Skip to main content

Kl. 11.30 begynder hjertet at slå

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

4. mar. 2011
3 min.



23.40 Et donorhjerte, som matcher en af patienterne på ventelisten, er klar til udtagning på et svensk sygehus. Hjertemedicineren, der ringer til mig, har fået meldingen fra en transplantationskoordinator, som har fået den via en fax: Når der er en donor, som erklæres hjernedød i et af de lande, vi samarbejder med, meldes det via Scandiatransplant, en samarbejdsorganisation for organtransplantation i de fem nordiske lande. Jeg går i seng og får lidt søvn, inden jeg skal ind til sygehuset.

02.15 På sygehuset venter sygeplejersken med det nødvendige udstyr, herunder en kuffert med operationsudstyr og den beskyttelsesvæske, der skal lamme hjertet under transporten.

03.20 Efter turen med Falck Bil til Aalborg Lufthavn sidder vi i flyet. Jeg får lidt søvn og snupper også tre kvarter i bilen på vej til det svenske hospital.

05.00 Vi er fremme. Donoroperationen er i gang, da der skal bruges andre organer. Hjerteholdet er altid dem, der kommer sidst og går først. Vi tjekker, at alt er i orden: det juridiske omkring hjernedød osv. samt de kliniske data. Vi klæder os om. Kl. 6 stopper jeg hjertet og opererer det ud.

06.30 Vi kører fra hospitalet til lufthavnen, letter kl. 7.15, er i Tirstrup kl. 8 og i Skejby kl. 8.30. Operationen er begyndt for en time siden, men der er vanskeligheder med at koble modtageren til hjerte-lunge-maskinen. Patienten har været opereret før, og der er svære sammenvoksninger. Vi kunne have ønsket os, at operationen var længere fremme.

10.00 Ved fælles hjælp er modtageren nu gjort klar, og jeg begynder at sy hjertet i.

11.30 Jeg er lidt nervøs, da vi skal starte hjertet ved at lede blod ind i det. Vi er oppe på fem en halv times iskæmitid - den tid, hvor der ikke er kommet ilt og blod til hjertet. Tommelfingerreglen siger højst fire timer, men pga. den lange transport og vanskelighederne med sammenvoksninger er der gået lidt for lang tid. Men hjertet starter rigtig flot. Det gør altid én rigtig varm indeni. Nogle gange vil det ikke rigtig starte. Andre gange begynder det at flimre. Men her starter det bare lige så stille og roligt i sin egen rytme, og så går det bare i gang. Vi har en fornemmelse af, at det her - det bliver bare godt.

13.00 Hjertet slår fint og har haft halvanden time til at komme sig. Det ligger og banker, men belastes ikke, da hjerte-lunge-maskinen fortsat er koblet til. Vi begynder nu at skrue ned for maskinen, så der gradvist løber mere blod gennem hjertet, der skal til selv at levere et blodtryk og bære kredsløbet. Det går fint, og efter et kvarters tid tager hjertet over.

13.30 Blodet har været fortyndet med heparin for ikke at størkne og lave ulykker. Nu begynder vi at give protamin, som inaktiverer heparinet, så blodet kan størkne. De næste par timer står vi og prøver på at få det til at holde op med at bløde. Vi syr lidt her og holder lidt andre steder, indtil det størkner. Det er lidt svært pga. de mange sammenvoksninger. Nogle gange putter vi hæmostasemidler direkte på - men det bliver ikke nødvendigt.

15.00 Patienten køres over på intensivafdelingen. Jeg plejer altid at blive et par timer, til jeg ser, at tilstanden er stabil.

17.00 Det er lørdag aften, og jeg tager hjem. Jeg har stadig transplantationsvagt, og kl. 20 får jeg en ny melding. Da jeg har været af sted, finder jeg en anden til at tage ud efter hjertet. Jeg går i seng og stiller vækkeuret.

24.00 Uret ringer. Jeg tager ud til Skejby og begynder at operere den næste modtager.