Kan antallet af trafikdræbte i Danmark reduceres?

Der blev i 2002 som følge af færdselsuheld dræbt 463 personer i den danske trafik. Ud over antallet af dræbte kvæstes et endnu højere antal personer. Ifølge færdselsuheldsstatistikker baseret på politiregistrerede uheld blev 4.088 personer i 2002 skadet med svære læsioner og 4.703 med lettere læsioner [1].

På sygehuse og skadestuer i Danmark behandles der hvert år efter færdselsuheld mange personer, som ikke er indeholdt i de politiregistrerede data. Opgørelser har vist, at kun 16-17% af de tilskadekomne, der behandles på sygehusene, indgår i de officielle statistikker [2]. Kun på ganske få sygehuse foregår der en detaljeret registrering af ulykkerne med oplysninger om ulykkessituationen og alvorligheden af tilskadekomsten. Der har dog gennem de seneste år været en stigende interesse fra amter og kommuner for at benytte data fra sygehusene.

Der har været et konstant fald i trafikdræbte og antal tilskadekomne i den danske trafik siden starten af 1970'erne. Denne udvikling er sket samtidig med, at der er sket en betydelig øgning i vejtrafikken. De generelle hastighedsgrænser, der blev indført i starten af 1970'erne, har sammen med påbudt selebrug, øget passiv sikkerhed i køretøjerne og sikrere vejsystem medført reduktion i antallet af dræbte og kvæstede. Udviklingen har imidlertid ikke været så gunstig i Danmark, som i lande vi normalt sammenligner os med. I Norge, Sverige og England er antallet af trafikdræbte pr. indbygger betydelig lavere end i Danmark. Der er ikke umiddelbare faktorer, som forklarer denne forskel.

Ved nogle former for trafiksikkerhedsfremmende tiltag er der kun sparsom evidens. I dette nummer af Ugeskriftet har Svend Lings gennemgået en Cochrane-analyse af trafikdæmpende foranstaltninger. De trafikdæmpende tiltag, der er foretaget i de refererede artikler, udgør et bredt spektrum. Man har blandt andet omklassificeret veje for at flytte trafikmængden væk fra beboelsesområder, man har sænket hastigheden i områderne og har foretaget forskellige ombygninger af vejsystemet. I analysen har man set en tendens til en reduktion i trafikdrab, trafikskader og trafikulykker, men man har ikke kunnet påvise en statistisk signifikant forbedring [3].

Der er andre tiltag i trafikken, som man har bedre evidens for effekten af. Sikkerhedsseler har vist sig at have en signifikant effekt over for trafikdrab og som skadesdæmpende faktor. Det er derfor i Danmark påbudt ved lov, at der på fører-, for- og bagsæde skal benyttes sikkerhedssele. Til trods for dette har undersøgelser vist, at 15% af personerne i motorkøretøjer fortsat ikke benytter sikkerhedssele [4]. På sygehusenes skadestuer registreres et betydeligt lavere selebrug hos svært tilskadekomne og dræbte personer. I en undersøgelse af motorvejsulykker med dræbte og svært tilskadekomne fandt man således et gennemsnitligt selebrug på 45% [5].

Der er oplagte muligheder for at reducere antallet af dræbte og kvæstede ved øget selebrug. Metoderne hertil er yderligere oplysning, mere kontrol og skrappere sanktionsmuligheder ved manglende brug. En anden løsning er elektronisk selelås, således at bilen ikke kan startes, hvis selerne ikke er aktiverede.

Hastigheden er en forudsætning for, at der opstår skader ved en eventuel ulykke. Kraften ved en ulykke kvadreres med hastigheden i henhold til simple fysiske regler. Dette betyder, at selv en mindre øgning af hastigheden kan give stor øgning i risikoen for trafikdrab og svære skader ved en ulykke. En bil, der kører 110 km/t i tørt vejr og med godt føre, har en standselængde på ca. 90 meter. Hvis den samme bil i stedet kører 130 km/t vil den efter 90 meter stadig have en hastighed på knap 80 km/t. En sådan kollisionshastighed giver væsentlig risiko for svære kvæstelser og død. I Danmark overholder en stor del af førerne af motorkøretøjer ikke de gældende hastighedsgrænser. Gennemsnitshastigheden på vejene er ifølge Vejdirektoratets målinger steget over en årrække.

De tiltag, der i Danmark er gjort for at sikre overholdelse af hastighedsgrænserne, har ikke været effektive nok. Den automatiske hastighedskontrol har kun givet marginal nedsættelse af hastigheden. Metoderne fremover må være yderligere kontrol og større konsekvens ved overtrædelse af lovene med højere bøder og større risiko for inddragelse af kørekortet.

Der findes metoder til en reduktion i antallet af trafikdrab og trafiktilskadekomst i Danmark. Det store antal personer, der hvert år dræbes eller kvæstes i den danske trafik, kan og skal reduceres. Det er også vigtigt, at det sundhedspersonale, der til daglig arbejder med resultatet af de mange alvorlige ulykker i den danske vejtrafik, involveres i det forebyggende arbejde. De uheldsoplysninger, der kan indhentes på baggrund af sygehusenes kontakt med tilskadekomne, skal i højere grad benyttes til forebyggelse på lokalt og nationalt plan.

Korrespondance: Lars Binderup Larsen , Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.
E-mail: lars.binderup.larsen@ouh.fyns-amt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet