Content area

|

Karkirurgisk Selskab: »Paradoksalt, hvis en sygehusejer erklærer sig uvidende om sin egen performance«

En ny ekstern undersøgelse skal vende hver en sten i den »mudrede« amputationssag i Midtjylland. Blandt andet er der uenighed om, hvorvidt regionen af det videnskabelige selskab var advaret om den lave kapacitet: »Vi forholder os først og fremmest til kvalitet og behandling«, lyder det fra selskabets afgående formand.
Det undrer den afgående formand for Karkirurgisk Selskab, professor Jonas Eiberg, at Region Midtjylland hævder at være uvidende om indholdet af de karkirurgiske kvalitetsdatabaser. Foto: Rigshospitalet
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

Endnu en uvildig undersøgelse skal kaste lys over, hvad der er op og ned i amputationssagen i Region Midtjylland. Ligesom det skal tydeliggøres, på hvilket grundlag beslutningen om besparelser på det karkirurgiske område blev truffet på budgettet for 2019.

Det besluttede Hospitalsudvalget i Region Midtjylland på sit møde mandag,

Baggrunden er, at en ekstern analyse på bestilling af regionens direktion, udfærdiget af Kim Houlind, professor og ledende overlæge i karkirurgi på Kolding Sygehus, har dokumenteret, at kapaciteten i Region Midtjylland kun er halvt så stor som kapaciteten i resten af Jylland (Nordjylland og den jyske del af Region Syddanmark), og at aktiviteten tilsvarende kun er halvt så høj.

Det sidste gør sig særligt gældende i forhold til amputationsforebyggende behandlinger, hvor der i perioden 2016-2020 blev udført 30 procent flere amputationer på lår og underben i Region Midtjylland end i øvrige Jylland.

Senest har koncerndirektør Ole Thomsen ifølge Ritzau dog oplyst, at der er fejl i de tal, regionen selv har leveret til brug for analysen, og at der er tale om 47 og ikke 92 flere amputationer pr. år.

»Vi bliver nødt til at få foretaget en uvildig undersøgelse, hvor vi får vendt hver en sten af de forhold, analysen dokumenterer, og af en proces, der er fyldt med lange og mange korrespondancer samt forskellige analyser af data«, siger den konservative formand for Hospitalsudvalget – og speciallæge i infektionsmedicin Purnima Erichsen.

»Det er næppe en enkelt person, der kan klandres for, at karkirurgien tilsyneladende har været både underprioriteret og underdimensioneret i regionen. Det er et samspil af komplekse faktorer, og der kommer hele tiden nye tal frem i et mudret forløb, som bekræfter mig i, at vi bliver nødt til at få det hele belyst«, siger Purnima Erichsen.

Early warning eller debatindlæg?

Og der er tilsyneladende nok at tage fat på. Blandt andet når det kommer til, hvad regionen og dens direktion har vidst om forholdene på det karkirurgiske område.

I sin redegørelse for forløbet understreger Region Midtjyllands direktion, at den ikke har modtaget henvendelser, der er blevet opfattet som bekymringsskrivelser eller lignende. Hverken på baggrund af rapporterne fra Landsregistret Karbase eller den lavere kapacitet, som blandt andet den eksterne analyse af karkirurgien har sat fokus på.

Da den store besparelsesrunde i 2018 blev meldt ud, og som indebar, at den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) blev samlet på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsårer) blev delt imellem hospitalerne, modtog regionen både i 2018 og 2019 ganske vist en række henvendelser og bekymringsskrivelser.

Men: »Generelt gælder det, at henvendelserne har fokus på konsekvenserne af de konkrete besparelser og den ændrede arbejdsdeling, men ikke på den generelle kapacitet inden for karkirurgien, amputationstallene og øvrige udfordringer, som der peges på i analysen af karkirurgien fra april 2022«, hedder det i redegørelsen.

Dansk Karkirurgisk Selskab afsendte i september 2018 et høringssvar, hvoraf det fremgik, at en konsekvens af spareforslaget kan være manglende eller forsinket karkirurgisk behandling, der kan medføre amputationer. Ligesom det fremgår af henvendelsen, at den karkirurgiske aktivitet i Region Midtjylland er lav sammenlignet med andre dele af landet.

Men dette blev »i konteksten ikke opfattet som ,early warnings’, men som indspil i debatten om besparelserne«, hedder det i den 14 sider lange redegørelse:

»Hovedvægten i henvendelsen er dog Dansk Karkirurgisk Selskabs bekymring for, at der ,fremadrettet ikke vil være en selvstændig karkirurgisk afdeling med egen ledelse i regionen’«.

Tilsvarende er opfattelsen, da Karkirurgisk Selskab den 21. februar 2019 igen henvendte sig til regionen, fordi man var bekymret for konsekvenserne af besparelserne.

Og igen, da selskabet den 3. jul 2019 på ny stiler et brev til regionen, skriver man om den ændrede arbejdsdeling: »Vores største bekymring går på patienternes sikkerhed, idet vi allerede nu er bekendte med flere sager med uheldig udgang for patienter«.

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt bad kort efter selskabet om at uddybe denne bekymring, men svaret udeblev, fremgår det af redegørelsen.

Og det er der en god grund til, siger afgående formand i Dansk Karkirurgisk Selskab, professor Jonas Eiberg fra Rigshospitalets afdeling for karkirurgi.

»Jeg er ikke enig i regionens udlægning af korrespondancen.

Det er korrekt, at vores henvendelser var udløst af spareplanerne, men vi udtrykte også en helt klar bekymring for fremtiden for blandt andet patienter med ekstremitetsiskæmi i Region Midtjylland.

Af interesse for denne sag bekymrer vi os også for, at uddannelsen af fremtidige karkirurger forringes, og det problematiske i, at begge afdelingerne ledes af ikke-karkirurger.

Det er ikke vores opgave som fagligt selskab at udpege enkelte patienter og forløb, som vi måtte være blevet gjort bekendt med af medlemmerne i fortrolighed. Det er ledelsernes ansvar.

Vi forholder os først og fremmest til den behandling og kvalitet, som patienterne har krav på«, siger Jonas Eiberg og fortsætter:

»Vi opfattede regionens henvendelse, hvor de beder selskabet om at uddybe, hvilke patienter og forløb vi henviser til som en lidt upassende fisken efter detaljer og informationer, og undlod derfor at svare på deres mail. Det er informationer, som bestyrelsen har fået oplyst i fortrolighed. Vi forventer, at sygehusejerne og hospitalsledelserne selv følger op på dette«.

Vækker undren

Ifølge Karbasen – hvilket også fremgår af Kim Houlinds analyse – har der særligt på Aarhus Universitetshospital været en relativt stor andel af patienter, der trods amputationsforebyggende behandling alligevel ender med at få benet amputeret inden for et år efter indgrebet.

I redegørelsen erkendes det, at den kliniske styregruppe for Karbasen i sin årsrapport fra 2016 anfører, at amputationsraten for denne patientgruppe på Aarhus Universitetshospital ligger bekymrende højt, og at det af karbaserapporten fra 2017 fremgår, at dette kan skyldes, at man opererer patienterne på indikationen koldbrand – i en relativt sen fase af sygdomsforløbet.

Men karbaserapporterne giver ifølge redegørelsen ikke anledning til bekymringshenvendelser fra hverken afdelings- eller hospitalsledelser og konkluderer »ikke eksplicit – fraset omtalte bemærkning i årsrapporten fra 2017 – på udfordringer med den samlede kapacitet og aktivitet på de to afdelinger«.

Denne passus vækker undren hos Jonas Eiberg.

»Det er regionerne selv, der er med til at drive kvalitetsdatabaserne, herunder Karbase.

Det forekommer mig paradoksalt, hvis en sygehusejer erklærer sig uvidende om sin egen performance og indhold af karbaserapporterne.

Karbase har igennem en lang årrække påpeget problemer i forhold til amputationer af de patienter, der har modtaget forebyggende behandling. Denne viden har været tilgængelig for regionen, og jeg ville forvente, at sygehusejere løbende holdt sig orienteret i de kvalitetsdatabaser, de selv er med til at drive«, siger Jonas Eiberg.

Det tværfaglige specialeråd for karkirurgi i Region Midtjylland var også høringspart i forbindelse med den store besparelsesrunde i 2018, men rådet er fraværende på listen over indkomne høringssvar, og det bemærkes i regionens redegørelse:

»Der var møde i specialerådet i august 2018, hvor der imidlertid var stor uenighed.

Specialerådet kunne ikke nå frem til en fælles høringsskrivelse, så hvert karkirurgisk afsnit indgav hver især deres eget svar, men da de ikke er høringsparter, indgik deres svar ikke i høringen«, siger Troels Fogh Pedersen, der blev formand for det tværfaglige karkirurgiske specialeråd i slutningen af november 2018, efter at den daværende formand ønskede at fratræde sin post.

Handling igangsat

Hospitalsudvalget i Region Midtjylland havde mandag afkortet sin ordinære dagsorden for at give plads til sammen med blandt andet hospitalsledelserne, direktionen og Kim Houlind, analysens forfatter, at drøfte karkirurgien i Region Midtjylland.

På mødet tog udvalget de både kort- og langsigtede initiativer, der allerede er planlagt og sat i værk, til efterretning.

Herunder at den dokumenteret lave kapacitet nu hurtigst muligt øges i overensstemmelse med den plan, regionsrådsformand Anders Kühnau præsenterede i sidste uge:

»Vi har for eksempel øget antallet af ballonbehandlinger på Aarhus Universitetshospital til 160, så det svarer til behovet. Vi har frigjort yderligere en operationsstue til karkirurgi på AUH én dag hver 14. dag, og hvis vi kan indgå en aftale med personalet, så ønsker vi også at tilbyde patienterne behandling på lørdage, siger regionsrådsformand Anders Kühnau i en pressemeddelelse, om end det erkendes i redegørelsen, at særligt manglen på anæstesisygeplejersker vil være en udfordring i forhold til at øge operationskapaciteten.

Der skal også hurtigst muligt oprettes en ekstra uddannelsesstilling på AUH, og endelig har regionen henvendt sig til andre regioner for at få hjælp.

En »robust plan« for karkirurgiens fremtid skal være klar til politisk behandling i 3. kvartal i år.

Den skal blandt andet indeholde en model for organisering af det samlede område, herunder etableringen af en selvstændig karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg samt karkirurgisk repræsentation i afdelingsledelsen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

»Derudover har vi i Hospitalsudvalget hovedfokus på at styrke karkirurgien og forebyggelsesaspektet«, siger Purnima Erichsen.

For at få afklaret om andre regioner kan have tilsvarende problemer med for ringe karkirurgisk kvalitet vil Sundhedsstyrelsen torsdag mødes med alle regioner.

Det oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst til DR.

Det er også torsdag, at analysen af karkirurgien behandles på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde i Region Midtjylland, inden den lander på Regionsrådets bord den 25. maj.

Læs også:

Amputationssagen i Midtjylland: Dråben, der fik karret til at flyde over

Right side

af Peter Gjersøe | 21/05
3 kommentarer
af Mia Gall Grandahl | 20/05
1 Kommentar
af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar