Klinisk arbejde og godt arbejdsmiljø

- Hvorfor ingen kvinder vil være kirurger? Jamen, det kan da ikke undre nogen. Tonen på nogle af de afdelinger er altså temmelig rå - man skal være urimelig robust for at leve med det i mange år. Rekrutteringsproblemerne handler ikke bare om hårde vagter - det har også at gøre med arbejdskulturen. I mit eget speciale har vi for længst fundet ud af at introducere nye kolleger ordentligt og oplære dem trinvist. Vi har også hårde vagter, men der er mange kvinder i specialet.

Hun siger tingene jordnært og ligefremt. Mange gange i de seneste fem år er anæstesioverlægen fra Grindsted - Anna Birthe Bach - gået på talerstolen i Overlægeforeningens repræsentantskab og har sagt sin mening lige derudefra, hvor medlemmerne er. Ny Løn har ikke været hendes kop te, men overlægerne ville lønmæssigt sakke agterud ved at stå udenfor. Og nu er den nye løn der - det erkender hun, og så er hun også parat til at tage fat på det.

- Vi har allerede erfaring med individuelle tillæg fra overlægepuljen. Jeg har som amtsrepræsentant kørt en helt åben linje - alle ved, hvad alle får fra den pulje og med hvilken begrundelse. Og jeg ser det som amtsrepræsentantens opgave at slås for et medlem, som måske ikke selv er så god til at fremhæve sine kvaliteter. Jeg tror, det er vigtigt at fortsætte den åbne linje - det giver ren luft internt blandt medlemmerne, og det er afgørende for en forening. For selv om vi skal til at forhandle mere individuelt, har vi stadig brug for en stærk forening, som kan holde sammen på det hele og sikre grundvilkårene.«

Anna Birthe Bach er læge fra 1979 og videreuddannet i anæstsiologi i Danmark og Sverige med speciallægeanerkendelse i 1988. Undervejs har hun også arbejdet i Thailand og Pakistan som Røde Kors delegegat og i vikariater i Norge, Grønland og Færøerne, inden hun i 1992 blev administrerende overlæge på anæstesiafdelingen på Grindsted Sygehus. Fra 1997 har hun været Overlægeforeningens amtsrepræsentant i Ribe Amt. Her fremhæver hun tidligere lægekredsforenings formand, Julius Nissen, som læremester i hendes arbejde for overlægerne i det sydvestjyske.

- Der er efterhånden rigtig mange ting, en amtsrepræsentant bliver involveret i. Der er blevet mange flere overlæger gennem de sidste ti år, og mængden af særlige aftaler om det ene eller andet stiger. Samtidig inddrages amtsrepræsentanten oftere i sager, som ikke kun handler om klassiske løn- og arbejdsvilkår. Et minimum af administrativ bistand er helt nødvendig, og den har jeg fået i lægekredsforeningen.

- Arbejdet med Ny Løn bliver en af de vigtige ting at få til at køre, og det bliver en dynamisk proces over et antal år, indtil vi har vænnet os til, hvordan vi skal gebærde os som forening og som medlemmer. Organisatorisk må der i starten være nogle ret faste rammer, indtil folk bliver vant til at stå på egne ben, når deres løn og arbejdsvilkår skal fastsættes. Der skal flere lokale repræsentanter ind i arbejdet, der skal ske uddannelse, og folk skal vænne sig til at tænke situationen igennem. Ny Løn handler jo ikke bare om mere i løn, det handler også om sanktioner. Hvad gør man, hvis man ikke opnår det, man ønsker og mener er rimeligt?

- Jeg tror, vi skal sørge for, at der er nogle mærkesager, der er synlige for alle. For mig handler det bl.a. om overlæger, der gør en stor indsats for at få det kliniske arbejde til at køre godt - det kliniske er vores adelsmærke. Og så om indsatser, der fremmer et bedre arbejdsmiljø - det er der brug for mange steder.

- Foreningsmæssigt skal der være åbenhed. Bestyrelsen skal have en tæt kontakt med amtsrepræsentanterne, vi skal ud til medlemmerne - det skal være nemt at få fat i os. Og vi skal turde tage nogle debatter med meget mere bid i på repræsentantskabsmøderne, med medlemmerne og i Ugeskriftet. Både om vores egne forhold og om de rammer, som sygehusstruktur, uddannelsesmuligheder, ressourcer osv. sætter for os.

- Det organisatoriske arbejde kan jeg virkelig lide, det er spændende - men der er også meget hårdt arbejde i det. Men jeg er i fuld vigør og har en række mål, jeg gerne vil arbejde for, så jeg tager gerne en tørn i bestyrelsen,« slutter Anna Birthe Bach.