Skip to main content

Kan gravide fejle noget andet

Niels Uldbjerg & Lone Hvidman

29. aug. 2011
4 min.

Hvis du en morgen vækkes af lyden af hove mod fortovsfliserne, tror du så, at det er en hest eller en zebra? I Danmark vil du nok tro, at det drejer sig om en hest.

Tilsvarende vil en obstetriker tænke på præ-eklampsi og graviditetsinduceret leverkløe, når hun præsenteres for en patient med forhøjede serumkoncentrationer af leverenzymer, herunder alkalisk fosfatase. En onkolog, derimod, vil nok tænke på knoglemetastaser og en hepatolog på kolestase f.eks. på grund af galdesten. Det er derfor prisværdigt, at Winther & Khalil [1] i dette nummer af Ugeskrift for Læger gennemgår, hvorledes man hos gravide kan fraktionere den forhøjede alkalisk fosfatase-koncentration og dermed identificere forskellige isoenzymer, herunder den placentære form, som normalt ikke er associeret med en patologisk tilstand, men som sædvanligvis skyldes langsom elimination pga. en genetisk variation. Således må specialister indimellem erkende, at det ikke altid drejer sig om heste fra de sædvanlige ekspertområder, men at der af og til uventet dukker en zebra op.

Da de gravide udgør en population med lav risiko for ikkeobstetriske lidelser, og da de ofte har ukarakteristiske symptomer betinget af graviditeten, kan det være vanskeligt at finde de få gravide, der bør udredes for alvorlig ikkeobstetrisk lidelse; den være sig af somatisk eller psykisk art. Derfor er hyppigheden af for sent diagnosticerede cancere i abdomen og mammae [2] samt af for sent opererede appendicitter langt hyppigere hos gravide end hos ikkegravide.

Tolkningen af blodprøver hos gravide er ofte problematisk. Ofte er normalområdet anderledes end hos ikkegravide. Det er derfor en god hjælp, at man på hjemmesiden for Klinisk Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital [3], kan finde referenceintervaller for graviditetsuge 13-20, 21-28, 29-34, 35-42, fødselstidspunktet samt første og anden dag post partum. Her kan man bl.a. se, at koncentrationen af hhv. basisk fosfatase, leukocyttallet og cancerantigen 125 kan være flere gange forhøjet ved fødslen, mens koncentrationen af triiodthyronin total sædvanligvis er let til moderat forhøjet i hele graviditeten.

Frygten for teratogene risici ved diagnostiske procedurer, herunder specielt røntgenundersøgelser, er som regel overdrevet og endnu en årsag til forsinket diagnostik. Risikoen for at inducere deciderede misdannelser er stort set ikkeeksisterende ved diagnostisk stråledosis. Derimod er der en ikkeneglige-abel risiko for senere udvikling af børnecancer. Ved computertomografi af abdomen hos en gravid vil der således være en risiko på typisk 0,5% for, at barnet senere får leukæmi. Magnetisk resonans-skanning med en 1,5 tesla-skanner anses for at være helt ufarlig og vil ofte være et godt alternativ til røntgenundersøgelse. Konklusionen er derfor, at man ved mistanke om alvorlig sygdom hos den gravide stort set bør udrede på samme måde som hos ikkegravide.

Den gængse opfattelse er, at psykisk labilitet er normalt for kvinder under graviditeten og efter fødslen. Denne opfattelse indebærer en betydelig risiko for at overse en egentlig depression. Således har man ved systematisk screening af kvinder to måneder efter fødslen fundet, at 10-15% fik en depression i mild til svær grad. Konsekvenserne af ubehandlet depression er betydelige for tilknytning mellem mor og barn og for den øvrige familie, mens tidlig erkendelse og behandling har vist gode resultater. Systematisk screening bør derfor overvejes i hele landet [4].

De praktiserende læger er heldigvis eksperter i at vurdere, om ukarakteristiske symptomer giver indikation for udredning. Vi vil dog alligevel anbefale, at man hos gravide først tænker på hestene, dvs. de kendte obstetriske komplikationer, og ikke på zebraerne. Specielt skal man huske, at smerter i hovedet, brystet og leverregionen kan være udløst af alvorlig præeklampsi, selvom blodtrykket er normalt, og selvom undersøgelse af urinen viser normale forhold. Sådanne subjektive symptomer indicerer derfor akut henvisning til en obstetrisk afdeling.



Korrespondance: Niels Uldbjerg , Gynækologisk/obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N.

E-mail: uldbjerg@ki.au.dk

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Winther P, Khalil M. Svært forhøjet alkalisk fosfatase-niveau i graviditeten. Ugeskr Læger 2011;173:2106-7.
  2. Amant F, Brepoels L, Halaska MJ et al. Gynaecologic cancer complicating pregnancy. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2010;24:61-79.
  3. http://www.gentoftehospital.dk/menu/afdelinger/klinisk_biokemisk_afdeling/
    Referenceintervaller_for_gravide/ref_gravide.htm (1. april 2011).
  4. Larsen FB, Ghoula K, Wexel B et al. Tidlig indsats for fødselsdepression. Århus Kommune, Mødrehjælpen, Region Midtjylland, 2009. www.centerforfolkesundhed.dk (1. april 2011).