Kannibalisme på arbejdspladsen - en nødvendighed

Kardinalpunkterne i arbejdet for Medi-cinske UniversitetsLæreres Forenings (MULF) medlemmer er bedre løn og forståelsen for vigtigheden af, at det er læger, der underviser og uddanner læger.

»Dekanerne siger, det er vigtigt med et lønløft for at rekruttere og fastholde læger på universiteterne, men når det kommer til stykket, vil de ikke ofre de nødvendige penge på det.

Vores mulighed for at få ekstra løn er ved at hive det hjem over lokallønnen. Vi vil gøre, hvad vi kan for at få lokallønnen centralt aftalt - det kæmper vi for ved hver overenskomst, for centralt aftalte tillæg er nu mest sikre«, siger Ole Sonne, formand for MULF.

Hvis ikke de universitetsansatte læger kan få en løn, som er sammenlignelig med deres kliniske kolleger, ser Ole Sonne et skrækscenario, hvor medlemmerne føler, at de lige så godt kan være medlem af fx Dansk Magisterforening. Måske i form af dobbelt medlemskab, hvor man har sin dimittendforening - men forhandling af løn og ansættelsesvilkår føres af en anden fagforening.

»Vi føler os som læger, og vi vil meget gerne være læger - men ikke for enhver pris. Lægeforeningen må støtte os mere synligt i vore synspunkter, hvis de vil have os som medlemmer i fremtiden. Vi ser det som en symbiose, at Lægeforeningen støtter os i vores frontarbejde. Det er trods alt os, der producerer alle de nye medlemmer. Det er også en signalværdi, at de, der uddanner de kommende læger, er medlemmer af Lægeforeningen«, siger Ole Sonne.

En AC'er er en AC'er

Der er formelt et krav om, at undervisningen skal have et klinisk sigte - også i de prækliniske basalfag. Det er essentielt for at opnå den nødvendige kvalitet og den kliniske sammenhæng.

Men Personalestyrelsen i Staten kan tilsyneladende ikke se forskellen mellem en scient. og en cand.med.: en AC'er er en AC'er. Og vigtigheden af at læger underviser og uddanner læger på alle niveauer i vores professionsuddannelse, er der ingen forståelse for. »Her savner vi en klar udmelding fra dekanerne. Hvis det kommer fra os, er det bare almindelig lønjammer, så det er andre, der sidder inde med det effektfulde udsagn«.

»Biokemiundervisningen i Odense var i mange år udliciteret til det naturvidenskabelige fakultet, og studienævnet førte åbenbart ikke kontrol med curriculum. Der gik mange år, før man fandt ud af, at det, man underviste i, var fotosyntesen i planter, hvilket er et pænt stykke vej fra, hvad der foregår i leveren hos mennesket. Det er et eksempel på, hvordan det kan gå galt, når andre skal fastlægge et curriculum«, siger Ole Sonne.

Rekrutteringssituationen

Dårlige lønforhold sammen med snævre karrieremuligheder gør det svært at rekruttere læger til universitetsstillinger.

»Det er anderledes i sygehusvæsenet: her er mulighederne for at nå en slutstilling som overlæge betydeligt større, og så aflønnes man ca. 150.000 kr. bedre. Dertil kommer, at vi risikerer pludselig at komme ind i en fyringsrunde, fordi man skærer ned på optaget af studenter eller omlægger uddannelsen, og så har vi meget ringe muligheder for at få andre stillinger. Gennem en lang uddannelse og karriere - man skal først være ph.d. i tre år til en ussel løn, herefter tidsbegrænset adjunkt efter konkurrence, og endelig muligvis fastansat lektor, hvis stillingen bliver opslået, og man kan udkonkurrere andre for at få sin egen stilling - så er man blevet topkvalificeret inden for sit eget område. Det indsnævrer vore muligheder for at søge andre stillinger, fordi antallet af stillinger inden for vort område er så lille«, siger Ole Sonne

I dag er fordelingen af undervisere på basalfagene stadig halvt læger og halvt scient.er. Men aldersfordelingen er skæv. 80% af de læger, der underviser nu, går af inden for de nærmeste år. Rekrutteringsgrundlaget er ph.d.-studerende, som overvejende er scient.er.

»Det bliver slemt om ti år. Proble-met bliver fastlæggelse af det lægelige curriculum. Det bliver undervisere med et andet udgangspunkt, der i fremtiden skal stå for det, og det bliver vanskeligt at gennemføre en perspektivrig, klinisk orienteret undervisning i de basale discipliner.

Det er svært at fastholde de unge, der kommer ind. De få læger, vi får ind, har allerede haft turnus eller tager den på et tidspunkt ved siden af. Det råder vi dem også til. Dels for at vi kan sige, de er »rigtige læger« og ikke kun cand.med.er, men også som et sikkerhedsnet. Det andet er for usikkert, og det er for surt at være fastlåst«, siger Ole Sonne.

Hvis man efter 10-15 år på universitetet vælger at gå ud i hospitalssektoren, er det svært. Man vil typisk være ældre end den yngste overlæge, og man skal til at gå i bundvagt.

Ole Sonne misunder tandlægerne, hvis undervisning på tandlægeskolerne er klinisk, dvs. de institutansatte tandlæger har patientkontakt, så for dem er det langt lettere at gå ud i klinik bagefter.

Friheden

Hvorfor holder en lektor overhovedet ved?

»Vi er bidt af forskningsmuligheden. Også selv om arbejdsvilkårene også her er dårlige - du skal selv skaffe alt, argumentere for relevansen og overbevise de bevilligende myndigheder. Denne selvfinansiering er stigende, og i nær fremtid skal vi også til at betale husleje.

Hvor mange kommunalarbejdere bliver ved ansættelsen bedt om at møde op med egen kost? Det er vilkårene for os. Vi får huslejen - endnu - og underbetaling«, siger Ole Sonne.

Og så er der friheden, som er det attraktive.

»Vi fungerer under eget ansvar. Men dels er der politisk udmelding om, at vores forskning skal være (samfunds)relevant, dels skal vi anmelde alt, hvad der måtte kunne føre til et patent, og så skal vi altså selvfinansiere vores forsk-ning. Det medfører uundgåeligt en tendens til, at der satses mere på kortsigtet anvendelsesorienteret forskning og ikke grundforskning. Så er det ikke nødvendigvis sjovt mere. Så kan man lige så godt gå efter lønnen, søge ud i indu-strien og lave anvendelsesorienteret farmakaforskning«.

Kannibalisme

»Uanset hvilke økonomiske styringsmodeller, der anvendes i dag på universiteterne, så er lønmidlerne meget begrænsede. Der er et stort gab mellem aflønningen af klinikeren og lægen på universitetet i sammenlignelige stillinger uden vagtberedskab. Skal universiteterne rekruttere og fastholde læger til at uddanne læger, så er det nødvendigt at mindske den lønmæssige afstand for at tiltrække læger. Jeg vil understrege, at vi aldrig bliver konkurrenter til klinikken, idet vi blot skal have nogle få læger fra hver årgang for at dække behovet. Ligger lønsummen fast, så kan den in-dividuelle løn kun hæves ved, at der bliver færre til at dele lønsummen. Altså må vi overveje at indføre kannibalisme på universiteterne: vi nedlægger en stilling eller to og bruger pengene dels til tillæg til læger, dels til at købe eksterne undervisere, som for en billigere penge kan varetage den driftsopgave, som undervisning i denne sammenhæng er og bliver i forhold til forskning.

Kannibalismen kan selvfølgelig opfattes alene som en fagforenings forsøg på strandhugst af stillinger, som er b esat af medlemmer af andre fagforeninger. Men det er ikke motivet. Vi har masser af andre karriereveje og ubesatte lægestillinger. Motivet er at sikre, at læger uddanner læger«, siger Ole Sonne ogfortsætter: »Det samme gælder karrieremulighederne. Antallet af professorater er alt for lille, så lektorstillingen er de facto en slutstilling. Der er mange højt kvalificerede lektorer, som underviser, og som har præsteret aldeles fremragende forskning. Hvis de blev professorer, ville de få mere i løn. Det er et skridt på vejen. Og et lidt mere substantielt skridt end de små lappeløsninger i form af fniddertillæg. Jeg så gerne, at vi fik en stillingsstruktur, som den der kendes andre steder, fx Norge, hvor en kvalificeret lektor kan søge om at blive opgraderet til professor. Professoratet er personligt og bortfalder altså, når man går af. Dette er langt bedre, bl.a. som et personalepolitisk tiltag, end den danske model med et bestemt antal professorater bestemt af Finansministeriet«, siger Ole Sonne.

MULF har 202 medlemmer i arbejde (minus pensionister). MULF blev oprettet 1.1.95 efter en fusion mellem Foreningen af Statstjenestemands-ansatte medicinske universitetslærere (FASMUL) og Lektorforeningen.

Karriereforløb

Adjunkt: En tidsbegrænset 3-årig stilling med forpligtelse til at undervise og forske.

Lektor: En fast stilling. Typisk skal man have kvalifikationer svarende til dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau og dokumenteret undervisningsmæssige kvalifikationer. Mange lektorer er chefer for endog store forskningsgrupper.

Professor: Chefstilling

Overenskomstkrav til OK-05 bliver bl.a.

• Bedre karrierevej, bl.a. flere professorater, både lr. 37 og lr. 38

• Opjustering af de centralt aftalte tillæg

• Sikring af decentrale lønmidler