig pensionsalderen. Selv om det at blive gammel i dag bestemt ikke er det samme som at blive syg, er ældre mennesker trods alt mere behandlingskrævende end yngre. Og problemet er dobbelt fordi den meget store efterkrigsgeneration, der træder ud af arbejdsmarkedet, bliver fulgt af en langt mindre generation, der træder ind på arbejdsmarkedet. Kampen om at rekruttere disse unge bliver hård.

Den store undersøgelse af lægers arbejdsvilkår, som Lægeforeningen gennemførte forrige år, viste tydeligt, at meningsfyldt arbejde kombineret med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger var en mangelvare, men en vare, der var prioriteret meget højt. Faktorer som fri arbejdstilrettelæggelse og indflydelse på eget arbejdet var afgørende for trivslen. IT-branchen - uden sammenligning i øvrigt - var meget hurtig til at opfatte dette, og de bedste firmaer stod på hovedet for at medarbejderne skulle trives. IT-firmaerne stod i en tvangssituation, og det kommer sundhedsvæsenets arbejdspladser også til. Sundhedsvæsenet er blevet lovet tilførsel af ganske betydelige ekstra ressourcer i de kommende år, så det bliver muligt at løse nye opgaver og at afvikle ventelister. Der vil tilmed blive givet en behandlingsgaranti på to måneder til alle danskere. Tilsammen vil dette lægge et yderligere pres på sundhedssektoren og dens personale.

Den nuværende lægemangel skyldes nemlig ikke, at antallet af læger er stagneret. Det er vokset støt med 1,7% årligt siden 1989, således at antallet af besatte lægestillinger totalt er steget med næsten 1.800 i denne periode. Alligevel mangler der mindst 700. Selv med stigningen i antallet af nye kandidater i de kommende år vil den samtidige stigning i efterspørgslen på sundhedsydelser medføre, at et arbejdsmarked i balance ligger langt ude i fremtiden. Det gælder i særlig grad for sygeplejersker. De er blevet beskyldt for at have skudt sig i foden med den intense kampagne om dårlige løn- og arbejdsforhold for nogle år siden. Det imageproblem, som det skabte, gør det i dag sværere at tiltrække nye elever, og det er en advarsel om tyngden af dette problem. Når også nogle af de store københavnske sygehuse er ved at få problemer med at tiltrække læger, skyldes det skrammer i omdømmet. Sygehuse med ry for et dårligt arbejdsmiljø får det svært i fremtiden.

Jesper Poulsen