Kan din patient komme til samme dag?

Klinikken meddelte patienterne, at fra 1. marts kunne de få en tid samme dag, de henvendte sig, og så skete der noget uventet. »Patienterne gjorde noget, vi ikke havde forventet: de søgte os mindre – de stolede på systemet«.

Sådan fortalte kursusleder Thomas Drivsholm om sin kliniks overgang til TidSammeDag (TSD) – et system, der, som navnet røber, giver patienterne mulighed for at komme til lægen på dagen for deres henvendelse – på torsdagens kursus, der satte fokus på fordele og begrænsninger ved systemet.

Thomas Drivsholm er en del af en praksis i indre København, som er en af mellem 100 og 150 klinikker i landet, der i dag bruger TSD eller lignende systemer, og han underviste sammen med Solvej Skriver Hansen, der er fastansat i en praksis i Hellerup og har erfaring med TSD, og Jannik Falhof, der er en del af en Lægefællesskabet i Grenå og har været en af drivkræfterne bag udbredelsen af TSD i Danmark.

TSD kan lade sig gøre at indføre ved at organisere lægernes og de ansattes tid på en måde, så en fastsat del af konsulationstiderne friholdes til dagens patienter, mens den anden del så bruges til de planlagte konsultationer. Og det førte altså til, at færre patienter per dag henvendte sig til klinikken i det indre København – formodentlig fordi visheden om, at man kan komme til samme dag, får flere patienter med småskavanker til lige at se tiden an – hvorefter det viser sig, at de slet ikke har behov for at se lægen. Patienterne er meget glade for ordningen, det har lettet presset på sekretærerne, der ikke længere får skældud, fordi der er lang ventetid, og det har giver Thomas Drivsholm og hans kolleger en mindre presset hverdag, hvor der er mulighed for at gå hjem med ’rent bord’.

Hvordan man mere præcist skal opbygge sin kalender med de åbne tider, afhænger helt af karakteren af lægehuset, sagde Jannik Falhof og understregede, at det kræver en grundig analyse og monitorering, ligesom det er afgørende at kende sin population. I Grenå udgør på dagen-tiderne 50 procent af konsultationerne, mens det med en anderledes population og med færre læger og færre ansatte kan være nødvendigt at lave en anden fordeling.

Ingen af kursisterne havde arbejdet med TSD, og spørgelysten var stor: Skaber det ikke bare en ny pukkel for de planlagte konsultationer og kronikerne, blev der blandt andet spurgt. Svarene var, at man for eksempel kan justere på antallet af planlagte konsultationer for for eksempel en af lægerne for at få det til at går op. Grundelementerne i TSD er robuste, men jo tungere patientgruppen er, jo sværere er det at få TSD til at fungere, fordi det stiller visse krav til patienternes egen ageren. Og TSD er selvfølgelig ikke svaret på det hele – for intet system kan løse manglen på ressourcer, og intet system kan fungere lige godt for alle patienter, hed det.