Klare procedurer for genoplivning på sygehus

På stort set alle sygehuse opstår situationen med jævne mellemrum: Sygeplejersken kalder forvagten: »Fru Petersen trækker ikke vejret!«, og selv om lægen har været på kursus i genoplivning, er det ikke sikkert, at proceduren ved hjertestop er helt præsent. Men så er det, lægen skal gribe til kittellommen og den nye folder for avanceret genoplivning, som Dansk Råd for Genoplivning (DRG) netop har udgivet i samarbejde med Hjerteforeningen.

- For at tale hverdag: Yngre læger kan godt være lidt bekymrede for situationen. Men med folderen i hånden kan de hurtigt repetere proceduren for genoplivning mens de løber hen til patienten, siger forskningschef i Hjerteforeningen, dr.med. Jørgen Videbæk. Han er samtidig Hjerteforeningens repræsentant i DRG.

At folderen vil opfylde et klart behov, bekræfter overlæge på anæstesiafdelingen ved Herning Centralsygehus, admininstrerende overlæge Jørgen Mølgaard. Han er ansvarlig for sygehusets akutberedskab, og glæder sig især over, at der nu er udarbejdet en fast standard for den avancerede genoplivning.

- Jeg tror bestemt lægerne, vil gå rundt med folderen i lommen. Ofte er det jo de yngre årgange, der bærer vagterne, og selvom sygehuset har en politik der siger, at alle skal kunne give basal eller avanceret genoplivning alt efter deres stilling på sygehuset, så er jeg ikke 100 pct. sikker på at alle kan, siger han.

Reviderede retningslinjer

Folderen indeholder en række nye retningslinjer, der på nogle punkter er væsentligt forskellig fra den hidtidige praksis.

Retningslinjerne er baseret på internationale rekommandationer fra Circulation 2000 og Resuscitation 2000, og de indebærer blandt andet, at man skal give hjertemassage i et hurtigere tempo og med flere tryk. Hvor normen før har væ-ret fem tryk lyder den nu på 15 tryk.

Når der er tale om avanceret genoplivning, skal man heller ikke længere stoppe for at ventilere patienten. Er patienten intuberet, kan ventilationen foregå sideløbende med, at patienten får hjertemassage.

Der er også sket et skift i noget af den medicin, der bliver anbefalet. Eksempelvis har amiodaron nu fået høj prioritet frem for lidocain, som der tidligere var tradition for at give. Desuden nedtoner man kraftigt betydningen af bikarbonat, der ellers hidtil har været en af standardmedikamenterne.

I sin form er folderen også ny. DRG og Hjerteforeningen har tidligere udgivet plakater til at hænge op på sygehusene med retningslinjer for genoplivning. Men det er nyt at udgive retningslinjerne, så de er lige til at have i kittellommen. Nyt er det også at medicindoserne er angivet, og så er det nyt, at der er retningslinjer for behandling af børn under otte år - eller under 27 kg.

Indsats hjælper

Men gør indsatsen fra DRG og Hjerteforeningen så en forskel? Det spørgsmål kunne man godt stille. Men det endelige svar må vente, for der findes ingen registrering af, hvordan det går de patienter, der får hjertestop på sygehusene.

- Rygterne og fornemmelserne siger, at det går bedre for patienter, der får hjertestop på en spekialafdeling som i anæstesien eller kardiologien, end på andre afdelinger, hvor personalet ikke er så godt øvet i genoplivning. Men det ville være hensigtsmæssigt, hvis man begyndte at registrere, hvad der rent faktisk sker, siger Jørgen Videbæk.

En artikel fra martsnummeret af Akuttjournalen, The Scandinavian Journal of Trauma and Emergency Medicine, antyder kraftigt, at rygterne og fornemmelserne har noget på sig.

Artiklen viser, at Sahlgrenska Hospital i Göteborg, der netop i lang tid har arbejdet med at forbedre genoplivningen, kan fremvise en høj overlevelse på 36 pct. efter hjertestop mod 15 pct. i de internationale studier.

Konklusionen på den svenske undersøgelse er dog forsigtig, da der ikke er tale om hverken en randomiseret eller en før og efterundersøgelse. Men hvis konklusionen holder stik, ligner hjertestopfolderen et skridt i den rigtige retning mod bedre organisering af indsatsen for genoplivning.

Samlet indsats

Alene flytter folderen dog ikke mange liv. Jørgen Videbæk understreger, at den skal følges op af undervisning på de enkelte afdelinger, hvor alt personale, fra sosu-assistenter til overlæger, bliver undervist i hvad afdelingens procedurer er for hjertestop, hvor folderen bliver gennemgået, så der i den konkrete situation kun er tale om repetition, og hvor ansvarsfordelingen for hjertestoppatienterne bliver klarlagt.

Langtfra alle afdelinger har i dag en organiseret undervisning i genoplivning. Men i blandt andet H:S er man netop nu i foråret begyndt på en omfattende undervisning af hele personalet.

- Vi har hele tiden haft hjertestophold, som skal tilkaldes ved hjertestop. Men der er også nogen der skal alarmere og påbegynde genoplivningen indtil hjertestopholdet kommer frem, siger overlæge, på Rigshospitalets TraumeCenter & Akut Modtagelse, Freddy Lippert, der også er formand for DRG og Rigshospitalets Hjertestopudvalg.

I Hjerteforeningen glæder Jørgen Videbæk sig over H:S' initiativ.

- Det ville være godt, hvis alle sygehuse gjorde som H:S, for på den måde at sikre, at personalet har en passende træning, siger han.

Nødvendige defibrillatorer

Sammen med folderen er den strukturerede undervisning kun en del af hjertestopberedskabet.

- I folderen understreger vi, at kravet om hurtig defibrillering er meget stort. Derfor er det vigtigt, at sygehusene er udstyret med et tilstrækkeligt antal defibrillatorer, da de skal være tilgængelige inden for højst fire til fem minutter efter hjertestoppet er indtruffet, siger Jørgen Videbæk.

Hvis det er et nyt bifasisk apparat er det desuden vigtigt, at det er vedhæftet en tabel, der siger, hvor høj energimængde der skal til for at give serier på 200 eller 360 joule, da anbefalingerne er tilpasset de ældre, unipolære defibrillatorer.

Endelig understreger Jørgen Videbæk vigtigheden af, at hver enkelt afdeling tager stilling til, hvem der har ansvaret for hjertestoppatienter.

- Eksempelvis på den kirurgiske afdeling færdes der både kardiologer, anæstesiologer og kirurger. Under genoplivningen skal det være klart, hvem der bestemmer hvornår man stopper, om patienten skal flyttes, eller hvad der videre skal ske. Det er ikke altid bedst for patienten, at det er stamafdelingen, som har ansvaret i tilfælde af hjertestop, siger Jørgen Videbæk.

Men med ansvarsfordelingen, defibrillatorer, undervisning og folder på plads har han stor fortrøstning til, at overlevelsen for hjertestoppatienterne vil blive forbedret. Også på sygehusene.

Fakta

Dansk Råd for Genoplivning er en samarbejdsorganisation for lægevidenskabelige selskaber, myndigheder og organisationer.

DRG arbejder blandt andet med koordinering af og rådgivning om genoplivning.

Folderen kan rekvireres hos Hjerteforeningen på tlf.: 3393 1788. Eller hentes på www.hjerteforeningen.dk og www.genoplivning.dk

Mette Breinholdt er freelancejournalist og har skrevet artiklen på vegne af Hjerteforeningen.