Skip to main content

Kampvalg i Yngre Læger

Yngre Lægers sekretariat, yl@dadl.dk

5. okt. 2007
5 min.

I alt 9.495 yngre læger havde mulighed for at stemme ved valget, og 2.755 benyttede chancen, hvilket giver en stemmeprocent på 29. Stemmeprocenten var højst i Region Midtjylland, hvor 35,7% stemte og lavest i Region Nordjylland, hvor kun 23% deltog i valget. Region Nordjylland er samtidig den eneste region, hvor der ikke var kandidater nok til at besætte alle regionens suppleantpladser. Kampen om pladserne var »hårdest« i Region Sjælland, hvor 15 kandidater stillede op til syv pladser. Flest stillede op i Region Hovedstaden, hvor der var 39 kandidater til 24 pladser.

»Jeg er glad for, at der har været så relativ stor interesse blandt medlemmerne for at blive en del af repræsentantskabet og være med til at præge Yngre Lægers politik«, siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz. »Og stemmeprocenten er næsten 50% højere end ved valget for to år siden, hvor den lå på 20%. Det er også meget positivt, selv om man sagtens kunne ønske sig, at den var endnu højere.«

Topscorerne

Valgets topscorer målt i antal stemmer skal som altid findes i de store valgkredse. I år blev det Yngre Lægers redaktør Morten Charles med 376 stemmer, efterfulgt af Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz med 305 stemmer og Mads Skipper, formand for Yngre Læger i Region Midtjylland med 250 stemmer. Målt i procent fik Henriette Klarskov med 38% og Mads Frellsen med 32% af de 105 afgivne stemmer i statens institutioner i København den højeste andel af stemmer. I regionerne toppede Helle Nygaard Pilgaard og Laura Mors fra Region Nordjylland, der begge fik 19% af de 362 afgivne stemmer i regionen.

Ny ansigter

Af de 66 valgte repræsentanter er lidt under en tredjedel nye ansigter. Det er lidt flere end ved sidste valg, hvor godt hver fjerde repræsentant gjorde sin debut i repræsentantskabet.

Kønsfordelingen blandt repræsentanter og suppleanter fordeler sig med 46 kvinder og 41 mænd. Det svarer nogenlunde til Yngre Lægers medlemsskare, hvor 57% er kvinder og 43% er mænd.

Elektronisk valg en succes

Ligesom ved sidste valg kunne man stemme enten elektronisk eller på papir; 2.491 valgte at sætte sig foran pc'en for at stemme, mens 264 var en tur forbi postkassen med deres stemmeseddel. Stemmeprocenten blandt de godt 7.300 elektroniske stemmesedler var 34, mens stemmeprocenten for papirstemmesedlernes vedkommende var 12. Sammenlagt gav det en stemmeprocent på 29, hvilket ligger over valget for to år siden, hvor 20% stemte, men under valgprocenten for fire år siden, der lå på 39.

Ud over muligheden for at stemme elektronisk har de yngre læger også taget imod tilbuddet om at synliggøre sig og følge med i valget via nettet; 81 af de 110 opstillede kandidater havde således benyttet sig af muligheden for få et valgoplæg lagt på www.laeger.dk, og »valgsiden« med kandidater, billeder og valgoplæg var hyppigt besøgt, mens valget stod på.

Repræsentantskabsmøde i november

Efter planen mødes det nye repræsentantskab første gang den 27.- 28. november på Munkebjerg Hotel i Vejle.

»Jeg glæder mig til at diskutere politik i det nye repræsentantskab. Vi har bl.a. inviteret sundhedsministeren til repræsentantskabsmødet, og jeg regner med, at vi får en god debat om de nye rammer for videreuddannelsen,« siger Lisbeth Lintz.

Yngre Lægers repræsentantskabsvalg - Valgresultatet

(R = repræsentant, S = suppleant)

REGION NORDJYLLAND

R Helle Nygaard Pilgaard 71

R Laura Mors 69

R Morten Vaagholt 59

R Morten Sig Ager Jensen 56

R Christian Lottrup 54

S Karina Luiza Engkjær Christensen 53

Stemmeprocent 23,0

REGION MIDTJYLLAND

R Morten Charles 376

R Mads Skipper 250

R Mette Rimmen 176

R Marianne Ingerslev Holt 169

R Nikolai Hoffmann-Petersen 167 (lodtrækning)

R Kaare Schøtt Mai 167 (lodtrækning)

R Berit Bjerre Handberg 164

R Morten Gustav Poulsen 158

R Ole Halfdan Larsen 152

R Lars Peter Riber Zebis 147

R Thomas Pasgaard 137

R Maiken M. Howard Bjerggaard 125

R Dorte Guldbrand Nielsen 121

R Peter Lundgaard 115

R Nanna Houe 107

S Jill Rachel Mains 88

S Helga Angela Gulisano 83 (lodtrækning)

S Jette Skjøde Damsgaard 83 (lodtrækning)

S Margrethe Sehested 81

S Lene Rahr Wagner 63

Stemmeprocent 35,7

REGION SYDDANMARK

R Lasse Bugge 242

R Claus Christian Vinther 191

R Susanne Scheppan 163

R Frederik Frost Nielsen 131

R Jens-Ove Schmidt 128

R Jesper Schmidt 117

R Allan Thimsen Pedersen 116 (lodtrækning)

R Kirsten Skov Thomsen 116 (lodtrækning)

R Louise Amstrup 111

R Martin Hulgaard 109

R Abir Awni Ebrahim Al-Kalemji 99

R Jannie Bisgaard 95

R Inger Ahnfeldt-Mollerup 93

S Stine Hollegaard 88

S Katrine Flindt 77

S Sanne Hoodt Traasdahl Møller 69

S Uffe Kjær Schou 68

Stemmeprocent 27,3

REGION SJÆLLAND

R Bue Falck Juvik 148

R Kamilla Nielsen 89

R Kim Wildgaard 85

R Mette Hvilshøj Fabricius 84

R Helle Christiansen 70

R Liv Bjerre Juul Nielsen 64

R Bo Biering-Sørensen 58

S Bente K. Arnika Skydsgaard 54

S Philip Lowell Stürup Bennett 40

Stemmeprocent 26,9

REGION HOVEDSTADEN

R Lisbeth B. Lintz Christensen 305

R Marlene Mohr 237

R Stine Sloth 216

R Lars Otto Hutters 205

R Simon Serbian 202

R Nikolaj Bolsing Bak 199

R Peter Roy Kirkegaard 197

R Jakob Lykke 194

R Christine Cæcilie Böck Buhmann 179

R Kristoffer Barfod 161 (lodtrækning)

R Anja Ulrike Mitchell 161 (lodtrækning)

R Kasper Aaboe 148

R Louise Møller Jørgensen 129 (lodtrækning)

R Camilla Weber Fenst 129 (lodtrækning)

R Linnea Sunke Kjær Larsen 124

R Susanne Hartvig Hartzen 117 (lodtrækning)

R Søren Hansen 117 (lodtrækning)

R Peer Eske Jensen 117 (lodtrækning)

R Linh Thi Thuy Duong 104 (lodtrækning)

R Peter Olsen Svenningsen 104 (lodtrækning)

R Jan Vestergaard Christiansen 103

R Thomas Pensbo-Madsen 102 (lodtrækning)

R Jeanne Annette Rungby 102 (lodtrækning)

R Michael Højskov 99

S Hannah Malthe Mollerup 93 (lodtrækning)

S Niels Thue Olsen 93 (lodtrækning)

S Bo Westergaard 93 (lodtrækning)

S Signe Wegmann Clausen Düring 68

S Rikke Karlin Egede 62

S Sara Elsøe Nielsen 58

S Anne-Mette Christiansen 46 (lodtrækning)

S Annette Nielsen 46 (lodtrækning)

Stemmeprocent 27,5

STATENS INSTITUTIONER I KØBENHAVN

R Henriette Klarskov 40

R Mads Bo Frellsen 34

S Lars Christian Bech 16

Stemmeprocent 32,2