Klager over manglende uhildethed ved afgivelse af lægeerklæringer

Lægeerklæringer benyttes i sager, hvor der er behov for helbredsmæssige oplysninger om en person. Det kan for eksempel dreje sig om sager vedrørende erstatning, pension, sygedagpenge, revalidering, medicintilskud eller hjælpemidler. Rekvirenten er ofte en kommune, men kan også være et forsikringsselskab, en arbejdsgiver, en faglig organisation, domstolene m.v.

Lægens opgave er at afgive relevante lægelige oplysninger, mens rekvirentens opgave er at vurdere oplysningerne i forhold til den aktuelle sag. Ved afgivelse af en lægeerklæring skal lægen anføre sin vurdering af patienten samt medtage de forhold, som findes relevante med henblik på at opfylde erklæringens formål.

Lægeerklæringer skal bedømmes efter lægelovens § 8. Ifølge denne bestemmelse skal lægen ved sin udfærdigelse af en lægeerklæring udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler ved udfærdigelse af erklæringen. Da erklæringen udarbejdes til brug for et retsforhold, er det væsentligt, at lægen optræder uhildet, det vil sige upartisk og neutral, da der ellers kan opstå tvivl om erklæringens værdi.

I det følgende refereres 3 sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område.

De konkrete afgørelser refereres i resumeret form. Afgørelserne findes tillige i fuld tekst på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/nyhed/afgoer.htm i anonymiseret form og tillige som direkte links i den elektroniske udgave af nyhedsbrevet.

Klage over, at lægen udtalte sig om det acceptable i forløbet

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen i en kommune anmodede en praktiserende læge om at udfylde en attest vedrørende sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskader (LÆ 235) vedrørende en 26-årig kvinde. Lægen anførte i attesten, at kvinden ikke var syg, og at der ikke var risiko for kvindens helbred eller for fosteret ved fortsat erhvervsarbejde. Lægen anførte endvidere, at kvinden havde været forhippet på at blive gravid, samt at hendes klager var helt ude af proportioner.

Der blev klaget over, at lægen i erklæringen anførte, at patienten ikke var syg, og at lægen videre anførte, at kommunen burde kalde kvinden ind til en samtale, da hun fandt, at forløbet var helt uacceptabelt.

Nævnet fandt, at lægen relevant havde skønnet, at der ikke forelå sygdom eller risiko for fosterskade ved fortsat erhvervsarbejde. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde undladt at udtale sig om det acceptable i forløbet.

(Se anonymiseret afgørelse 0019701A)

Klage over lægens sprogbrug

En 45-årig mand blev med henblik på udarbejdelsen af en speciallægeerklæring til brug for en førtidspensionssag undersøgt af en speciallæge i ortopædkirurgi. Speciallægen konkluderede i erklæringen, at patienten var gennemundersøgt på et hospital, og at der ikke var sammenhæng imellem det beskedne traume og de mange symptomer, patienten gav udtryk for at have.

Der blev klaget over, at speciallægen foretog en utilstrækkelig undersøgelse af patientens ryg, og at han brugte mere tid på at udtale sig om patientens tatoveringer.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægens optagelse af sygehistorie samt udfærdigelse af erklæringen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at speciallægen foretog en mangelfuld gengivelse af oplysninger om patientens tidligere rygbelastninger og de behandlingsmæssige overvejelser i den anledning. Nævnet lagde endvidere vægt på, at speciallægen blandt andet ved at udtale sig om patientens tatoveringer benyttede et sprog, som kunne give anledning til mistanke om manglende uhildethed, som medførte tvivl om erklæringens værdi.

(Se anonymiseret afgørelse 9914822A)

Klage over subjektive bemærkninger vedrørende indvandrere

En alment praktiserende læge anførte i en statusattest til en kommune vedrørende en 29-årig kvinde af udenlandsk herkomst, at hun (lægen) »ingen speciel grund ser til betaling fra det offentliges kasser, som udefrakommende tilflyttere altid prøver at få betalt. Hvem lover dem det?«.

Der blev klaget over indholdet af statusattesten.

Nævnet fandt, at lægen ved sine subjektive, udokumenterede bemærkninger om udefrakommende tilflyttere havde undladt at udvise den uhildethed, som lægeloven kræver ved udfærdigelsen af erklæringer.

(Se anonymiseret afgørelse 9913523A)