Klare retningslinjer skal få antibiotikaforbruget ned

Mennesker i Danmark er blevet alvorligt syge eller varigt skadede, fordi sygdomsfremkaldende bakterier er resistente over for antibiotika. Forekomsten af multiresistente bakterier er steget kraftigt i de senere år, og den bliver ved med at vokse.

En del af forklaringen på de resistente bakterier er, at vi bruger stadigt mere antibiotika i sundhedsvæsenet. Hvis den udvikling fortsætter, er konsekvenserne uoverskuelige. Vi risikerer at stå uden våben over for lungebetændelser eller urinvejsinfektioner - lidelser som i dag oftest er nemme at få bugt med, men som ubehandlende kan udvikle sig livstruende.

Det er læger, som sidder med nøglen til at stoppe det øgede forbrug. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen nu præsenterer en samlet antibiotikapolitik. Vi tager problemet dybt alvorligt og mener, at der er brug for en hurtig og systematisk indsats.

Først og fremmest er der brug for klare og stramme retningslinjer med myndighederne som afsender. Det skal være krystalklart, hvilke diagnoser der skal behandles med antibiotika, hvilket konkret lægemiddel der skal bruges, hvilken mængde det skal gives i, og hvor længe behandlingen skal vare.

Det kræver, at Sundhedsstyrelsen via Antibiotikarådet og sammen med de videnskabelige selskaber hurtigt får udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan konkrete infektionssygdomme skal behandles med antibiotika. Det er et arbejde, som bør have meget høj prioritet, og retningslinjerne skal efterfølgende indgå i de kommende nationale retningslinjer for de relevante sygdomme. Der er allerede i dag godt fagligt materiale på promedicin.dk, men vi har brug for myndighedernes autoritet bag egentlige retningslinjer, og fokus på at de følges.

Alle læger skal desuden have adgang til effektiv og hurtig diagnostik, så de på kort tid kan indkredse, hvad patienten fejler. Det vil forebygge, at nogle patienter behandles unødigt, fordi lægen ikke kender den præcise diagnose.

Lægeforeningen opfordrer også sygehuse og praksis til at prioritere undervisning i, hvordan antibiotika anvendes bedst muligt. Der er behov for, at eksperter i bakteriologiske infektioner får formidlet deres viden bredt i sundhedsvæsenet og ikke mindst til de læger, for hvem behandling med antibiotika er en del af hverdagen.

Vi kan ikke klare opgaven alene. Landbruget og dyrlægerne er vigtige medspillere, hvis forbruget af antibiotika i landbruget skal bankes ned på et fornuftigt niveau. En prioriteret politisk indsats er afgørende for, at den nordiske og trods alt mere kontrollerede tilgang til problemet får gennemslagskraft internationalt.

Men som læger er vi også hver især nødt til at altid at overveje en ekstra gang, om antibiotika nu er nødvendig i behandlingen af den konkrete patient. Er svaret ja, skal lægemidlet naturligvis gives. Men er der tvivl, skal vi sige nej og få patienten bedre undersøgt.

Slut med at udskrive antibiotika til et febersygt barn, fordi moderen presser på. Slut med rutinemæssigt at udskrive antibiotika på baggrund af en telefonkonsultation. Når 30 pct. af antibiotikaordinationerne i lægevagten i Region Hovedstaden sker på grundlag af en telefonkonsultation, er der alvorlig grund til selvransagelse.