Læge Kasper Eplov rådgiver både kollegaer og patienter til at være mere klimavenlige. Det gør han, fordi flere sundhedsorganisationer peger på, at klimaforandringerne er det 21. århundredes største sundhedstrussel.
Velkommen, og tak fordi I vil høre lidt på min klimapræsentation«, begynder læge Kasper Eplov, der har været på klimaseminar med Al Gore i Miami. Nu er han hjemme i Sverige igen og står foran sine kollegaer i Lægehuset i Hässleholm for at bringe budskaberne fra seminaret videre.
»Vi læger har et moralsk ansvar for den biosfære, vi bor i. Hvis den lider skade, så lider borgerne skade, og så lider sundheden skade. Vi har et ansvar for at råbe op, når sundheden er truet – og det er den«, siger Kasper Eplov, som er i hoveduddannelse i Hässleholm som alment praktiserende læge.
Vi læger har et moralsk ansvar for den biosfære, vi bor i. Hvis den lider skade, så lider borgerne skade, og så lider sundheden skade. Kasper Eplov, i hoveduddannelse i Hässleholm som alment praktiserende læge
Danske Kasper Eplov har taget Verdenslægeforeningens (WMA) opfordringer til sig. Opfordringen lyder, at læger bør tage ansvar for at forberede samfundet på de sundhedsudfordringer, verden står over for som konsekvens af klimaforandringerne.
Tidligere i år konkluderede The Lancets Kommission om Sundhed og Klimaforandringer, en politisk arbejdsgruppe nedsat af tidsskriftet The Lancet, at klimaforandringerne er det 21. århundredes største sundhedstrussel.
Det er en trussel, fordi CO2-udledning resulterer i ekstreme vejrforhold, øget havniveau og yderligere partikelforurening, og det resulterer så i udbredelsen af forskellige sygdomme som mave-tarm-infektioner, malaria og hjerte- og lungesygdomme.
Også World Health Organisation (WHO) og WMA har haft stort fokus på klimaforandringerne som trussel mod sundheden.
WMA har sammen med franske, andre europæiske og internationale sundhedsorganisationer derfor lavet en fælles deklaration med målet om at få sundhed på dagsordenen til klimatopmødet 2015, som i skrivende stund finder sted i Paris. Deklarationen er baseret på nuværende WMA-politikker.
Elizabeth Wiley, som er reservelæge på Maryland Universitetshospital i USA, arbejder også med klima i WMA som ansvarlig for sociomedicinske anliggender.
Hun er til stede ved COP21 og håber på, at der bliver vedtaget en stærk og universel klimaaftale, hvor beskyttelse og fremme af sundhed er et centralt princip.
»Jeg håber også, at de nationale lægeforeninger ligesom den danske vil fortsætte med at uddanne medlemmer om klima og sundhed, og at de vil engagere sig i både nationale og lokale forhandlinger om klima og sundhed«, siger Elizabeth Wiley.
WMA insisterede i starten af november på, at læger bør involvere sig i udvikling af klimapolitikker for at beskytte deres patienters helbred.
Samtidig opfordrer organisationen til, at læger arbejder for, at deres klinikker og hospitaler bliver »grønnere«.
Elizabeth Wiley forklarer, at man via både Health Care without Harm og My Green Doctor kan finde en lang række forslag til et mere klimavenligt sundhedsvæsen.
»I overensstemmelse med WMA's anbefalinger håber jeg, at den danske lægeforening vil overveje at anbefale danske læger til også at sikre, at deres kontorer er klimavenlige«, siger hun.
Hun synes, at den danske lægeforening har været førende inden for WMA's internationale arbejde med klimaændringer, men kender ikke så meget til foreningens nationale arbejde.
»Jeg tror generelt, der ligger en masse arbejde foran os for at sikre, at læger ikke kun er klar over de sundhedsmæssige udfordringer, men sikre at de også engagerer sig som fortalere inden for klimaforandringer og sundhed«, siger Elizabeth Wiley og forklarer, at lægerne netop kan forberede samfundet og ikke kun patienten i form af forebyggelse og behandling.
I alt 500 PowerPoint-slides fra Al Gore er komprimeret ned til en halv times præsentation i frokostpausen i lægehuset i Hässleholm. Kasper Eplov forklarer de 14 fremmødte kollegaer, at han har forpligtiget sig til mindst ti gange at viderebringe fakta om, hvordan klimaforandringerne truer sundheden.
Slide efter slide gennemgår Kasper Eplov nogle af de mange faktorer og konsekvenser, der både vises med en film fra Lancet Kommissionen, billeder af og film af smeltende gletsjere og naturkatastrofer og grafikker af myg, partikelforurening og underernæring.
Han har også forberedt nogle særlige slides om Region Skåne, hvor Hässleholm ligger. Regionens mål er at være fossilfri allerede i 2020.
Faktaboks
»Hvis man kigger på Region Skånes eget CO2-udslip, så kommer det hovedsagligt fra engangsartikler på sygehusene. Alt lige fra engangsprøjter og katetre til undersøgningshandsker og plastikposer udgør 40 procent af CO2-udslippet. Både primær- og sekundærsektoren bør gå forrest og sætte et eksempel om at være miljøvenlige«, fortæller Kasper Eplov, der derfor glæder sig over Region Skånes mål.
Han glæder sig også over, at Sveriges minister for Strategisk udvikling og Nordisk samarbejde, Kristina Persson, i slutningen af november har meddelt, at Sverige ønsker at være fossilfri allerede i 2030. Til sammenligning har Danmark målet om at være fossiluafhængig først i 2050, forklarer klima-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) til Jydske Vestkysten.
Generelt synes Kasper Eplov, at Sverige er bedre på klimafronten end Danmark – både når det kommer til regeringerne og regionerne, men også når det kommer til den svenske og den danske lægeforening.
Det hænger måske sammen med, at den danske lægeforening ikke har været så meget på banen nationalt siden 2009, men har prioriteret at arbejde for klimaet gennem WMA, forklarer Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand.
»Der er en voksende erkendelse af, at klimaforandringerne i høj grad truer den globale sundhed. Derfor har vi nu sendt et åbent brev til ministrene Lars Christian Lilleholt og Sophie Løhde med en opfordring til, at sundhed bliver et højtprioriteret punkt på COP21«, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeforeningen vil fortsat støtte op om WMA's holdninger på området, og derudover vil den revurdere foreningens klimapolitik på sit første bestyrelsesmøde i december.
»Her skal vi drøfte, om vi nationalt ligesom den britiske eller den svenske lægeforening vil arbejde mere aktivt med klima som sundhedsproblem«, siger Andreas Rudkjøbing.
Som det er nu, vil Kasper Eplov helst være i Sverige og engagere sig i klimadebatten der. Han er blandt andet med i udvalget for, hvordan det nye 100 procent fossilfrie lægehus skal bygges, og så er han med i en svensk organisation, der hedder »Læger for miljøet«.
Til daglig prøver han at flette klimaperspektivet ind i patientsamtalen så ofte som muligt.
»Det behøver ikke tage ekstra tid. Det er bare lige at flette lidt klima ind i livsstilssnakken, vi i forvejen har med patienten. Påpeg, at de miljøvenlige initiativer også fremmer helbredet – f.eks. kødfrie dage, cyklen i stedet for bilen, at spise mere økologisk osv.«, siger Kasper Eplov og fortsætter:
»Efter min mening rydder det her bordet. Hvis ikke vi gør noget aktivt for at mindske CO2-udledningen, sætte et eksempel og rådgive patienter, så er alt andet sundhedsarbejde ligegyldigt. Konsekvenserne er så omfattende, at alle – også et land som Danmark – bliver nødt til at tage en tørn«.
Kasper Eplov mener dog, at lægerne ikke kan løfte opgaven alene og kalder derfor ligesom Lægeforeningen på hjælp fra ministrene. Han så gerne, at der blev lavet strammere lovgivning om CO2-udledning til fordel for miljøet – og sundheden.
LÆS OGSÅ: Klimforandringerne kan give flere mave-tarm-infektioner
