Kan og skal dansk sundhedsvidenskab måles?

Forskning ved danske universiteter er i væsentligt omfang finansieret af offentlige midler, hvorfor befolkningen har et legitimt krav på at blive informeret om resultaterne. Sundhedsvidenskab (og naturvidenskab) er i modsætning til f.eks. humaniora begunstiget af, at der findes internationale databaser, hvor langt de fleste forskningsresultater bliver registreret. Endvidere har forskningsdisciplinen bibliometri bl.a. til formål at benytte disse databaser til at analysere forskeres publikationsadfærd. En forudsætning for at kunne gennemføre bibliometriske studier er, at man i tilstrækkelig grad kan genfinde publikationerne i databaserne. Ingwersen & Lynge [1] fokuserer på netop denne forudsætning, og det konkluderes, at dækningsgraden for danske publikationer er så god, at man kan analysere publikationsadfærden og drage sammenligninger med andre lande.

Når det hermed er dokumenteret, at den sundhedsvidenskabelige forskning kan måles, kan der i lyset af det legitime krav om offentlig information ikke herske tvivl om, at måling også skal gennemføres.

Ingwersen & Lynge viser [1], at dækningsgraden i databaserne er 70-80%, dvs. at der vil mangle 20-30% af publikationerne i nationale bibliometriske analyser. Der er derfor god grund til, at de enkelte institutioner registrerer deres publikationer for at skabe grundlaget for en fyldestgørende beskrivelse af institutionens egen forskningsaktivitet.

Ved Københavns Universitet registreres forskningspublikationer ved en procedure, hvor den enkelte forsker skal indberette sine publikationer til en central database. Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er det er udbredt opfattelse, at denne registrering repræsenterer unødigt dobbeltarbejde, når publikationerne samtidig registreres i de internationale databaser. Denne modvilje er årsag til, at indberetningen ikke bliver fyldestgørende.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet besluttede man derfor at iværksætte et projekt, der med bibliometrisk ekspertbistand fra forskningsprofessor Peter Ingwersen har til formål at etablere en optimeret indsamlingprocedure og at udvikle metoder til en detaljeret bibliometrisk beskrivelse af publikationsadfærden ved institutterne og samlet for fakultetet. Systemet, som nu er etableret, kan anvendes til udfærdigelse af simple lister over produktionen opdelt på tidsskriftartikler, bøger, bogkapitler og patenter, og tillige anvendes der en bred vifte af »indikatorer« til beskrivelse af forskningsaktiviteten.

Kvantitative indikatorer omfatter bl.a. produktiviteten pr. universitetsansat videnskabelig medarbejder, og den kvalitative beskrivelse af aktiviteten inkluderer forskellige mål for synlighed, forventet (journal impact factor ) og faktisk opnået impact (citationer). I analyserne indgår endvidere en opgørelse over de anvendte tidsskrifter ved hvert institut, og da hvert tidsskrift i Journal Citation Reports (JCR) karakteriseres ved et antal forskningskategorier, kan man identificere en forskningsprofil for instituttet. Samtidig identificeres herved et såkaldt »skyggeinstitut«, som er et virtuelt institut med en forskningsprofil, identisk med det undersøgte instituts, og som repræsenterer et globalt gennemsnit baseret på samtlige publikationer i JCR. På samme måde identificeres et »skyggefakultet«. Herefter kan man beregne relative indikatorer for både forventet og faktisk opnået impact i forhold til henholdsvis skyggeinstitutter og skyggefakultet. Fordelen ved disse relative indikatorer er, at de er udtryk for en objektiv benchmarking, og dermed opnås en meningsfuld international indplacering af institutternes og fakultetets forskningskvalitet.

Det har været en positiv oplevelse at introducere dette system for fakultetets medarbejdere. Efterhånden som data er blevet indsamlet, og det er blevet muligt at illustrere, hvad de kan anvendes til, er den traditionelle negative stemning over for registrering af publikationer vendt til entusiasme. Det skal ikke skjules, at de hidtidige resultater bidrager til dette stemningsskift, idet anvendelsen af den globale benchmarking indicerer, at fakultetets institutter bestemt ikke har noget at skamme sig over.

Vore undersøgelser har afsløret, at indberetningerne til den centrale universitetsdatabase gennemsnitlig manglede 25% af det faktiske antal publikationer! Tankevækkende, når de eksisterende indberetninger af bibliometrikere opfattes som det mest troværdige billede af publikationsaktiviteten [1].

De hidtidige erfaringer er således positive set ud fra enhver synsvinkel: Systemet er ikke særlig resursekrævende, det motiverer medarbejderne til en fyldestgørende registrering, og resultatet af analyserne giver en tilfredsstillende detaljeret og objektiv beskrivelse af publikationsadfærden. Samtidig tilvejebringes der et materiale, der er velegnet som grundlag for information af offentligheden og for en sober vurdering af fakultetets forskningsaktivitet. Også på fakultetsniveau er der derfor grund til at konkludere, at selvfølgelig både kan og skal forskningsaktiviteten måles.

Korrespondance: Mogens Spang-Thomsen , Institut for Molekylær Patologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Frederik V's Vej 11, DK-2100 København Ø.

E-mail: spang@pai.ku.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet