Læger har landet over de seneste par uger protesteret over, at hospitalerne nu er så pressede, at kvaliteten er truet. Selv om toprocentskravet bliver fjernet, er der brug for mere, siger klinikchef.
Der er massiv tilslutning til advarslerne, som Rigshospitalets afdelingsledelser skrev for et par uger siden i et åbent brev. Budskabet – at der er et misforhold mellem forventningerne til hospitalets ydelser og ressourcerne til rådighed – bliver bakket op af kolleger fra en række af landets største hospitaler og også af centrale organisationer, herunder Danske Regioner, Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen.
Faktaboks
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen siger:
”Der er ikke tale om nogle få nødlidende afdelinger. Opråbene er et udtryk for et generelt problem, som opleves på tværs af lægelige specialer, afdelinger og regioner. Budskabet er alvorligt: Vi kan ikke længere stå til ansvar for forholdene på sygehusene og levere den service, der forventes. Tværtimod er kvaliteten og patientsikkerheden er truet”.
En af de helst store årsager til det stigende pres er, ifølge lægerne, kravet om en årlig produktivitetsstigning på to procent. Kravet er allerede i politisk spil og Finansministeriet i gang med at udarbejde en analyse, der skal munde ud i et muligt alternativ. Efter lægernes protester har Socialdemokratiet meldt ud, at det skal væk.
Partiets formand, Mette Frederiksen, har til flere medier sagt, at kravet skal væk med det samme, og til Ugeskrift for Læger uddybber partiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, at det omstridte krav skal væk den 1. januar næste år – om fire måneder. Og det selv om partiet tidligere har ment, at det ville vente på analysen af alternativerne til næste forår.
”Ja, det er en justering fra vores side, fordi læger, andre fagprofessionelle og patienter i stigende grad har fortalt om de pressede forhold. Derfor kan det ikke vente til 2019, men skal have effekt allerede fra 2018. Det bliver et år uden samme styring som normalt, og det kan have betydning for produktiviteten. Nu er der et flertal for at afskaffe kravet hurtigt, og så regner vi med, at regeringen hører det signal og skriver det ind i finansloven. Hvis ikke det sker, så tager vi den, når Folketinget åbner til efteråret. Jeg sætter gerne mine penge på, at kravet er væk den 1. januar 2018”, siger han.
Kvaliteten er allerede dalet
Dermed bliver der taget fat på problemernes løsning. Men der skal mere til, siger Lægeforeningens formand.
”Det er meget opmuntrende, at stadig flere politikere – senest Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen – melder klart ud, at de støtter en afskaffelse af toprocentskravet. Men det er også vigtigt at sikre driftsbudgetter uden for mange øremærkede midler, så de enkelte afdelinger har et råderum”, siger Andreas Rudkjøbing.
Også på Rigshospitalet gør man opmærksom på, at problemet stikker dybere end som så.
”Det er fint, at toprocentskravet bliver afskaffet. Men det kommer sent. Opråbet handler ikke om, at det fra næste år bliver skidt og derfra værre. Der er allerede områder, hvor kvaliteten for fem år siden var i orden, men som ikke er det i dag”, siger klinikchef Henrik Sillesen, der taler på vegne af koordinationsgruppen for Rigshospitalets klinikchefer.
Præcist hvor, vil de kommende måneder formentlig vise. Samtlige hovedstadsregionens sundhedsfaglige råd er af klinikcheferne på Rigshospitalet blevet opfordret til på næstkommende møde at diskutere kvaliteten inden for deres speciale.
”De skal udpege, på hvilke områder der er kommet kvalitetsproblemer på grund af besparelser. Dermed håber vi at få et katalog fra alle specialer i Region Hovedstaden over behandlinger, hvor kvaliteten ikke er som den bør være”.
Og hvad skal man så bruge de oplysninger til?
”Vi ønsker selvfølgelig at få et overblik. Men også at synliggøre de problemer, der er, over for politikerne. Så de bliver klar over, at vi ikke kan få alt og at vi ikke kan fortsætte med at levere med samme kvalitet”, siger Henrik Sillesen.
Opråbet handler ikke om, at det fra næste år bliver skidt og derfra værre. Der er allerede områder, hvor kvaliteten for fem år siden var i orden, men som ikke er det i dag. Henrik Sillesen, klinikchef på Rigshospitalet
Prioritering
Klinikcheferne peger på prioritering som en del af løsningen, og skriver i deres udtalelse, at de gerne tager ”ansvar for implementering af politisk vedtagne prioriteringer".
”Mange tror, det handler om at udpege bestemte sygdomme, som det offentlige ikke skal betale for. Det gør det ikke”, siger Henrik Sillesen.
Hvad handler det så om?
”For eksempel at vælge at fortsætte med en behandling, som man ved er supergod, selvom der er kommet en ny behandling frem. Den nye er – måske – bedre, men koster det dobbelte eller det femdobbelte. Hvis den overhovedet er bedre – belægget er ofte tyndt – så er det typisk ikke forskellen værd. Det, der er næstbedst i Danmark, er tæt på bedst set i et globalt perspektiv. Jeg tror, at de fleste specialer kan pege på behandlinger, hvor det går rigtig godt og der lige nu ikke er nogen grund til at hoppe på en ny vogn”.
Men er det en politisk opgave at foretage lægefaglig prioritering?
”Nej, egentlig ikke, så de skal gøre det oplyst, f.eks. af specialerne. Når politikerne skal ind over, er det, fordi en beslutning om at nedprioritere noget skal træffes nationalt. Ellers kan patienterne med det frie sygehusvalg vandre over regionsgrænsen for at få behandlingen”.
Henrik Sillesen peger også på, at hvis der kommer nye retningslinjer for behandling i de sidste faser af svær sygdom, kan det medføre en økonomisk aflastning.
”I nogle tilfælde gives der terapi, der forlænger et liv, der er allerede har en elendig kvalitet, med måske en måned eller to. Det er jo det nemmeste at behandle. Men visse specialer giver udtryk for, at de nogle gange mangler retningslinjer for, hvornår det er o.k. at sige, det her er ikke meningsfyldt. Vi tror, at nogle af disse penge bruges bedre i et presset sundhedsvæsen”.
Endelig skal der gøres op med den nuværende økonomiske styringsform.
”Aftalen mellem regeringen og regionerne er bundet op på aktiviteten. Det betyder, at hvis vi ude på en afdeling siger, at noget af aktiviteten er unødvendig, eller vi gerne vil omlægge, så må vi ikke. Det kunne f.eks. være at undlade visse kontroller og bruge ressourcerne derfra til bedre omsorg, men så vil indtægten fra de udeladte kontroller mangle. Fordi regionen får penge fra staten i forhold til den aftalte aktivitet”, siger Henrik Sillesen.
