Klimaforandringer: nu til den gode nyhed ...

Sundheden er kommet sent med i diskussionen om klimaforandringerne. Men nu er alvoren af dette aspekt gået op for verdenssamfundet. Det fremgik af et seminar, som verdenslægeforeningen, WMA, og Lægeforeningen holdt i København i forløbne uge. WMA udsendte efterfølgende en erklæring, der i klare vendinger opfordrer FN's klimatopmøde senere på året til at placere sundheden markant højere på agendaen. Erklæringen kan læses på laeger.dk. Vi kan kun gentage opfordringen her over for de, der er i gang med at forberede COP15 i København til december.

Formålet med klimaseminaret, der er omtalt andetsteds i dette Ugeskrift for Læger, var at samle den senest opdaterede viden om den globale situation og derefter give input til en ny WMA deklaration. Den vil opfordre til handling for at forebygge, tilpasse og forhindre de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne. Den er under endelig udarbejdelse og vil blive forelagt WMA's generalforsamling i New Delhi i begyndelsen af oktober og derefter rettet til FN's klimatopmøde. Men de forstærkede bestræbelser på at få sundheden på dagsordenen starter nu.

Det, som fremgik af seminaret, var, at varslerne om meget alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af de stigende temperaturer nu er meget tydelige, og at vi alle kommer til at mærke dem. Der er ikke noget sted, hvor der kan råbes "helle", selv om der er dramatiske forskelle på, hvordan det rammer. Alle signalerne som afsmeltning, vandstigning, tørker, hedebølger, brande, ørkenspredning etc. er efterhånden godt beskrevet og blev det igen på seminaret. Det, som ikke er specielt godt beskrevet er konsekvenserne for de respektive landes læger og sundhedsvæsener.

Repræsentanterne for FN-systemet, specielt WHO, udtrykte forundring over, at man så længe har diskuteret klimaspørgsmålet, men først inden for de sidste par år er man begyndt at tale om sundhedsaspektet og konsekvenserne. Der er igen store regionale forskelle. Frankrig har eksempelvis som det første vestlige land givet sundhedsaspektet første prioritet, når det gælder klimaforandringer. Det afspejler givetvis, at Frankrig har haft nogle hedebølger, der har kostet mange menneskeliv. Desuden er det Frankrigs tidligere afrikanske kolonier, der kan vente nogle af de værste konsekvenser af opvarmningen.

Der er også enorme regionale forskelle i det udgangspunkt, som lægerne har for at møde klimakonsekvenserne. I Sydafrika er således 40 procent af sygehusene i dag uden rent vand, og det er i en situation, hvor vandmangel bliver kritisk. Det bliver op til vores regeringer at gennemføre strategier over for klimaforandringerne, der afbøder de sundhedsmæssige konsekvenser og ikke øger uligheden. Klimaforandringerne vil yderligere forstærke de sundhedsmæssige uligheder på verdensplan, hvis der ikke aktivt arbejdes imod det.

Den gode nyhed er, at der i indsatsen mod klimaforandringerne er et stort sammenfald mellem det, som er godt for klimaet og det, som er godt for sundheden. Ud af bilerne og op på cyklerne er et eksempel på dette, mindre udslip og lavere luftforurening er et andet, mindre animalsk produktion og mere salat på bordet er et tredje. Der er simpelthen et solidt sammenfald mellem de nødvendige forebyggelsespolitiske tiltag og kampen mod klimaforandringer. What is good for the climate is good for health var et af de få glade budskaber fra København.