Radiologiquiz var et af indslagene, da KBU-læger fra Hjørring fredag aften var inviteret til træf for at blive bedre klædt på til at tage sig af de patienter, de dagligt møder i f.eks. akutmodtagelsen.
”Hvordan regner man det der osmolaritet ud”?
Klokken er cirka 18 fredag aften, og hoveduddannelseslæge i endokrinologi fra regionshospital Nordjylland , Mikael Meldgaard er med sit oplæg ’Hello, sugar’ første mand på scenen. Spørgelysten til de mange cases han har bombarderet de fremmødte med, er tiltaget.
Tillidsrepræsentanterne på hospitalet har sammen med Lægeforeningen Nordjylland inviteret hospitalets yngre læger til fælles komsammen i Lægernes Hus i Aalborg.
Umiddelbart et noget optimistisk projekt, skulle man synes. Men i skarp konkurrence med fredagsbar og Vild med Dans, er cirka 25 - fra yngste KBU-læge til hoveduddannelseslæge - mødt op til aftenens buffet. Både den faglige og den spiselige, der senere vil runde aftenen af.
Og der er masser af faglighed at komme efter. Fire læger har kvit og frit stillet sig til rådighed og vil tage udgangspunkt i de problemstillinger, som KBU-lægen dagligt præsenteres for i akutmodtagelsen eller i almen praksis. Formålet er, forklarer fælletillidsmand Jan Svensson, at det skal være lavpraktisk og ikke videnskab med stort ’v’. Og så er det en særlig pointe, at sammenkomsten foregår på neutral grund, og at den er blottet for hierarki.
Alle fire oplægsholdere tager med humor og entusiasme udfordringen op. Og alle kaster fra næsten første slide de fremmødte ud i at forsøge at udrede patienter. Ligesom der er mange gode råd, der bliver griflet ned.
Som eksempelvis dette fra Mikael Meldgaard: ”Husk, at hyperosmolær hyperglykæmi kun ses ved patienter med DM2”.
Marcin Kowalski, ledende overlæge på reumatologisk afdeling videregiver under sit oplæg ’Reumatologen ser rødt’ denne vigtige læring: ”Blodprøver skal ikke tages, fordi vi ikke aner, hvad patienten fejler. Men først, når vi har klinisk mistanke om sygdom”.
Og lidt ’reklame’ for specialet blev der også plads til: ”Man får lov til alting på vores afdeling – når bare man gør det med omtanke”.
Radiolog og uddannelseslæge på Aalborg Universitetshospital, René Pfleger byder ligefrem op til radiologiquiz.
”Hvem tør give et bud på, hvad striben her er”, spørger han og peger på røntgenbilledet.
”Kom nu. Kom nu”, insisterer han.
”Ja, pneumoni i højre overlap!
I kan trods alt ret meget”, lyder det fra en tilfreds René Pfleger.
Rie Sander Bech, afdelingslæge på medicinsk afdeling, er med oplægget ’Det, der mangler – peni’er i praksis’, på som den sidste.
”67-årig kvinde, henvist på grund af træthed gennem længere tid. De seneste uger åndenød med anstrengelse - hoste, svimmelhed. Hvad skal vi undersøge?
Infektionstal – ja. Stoffskiftet – ja”...
Og spørgelysten er, trods den fremskredne tid, stor.
”I må gerne ringe til mig, hvis I er i tvivl”, siger hun og slutter af med en ’take home message’ à la: ’Lavt retikulocyttal - tænk knoglemarvssvigt’
Blandt de fremmødte er Diana Brøgger og Martin Bagger. Diana, der lige nu har KBU-forløb i en praksis i Løkken, er da heller ikke generet af, at en fredag aften bruges på faglig opdatering.
”Det er en fin måde at få mulighed for at møde de andre, hvoraf der er flere, som jeg har haft forløb i akutmodtagelsen sammen med. Og at møde nogen af dem, som jeg hidtil har været for forlegen ved at ringe til. Men nu, hvor jeg er i praksis og ofte sidder alene, vil jeg gøre brug af deres opfordringer til bare at ringe”, siger Diana Brøgger, nu, hvor klokken efterhånden er blevet 21.30.
Martin Bagger, der som hoveduddannelseslæge i endokrinologi underviste i ’lavt blodsukker’ på det første tilsvarende arrangement for nogle måneder siden, er også begejstret: ”Der er ikke så mange fora, hvor vi er sammen på tværs.
Og så er det altid godt at blive fagligt opdateret”.
Inden middagen forrykkes fokus fra de fremmødtes færdigheder til deres rettigheder og velbefindende. Tina Kjettrup fra Yngre Læger oplyser om lavpraktiske ting så som, hvor meget man må arbejde, hvornår overarbejde skal udbetales, og hvordan en lønseddel er skruet sammen. Men hun får også formidlet, at stress ikke er et individuelt problem. Og at robusthed ikke handler om at ”hærde sig mod kritisable forhold”, men om at ”skabe nogle gode arbejdsmæssige rammer”.
Og endelig er der middag...
