Skip to main content

Klædt på til øget opgaveglidning

Akutte sår og opgaveglidning var på dagsorden, da sygeplejersker deltog i kurset ’Akutte sår – sutur, lim og strips’. Udstyret med appelsiner blev sygeplejersker instruereret i sår, suturtyper og suturering.
Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk / Foto: Claus Boesen

18. nov. 2021
2 min.
Foto: Claus Boesen

Ved kurset ’Akutte sår – sutur, lim og strips’ øver sygeplejersker sig i at bedøve og sy appelsiner. Kurset kommer i en tid med opgaveglidning fra læger til sygeplejersker i almen praksis og satte fokus på de sår, som sygeplejersker kan behandle. Sygeplejersker skal overveje, om de skal bruge lim, strips eller sutur, om patienten kan samarbejde, hvis de fx er børn, demente eller aggressive, om der kan være skjulte skader som fraktur, seneruptur, comotio eller fremmedlegemer, og de skal også overveje, om lægen bør hentes.

Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

»Vi kan klare alt det ukomplicerede«, sagde underviser på kurset og behandlersygeplejerske Dorte Lund Hansen. Sår i hovedbunden, sår på ekstremiteter med rene snit, sår uden underliggende skader. Ikke sår i øjenbryn, kinder, læber, lednære sår, meget beskidte sår, sår med underliggende skader, pulserende sår, meget store, dybe sår og bidsår.

Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Sygeplejersker lagde bedøvelse langs sårkanten, øvede fingerblok og lappede med lim og strips. Lim bruges ofte kun i hovedbunden. Steristrips er gode til overfladiske sår, intakt hud og hudflapper. »Jeg elsker steristrip,« sagde Dorte Lund Hansen. »Og bare brug nogle lange gode stykker, det iver mindre træk inde ved såret, som skal hele«.

#GALLERY