Kikkertoperationer giver kirurger store smerter

En konstant snurren i lillefinger og ringfinger på begge hænder og en lænd, der skal skånes ekstra meget for ikke at bliver overbelastet. I flere årtier har den 62-årige overlæge Torben Dørflinger på urologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital stået i akavede stillinger ved operationslejet, og det har sat sine spor.

”Som kirurg accepterer man nok, at smerter er en naturlig del af ens fag, men måske burde det ikke være sådan. Derfor er det godt, at der både kommer mere robotkirurgi, som mindsker smerterne, og at vi får fokus på, at det er vigtigt som kirurg at tænke ekstra meget på at holde sig i god fysisk form,” siger Torben Dørflinger.

Han er en del af 822 danske kirurger, som har medvirket i en ny undersøgelse, der viser, at halvdelen af kirurgerne har store smerter i nakke, ryg og skuldre, når de forlader operationsstuen efter en kikkeroperation.

Ifølge overlæge Pernille Tine Jensen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, der har været med til at lave undersøgelsen, kan ubehaget få konsekvenser for både kirurger og patienter.

”Når kirurgerne rammes af smerter i muskler og led, kan det føre til, at operationerne forlænges, og at antallet af fejl under operationen stiger, fordi smerterne gør det sværere for kirurgen at arbejde optimalt. Samtidig er der fare for, at kirurger med kronisk muskel- og skeletbesvær stopper deres karriere før tid med den konsekvens, at vigtige, højt specialiserede kompetencer går tabt. Så problemet påvirker ikke blot kirurgerne, men også patientsikkerheden og sundhedsvæsenet som helhed,” siger Pernille Tine Jensen, der har ansvaret for implementeringen af robotkirurgi på OUH og desuden har ansvaret for den gynækologiske robotkirurgi.

”Efter at vi de seneste år har fået indført mere robotkirurgi, har vi formentlig fået det bedre ergonomisk, for det er mindre smertefuldt end kikkertkirurgi, hvor instrumenterne ofte er lange, og hvor man tit står i akavede stillinger ved ofte lange operationer,” siger Pernille Tine Jensen.

Højere smerte end jagerpiloter

For at undersøge omfanget af smerte og besvær blandt danske kirurger blev undersøgelsen sat i gang, og sammen med Lægeforeningen sendte Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital et elektronisk spørgeskema til 822 danske kirurger indenfor urologi, mave-tarm kirurgi, gynækologi og obstetrik. I alt 46 pct. af kirurgerne besvarede skemaet, og resultatet var klart:

Halvdelen af kirurgerne oplever ubehag og smerter særligt i nakke, øvre ryg, lænd og skuldre, når de opererer. Også ca. halvdelen af kirurgerne melder om alvorlige smerter især i nakke og lænd, mens lidt færre - 11-19 pct. - melder om smerter i hænder og håndled.

Kirurgerne blev også spurgt til smerteniveau, og undersøgelsen viser, at det niveau ligger væsentligt over, hvad man ser hos andre udsatte faggrupper som f.eks. industriarbejdere, kontorfolk og jagerpiloter. Mens disse oplever smerteintensiteter i bevægeapparatet på mellem 1,9 og 2,9 i videnskabelige undersøgelser, så ligger smerteintensiteten hos kirurgerne i undersøgelsen på mellem 3,15 og 3,96. Skalaen går fra 0 til 10, hvor 10 er værst tænkelige smerte.

”Vi er forbløffede over antallet af kirurger med smerter, og især hvor højt smerteintensitet de har. Tallene er et udtryk for, at både i åben kirurgi og i kikkertkirurgi har kirurgerne risiko for at udvikle skader, der kan blive permanente. Tidligere var der mest åben kirurgi, mens der i dag mest er kikkertkirurgi, og selv om det er bedre for patienterne, så er operationerne ofte længere og mere belastende for kirurgen. Vi skal ikke have fokus væk fra patienten, der uden tvivl har gavn af kikkertkirurgi, men vi skal fokus på at bevare kirurgerne, så de ikke stopper i en for tidlig alder,” siger Pernille Trine Jensen, der understreger, at der ikke er forskel på smerteniveauet hos kvinder og mænd i undersøgelsen.

Macho-kultur på retur

Den største svaghed i undersøgelsen er ifølge er Pernille Tine Jensen den forholdsvis lave svarprocent på 46, fordi man kan forvente, at det primært er personer med smerter, der har svaret. Men hun understreger, at selv hvis alle de ubesvarede ikke har smerter, vil det stadig være mere end hver fjerde kirurg, der oplever smerter i nakke og lænd.

Men har det ikke altid været fysisk hårdt at være kirurg?

”Jo, men den macho-kultur blandt kirurger, der tidligere har været herskende, er på retur, og med flere kvinder i faget bliver problemet sat mere i fokus. Men operationernes længde og intensitet de seneste år steget, og det har også forstærket problemet, og det skal vi gøre noget ved,” siger Pernille Trine Jensen.

Torben Dørflinger oplever, at kirurgerne i dag trods alt er bedre til at sætte fokus på området.

”Mange af mine kollegaer døjer med rygproblemer, fordi de sammen med mig er en del af generation, hvor man bed smerten i sig. Men jeg fornemmer, at det går den rigtige vej, bl.a. fordi robotkirurgi vinder frem, så jeg håber ikke, at den nye generation af kirurger får samme problemer,” siger han.

Men det er nødvendigt, at både kirurgerne selv, arbejdsgiverne og myndighederne tager fat på problemerne, fastslår Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

”Når mellem hver fjerde og hver anden kirurg oplever smerter på arbejdet, er det nødvendigt, at arbejdsgiverne og myndighederne tager fat på arbejdsmiljøet. Det siger sig selv, at man skal kunne passe sit arbejde uden at blive påført alvorlige og muligvis kroniske smerter. Og når det tilmed risikerer at gå ud over patientsikkerheden og kan tvinge folk til at forlade jobbet og dermed føre til øget mangel på specialister, så er det helt uforsvarligt at ignorere problemerne,” siger Anja Mitchell.

Stort studie på vej

Undersøgelsen er en første skridt mod en et større randomiseret interventionsstudie, der skal undersøge effekten af et personligt tilrettet træningsprogram til kirurgerne på msukel- og ledsmerter.

Forskningsenheden for Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet har i et samarbejde med Odense Universitetshospital udarbejdet en PhD protokol, der netop har til formål at gå i dybden med kirurgers arbejdseksponering samt tiltag der kan forbedre kirurgers fysiske kapacitet og dermed det fysiske arbejdsmiljø. Projektet har bl.a. til formål at afdække, hvorvidt et individuelt tilpasset træningsprogram kan forebygge belastningsrelaterede muskel- og ledsmerter.