Skip to main content

De praktiserende læger behøver ikke at bukke under for en stigende arbejdsbyrde. En lang række opgaver kan med fordel gives videre til konsultationssygeplejerskerne. Men det kræver, at lægerne ser de muligheder, de har for at blive aflastet. Når det sker, er en stor gruppe af engagerede, ansvarsfulde, tilfredse og videbegærlige sygeplejersker i almen praksis parate til at påtage sig et større ansvarsområde.

»Vi er en oplagt mulighed for at aflaste lægerne, så de kan koncentrere deres indsats om andet end rutineopgaver. Men det kræver, at lægerne ser de muligheder, der er«, siger Annie Falch Petersen, formand for Faglig Sammenslutning af Konsultationssygeplejersker, FS9.

Sygeplejersker er pengene værd

Gruppen af konsultationssygeplejersker er en meget tilfreds sygeplejegruppe, måske den gruppe af sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd, der er mest tilfredse med deres arbejdsforhold. Nøgleord som ansvarsfølelse, videbegær og tilfredshed går således igen, når bestyrelsen for den faglige sammenslutning af konsultationssygeplejersker beskriver sygeplejersker i almen praksis. Det er også kendetegnende for gruppen, at den føler stort ansvar både for patienterne og for, at »dens« praksis går godt - også økonomisk.

Sygeplejersker i almen praksis møder ofte myten om, at de er dyrere end sekretærer, og at det ikke altid er økonomisk muligt at have dem ansat. Men det er økonomisk rentabelt, hvis lægerne ser de muligheder der er i, at sygeplejerskerne udfører opgaver til normalt sygesikringshonorar, lyder det samstemmende fra bestyrelsen for konsultationssygeplejerskernes faglige sammenslutning. Derved kan sygeplejersker tjene penge hjem til praksis. Med den nye overenskomst er der skabt helt klare aftaler om udløsning af honorarer for ydelser, der er udført af sygeplejersker.

»Det handler om, at lægerne tænker nyt og lægger deres vaner om. Flere har gennem mange år haft en rytme og været vant til selv at gøre det meste, og derfor ser de ikke de muligheder, der er for at lægge flere opgaver ud til sygeplejerskerne«, siger konsultationssygeplejerske Merete Schøiffel.

Men vanetænkning er ikke den eneste barriere. De fysiske rammer kan også være de begrænsende.

»Hvis det ikke er muligt at give sygeplejersken et selvstændigt rum, hvor hun kan udøve sin funktion, så vil det være vanskeligt at overtage opgaver og få det til at hænge sammen økonomisk«, siger konsultationssygeplejerske Mette Andersen.

Flere ansvarsområder

I nogle praksis er sygeplejersken sekretær, i andre tager de sig af mindre skader, vaccinationer, diabeteskontrol og allergivaccinationer. Det varierer fra praksis til praksis og fra by til land. I landpraksis er det ikke et udtryk for nytænkning, at sygeplejerskerne i almen praksis agerer i skadestuefunktion, for det har længe været daglig praksis.

»Vi tager imod, når en af vores patienter kommer til skade, og når skaden ikke er større end, at vi kan klare den. Og hvis de lokale skoler ringer, så rykker vi også ud her«, siger konsultationssygeplejerske Jytte Schmidt, der arbejder i en landpraksis uden for Randers

En lang række områder ligger lige for at blive overtaget af sygeplejersker. Det kan være kontrol af diabetes, astma, overvægt, blodtryk, AK-behandling, idrætsskader, sår og forbindinger, antabusbehandling, kostinformation, EKG, graviditetstest, vaccinationer, urindyrkning, kontakt »ud af huset« til patienter, hjemmepleje, sygehuse og kommune - mulighederne er mange. Bruges mulighederne optimalt, vil det også være muligt at praksis overtager flere opgaver fra sygehusene

»Det handler om tillid til os, at lægerne ved, at vi kommer og konsulterer dem, hvis der er noget, vi er usikre på«, siger konsultationssygeplejerske Lone Sinding Nielsen.

Husk at rose

Sygeplejersker i almen praksis føler både et stort ansvar for patienterne og for deres arbejdsplads, og de ser sig selv som dem, der både er der for patienterne og for lægerne. Nærheden giver tilfredshed både hos patienter og sygeplejersker.

»Vores speciale strækker sig fra vugge til grav og fra syg til rask. Vi skal have viden om det meste og agere blæksprutte. Men det kræver meget af os, for lige som lægerne er vores dag meget omskiftelig«, siger Annie Falch Petersen.

Dagligdagens mange udfordringer og omskiftelighed ses også af, at konsultationssygeplejersker er en af de grupper i Dansk Sygeplejeråd, der er mest engagerede i efteruddannelseskurser. Det er således ikke ualmindeligt for dem at tage weekender i brug for at tilegne sig viden. Ønsket om at vide mere og møde andre er drivkraften, når mere end 100 konsultationssygeplejersker er samlet til efteruddannelse. Viden er nødvendigt, men det har også betydning at møde kolleger fra andre praksis, udveksle erfaringer og opleve et fagligt fællesskab.

Opmærksomheden på hinanden er et vigtigt begreb i personaleplejen - både i hospitalssektoren og i praksis. Men lægerne glemmer ofte at rose deres sygeplejersker - ikke fordi de ikke vil, men de er ikke opmærksomme nok på det.

»Ofte arbejder vi i et selvstændigt rum, så lægerne ser os ofte ikke udføre vores opgaver. Men det har stor betydning for os at blive set. Ikke at vi skal roses dagligt, men en lille opmærksomhed om, at »det gjorde du godt«, et »tak« eller, at de husker at sige »godmorgen«, når de kommer, og »farvel« når de går. Det er vigtigt for dagligdagen«, siger Jytte Schmidt.

En stor del af den gruppe af sygeplejersker, der i dag er i praksis, skal snart på pension, og derfor kan man forvente en større udskiftning i de kommende år. Det vil føre til forandringer. De første tegn er allerede til stede. De yngre sygeplejerskekolleger er hurtige til at kræve at komme op på et højere løntrin - hurtigere end den hidtidige tradition i praksis.

Erfaren bestyrelse for Faglig Sammenslutning af Konsultationssygeplejersker, FS9

Annie Falch Petersen, lægehuset Regstrup i 22 år

Jytte Schmidt, lægehuset Assentoft, Randers i 22 år

Mette Andersen, lægehuset Osted i 18 år

Lone Sinding Nielsen, lægerne Sct. Jacobsvej, Ballerup i 17 år

Merete Schøiffel, 3 år i almen praksis

Ny overenskomst i almen praksis

Den 1. april blev der for første gang indgået en overenskomst mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og Danske Bioanalytikere. Overenskomsten er trådt i kraft pr. 1. juni 2003. Overenskomsten markerer et gennembrud for et tættere samarbejde de tre organisationer imellem.

I forbindelse med aftalens indgåelse udtalte Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforenings formand Yves Sales: »Med den nye overenskomst har vi fået en enkel og brugervenlig toårig aftale, der tager hensyn til, at lægepraksis er små arbejdspladser med begrænset administrativ kapacitet. Overenskomsten er indgået inden for en økonomisk ansvarlig ramme. Samtidig giver den sygeplejerskerne og bioanalytikerne et fornuftigt lønløft, ordnede pensionsforhold og midler afsat til efteru ddannelse. Det håber vi giver dygtigere og gladere medarbejdere«. Hertil supplerede Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow: »Vi har langt om længe fået ordnede forhold for de mange sygeplejersker ansat i almen praksis. Vi er tilfredse med overenskomsten, fordi der er fokus på løn, pension og - som noget nyt - ret til betalt uddannelse.

Formanden for Danske Bioanalytikere Anne Lise Madsen hilste også aftalen velkommen; »Vi har nu fået en selvstændig overenskomst med P.L.A., som passer til vilkårene på små arbejdspladser. Vi ser frem til et frugtbart samarbejde for videre udvikling i praksissektoren«.