Katrine Bjørnshave er i KBU-forløb på Kirurgisk Afdeling på Landssygehuset i Thorshavn. Hendes døgn den 26. juli bød på både undervisning i bl.a. hovedtraumer, en hellig kaffepause og grindedrab. Foruden, selvfølgelig, et væld af patienter.
7.00 Vækkeuret ringer, og så snuer jeg altid ti minutter mere. Vi bor i byens ghetto – det kaldes det – som er nogle betonbygninger, der hører til sygehuset, men hvor der f.eks. også udsluses psykiatriske patienter. Det tager to minutter at gå på arbejde.
8.00 Røntgenkonference, som er kort, fordi der ikke var ambulatoriedag inden.
8.20 Den almindelige konference med de patienter, der blev indlagt dagen inden. Bagefter er der undervisning ved en narkoselæge i hovedtraumer og alkoholmisbrug. Der er stor lægemangel heroppe, men de læger, der er her, er virkelig ildsjæle. Under undervisningen bliver jeg ringet op af sengeafsnittet, som er bekymret for en patient med åndenød og høj puls. Jeg løber op og kigger, men det ser fredeligt ud, så jeg beder bagvagten se op til patienten efter konferencen.
9.00 Jeg bliver ringet op af sengeafsnittet, hvor en patient mangler at få aktiveret sin medicin. Vi KBU-læger er forvagter og tager os af mange forskellige opgaver. Et kvarter efter ringer modtagelsen – en 11-årig dreng er faldet og har slået en finger.
9.30 Jeg får en kop kaffe. Den drikker vi læger sammen hver dag efter morgenkonferencen, og det er et helligt tidspunkt. Bagvagterne har 1-2-ugers døgnvagter, så dette her er stedet, hvor folk får ro; mødes og snakkes. Den pause bør man ikke røre ved heroppe.
9.50 Jeg bliver ringet op fra modtagelsen. Der er kommet en fra røntgen med mistanke om brud i ryggen. Jeg tager en studerende med – vi har fire studerende på afdelingen. I alt har vi 26 studerende på afdelingen i løbet af sommerferien. Patienten er en 86-årig kvinde, som var faldet på en aflastningsplads. De næste par timer ringer de fra fødeafdelingen om en patient, der skal have lavet journal inden kejsersnit med tvillinger nogle dage efter. De ringer fra ambulancen – vi har hverken paramedicinere eller lægebiler her – om en kvinde, hvis kunstige hofte er gået af led. Ambulanceredderne spørger, om jeg vil se på en medicinsk patient, som er besvimet på en af færgerne fra de mindre øer til fastlandet – hun er faldet og har slået ryggen. Og en 55-årig mand kommer med en finger, som har været hævet i to uger.
13.15 Jeg spiser frokost.
13.30 Sengeafsnittet ringer om en mand, hvis sonde gennem næsen er stoppet til. Modtagelsen ringer om en mand med en byld på kinden. Der kommer resultater på prøver og skanninger, jeg har sat i gang for patienter tidligere i dag. Det er en bred kirurgisk afdeling, så man ser mange forskellige ting heroppe. Vi står som kirurgisk og medicinsk forvagt alene fra kl. 15 og i weekenden, hvor mellemvagten og bagvagten er på en halv times tilkald. Det er ikke alle dage, vi har mellemvagt, da vi for tiden kun har én ansat. Så man får virkelig hår på brystet. Men det er træls at stå med nogen, der ikke trækker vejret. Heldigvis er sygeplejerskerne virkelig dygtige.
15.45 Endelig fri. Min kæreste, som også er i KBU heroppe, er vågen efter sin sovedag. Jeg sætter jeg mig med en kop te og strikker. Efter at jeg er kommet til Færøerne, har jeg lært at strikke – det kan man ikke undgå at lære heroppe.
18.06 Jeg får en sms fra en narkoselæge om, at der er grind i Hvannasund halvanden time nordpå fra Thorshavn. Det er helt tilfældigt, hvornår grinden kommer, så vi skynder os at fylde bilen op med kolleger og venner og kører derop for at opleve det.
19.15 Vi ankommer til hvalbugten i Hvannasund. Bådene er ved at genne hvalerne ind mod land, hvor der står nok 100 mænd med reb – ti mand ved hvert reb bag den, der går ud og sætter krogen i nakken på grinden. Så trækker alle i rebet. Når hvalen kommer på land, kommer der en og slagter grinden med et hug i rygmarven, så den dør på stedet. Det går ekstremt hurtigt. Mens vi er der, sejler bådene ud for at hente en ny flok. De fik ca. 130 grinder op denne gang. Der er mange og delte meninger om grind, men ligegyldigt hvad, så er det stort at opleve.
24.00 Vi er nået hjem fra Hvannasund og lægger os til at sove.
