Skip to main content

»Kirurgen har fået fire arme«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

26. aug. 2011
3 min.

Med lidt besvær lykkedes det fredag regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) at klippe et rødt bånd over ved hjælp af Herlev Hospitals nyeste operationsrobot. Og dermed var Hovedstadens Center for Robotkirurgi officielt åbnet.

Robotten, der assisterede politikeren, er af seneste generation, og den 20 mio. kr. dyre robot er betalt af regionen. Der er tale om en »tandemrobot«, hvor to læger ved hver sin konsol kan operere sammen. Derved kan en erfaren kirurg oplære en yngre kollega og evt. tage over eller demonstrere undervejs.

At to læger kan arbejde sammen på robotten, er den ene nyhed. En anden nyhed er, at billedet er i tredimensionel, digital HD og kan forstørres så meget, at nerver og kapillærer bliver synlige. Det muliggør ekstremt præcis kirurgi. Robotten forfiner kirurgens bevægelser og eliminerer håndens rysten. Og så har kirurgen »fået fire arme og håndled, der kan drejes i alle planer og retninger«, som gastrokirurg og overlæge Jens Olsen siger.

»Inden for f.eks. nyrekirurgien er den største fordel, at vi med robotten kan nøjes med at fjerne den syge del af en nyre og lade den raske del tilbage - og gøre det langt mindre invasivt«, forklarer urolog og overlæge Magnus Annerstedt, en af de tre kirurger, som Ugeskriftet talte med ved indvielsen af Center for Robotkirurgi.

Teknologisk revolution

Robotkirurgi har efterhånden nogle år på bagen i Danmark, men ifølge Jens Olsen betegner den nye robot - som faktisk har været i brug siden foråret - nærmest et paradigmeskift:

»Vi har fået en teknologisk revolution i kirurgien«, siger han.

»Ifølge den såkaldte Moores lov fordobles antallet af kredsløb, der kan mases ned på en chip, hver 18. måned, og den udvikling er vi nu blevet en del af«, siger Jens Olsen, der allerede har omfattende erfaringer med brug af robotter i gastrokirurgien: »Vi har færre problemer med sammenvoksninger på tarmen, langt mindre blodtab, meget hurtigere udskrivelse samt færre sårinfektioner, og på længere sigt regner vi med at se færre tilfælde af brok og tarmslyng«, siger han og tilføjer:

»Nu er vi spændt på at se, om det også vil betyde bedre overlevelse. Det vil tage en del års undersøgelser - men vi regner med det«.

Man kan ikke programmere robotten til at udføre handlinger på egen hånd. Når operatøren slipper kontrolgrebene - eller bare trækker hovedet lidt væk fra sensorerne - står robottens arme stille.

Intuitivt

»Robotten gør intet ved egen kraft«, siger overlæge Berit Jul Mosgaard, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Herlev Hospital. »Det, den gør, er at filtrere vores grove bevægelser - og endda de fine bevægelser: Man kan indstille tre trin: normal, som er 1:1, fin og ultrafin. På den måde kan man helt borteliminere den rysten på hånden, som man har ved almindelig kikkertkirurgi«, siger Berit Jul Mosgaard.

Hvor hurtigt lærer en speciallæge at bruge robotten?

»Man dygtiggør sig for hver operation. Har man lavet 25-30 operationer, har man halveret den tid, man brugte i begyndelsen og nærmer sig slutniveauet - og det gælder, uanset om man er erfaren i kikkertkirurgi eller i åben kirurgi«.

»Det hele foregår meget intuitivt med naturlige bevægelser - det er som at operere med fingrene«, siger Berit Jul Mosgaard.

Jens Olsen var også imponeret, da han i sin tid satte sig til kontrollerne på den forrige generation af robotter. I lyset af de seneste landvindinger forekommer de allerede en smule komiske.

»Sådan vil det også gå med denne«, siger Jens Olsen, Gastroenheden.

En robot er ...

ISO (International Organization for Standardization) definerer en industrirobot som »en automatisk, genprogrammerbar, multifunktionel manipulator, programmerbar i tre akser«. Industrirobotter har i mange år været anvendt til bl.a. svejsning, lakering, samling og pakning samt produktinspektion og testning. Fordelen er en høj hastighed og præcision - og så bliver en robot aldrig træt.