Klinisk basisuddannelse i verbalt stormvejr

For godt en måned siden dumpede der et brev fra Sundhedsstyrelsen ind hos universiteter og organisationer. Det var et bekymret brev: Antallet af tilmeldte til den kliniske basisuddannelse sommeren 2008 var foruroligende lavt. Hvad kunne forklaringen være?

Brevet fra Sundhedsstyrelsen satte noget i gang. De lægestuderendes organisation, FADL, udtrykte igen bekymring over de nye forløb i den kliniske basisuddannelse. Uddannelsen skal bestå af to gange et halvt år i to forskellige specialer. Omkring 400 forløb er godkendt af De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, men arbejdsgiverne har valgt 331 forløb ud og udbudt dem.

Debatten har været særdeles varm siden, og nyuddannede læger kommer med skrækeksempler på forløb, som de mener er for svage i en basisuddannelse. For få forløb kombinerer intern medicin og kirurgi, siger kritikerne. Er det derfor, at færre melder sig? Eller skyldes det reglen, der siger, at der kun må gå fire år fra basisuddannelsen påbegyndes, til man har valgt speciale og påbegyndt hoveduddannelsen?

Formand for FADL, Bjarne Skjødt Worm, er ikke i tvivl: Det skyldes begge dele:

»Tidligere var der tre gange seks måneder, og det er nu skåret ned til to gange seks måneder. Samtidig er der kommet flere specialer ind, og nogle af disse bekymrer os. For os er det vigtigt, at alle får den samme basis at bygge videre på, og det frygter vi, ikke bliver tilfældet. Det, de fleste vil have, er kirurgi og medicin, og der er simpelthen for få forløb, der imødekommer disse ønsker. Vi mener, at flere af forløbene er tvivlsomme, for eksempel når der er forløb, der indeholder et halvt år i psykiatri og et halvt år i ortopædkirurgi eller urologi. Giver det et fagligt forsvarligt grundlag at bygge videre på?«

Men er FADL ikke selv tidligere gået ind for den nye model?

»Jo, og man kan da også sagtens gennemføre en klinisk basisuddannelse på et år. Det er ikke længden, der er problemet. Vores bekymring går på sammensætningen af en stor del af de forløb, der udbydes, og som vi er bange for er for svage. Det primære problem er sammensætningen af en stor del af forløbene. Vi er bange for, at de ikke er i stand til at give den fornødne basis. Fireårsreglen betyder, at det kan blive svært at nå at opnå samme niveau som de øvrige kandidater, hvis man har fået et dårligt forløb. Den brede faglige basis for speciallægerne vil således blive ringere, fordi man så hurtigt efter den kliniske basisuddannelse skal i gang med sit speciale. Det er med til, at færre straks går i gang med basisuddannelsen: de vil have nogle vikariater først og dygtiggøre sig ad den vej, så de står bedre rustet, når de skal søge introstillinger«.

Men stoler I ikke på, at indholdet i de »nye« specialer i basisuddannelsen er i orden og kan være med til at give en god basisuddannelse? Der er jo helt specifikke læringsmål, de skal leve op til?

»Hvis Lægeforeningen og Yngre Læger siger god for forløbene, må vi jo stole på, at de er i orden rent fagligt. Det ændrer bare ikke på, at der er for få forløb i medicinsk regi, og at for få af de udbudte forløb giver det grundlag at bygge videre på, som de fleste ønsker. Det er det, vi håber organisationerne vil gå ind i en vurdering af«.

Ninna er nr. 257 - og håber på Bornholm

Ninna Bo Nielsen er en af dem, der ikke er særlig tryg ved den nye ordning. Da der kan vælges forløb efter lodtrækning, er det dem med de mindste tal, der står bedst.

»Jeg har nummer 257, og det betyder, at jeg kan vælge forholdsvis sent. Jeg er indstillet på, at jeg nok skal langt væk, og sådan var det jo også under turnusordningen. Det var lige for alle, og det var indholdet også. Men jeg synes ikke, at man stilles lige med den nye ordning, når det gælder indholdet. Jeg ville gerne have et forløb med medicin og kirurgi, men jeg er godt klar over, at disse forløb nok er optaget. Hvis jeg allerede nu ved, hvad jeg gerne vil specialisere mig som, er det jo et problem, hvis kombinationen i basisuddannelsen stiller mig mindre gunstigt cv-mæssigt i forhold til en eventuel introstilling. Dette får især betydning i forhold til den nye fireårsregel, hvor der er en fast tidsramme inden for hvilken, du skal nå at kvalificere dig samt erhverve dig den specialestilling, du ønsker.

Ninna Bo Nielsen håber nu på Bornholm. Selv om hun er fra Vesterbro i København, tager hun gerne til klippeøen, hvis det betyder, at hun kan få medicin og kirurgi.

Lægeforeningen: en god basisuddannelse

Formand for Lægeforeningens Udvalget for Uddannelse og Forskning, Michael Dall, er ikke imponeret over nogle nyuddannede lægers modvilje mod at melde sig til den nye kliniske basisuddannelse:

»For mig at se er det panik fra de studerendes side, og de reagerer uden at have en konkret viden om den gamle ordning og samtidig uden, at den nye ordning overhovedet er startet op endnu. På sigt ville der med sikkerhed blive brug for en udvidelse af mulighederne på grund af det øgede antal af nye kandidater fra universiteterne. Med muligheden for en udvidelse af specialevalget er der allerede nu inddraget flere specialer end tidligere, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en kvalitativ forbedring. Derfor gik FADL da også på et tidligere tidspunkt ind for den nye ordning. Det, man diskuterede på daværende tidspunkt, var, om klinisk basisuddannelse skulle være 1-årig eller 1-årig, men alle var enige om, at den aktuelle indholdsmæssige ændring var en forbedring. Det var dengang. Nu er der så opstået en vis panik, og nogle vælger at være afventende. Det er der jo ikke noget nyt i. Det er jo altid sådan, at første årgang er lidt tøvende, når ændringer i uddannelsen skal træde i kraft. Man vil lige vente og se tiden an. Men det er en noget farlig taktik, for hvis de nye kandidater udnytter reglen med, at de må vente to år, før de går i gang med klinisk basisuddannelse, bliver dette hul hurtigt lukket. Den mulighed blev indført under den gamle turnusordning, for at man ikke skulle tabe nogle på gulvet på grund af ventetid på turnus«.

På den anden side er det vel reelt, at nogle studerende venter med at melde sig til basisuddannelsen på grund af fireårsreglen? Når først de har meldt sig, fanger bordet jo, og så skal de i gang med hoveduddannelsen, før der er gået fire år?

»Det er rigtigt, men jeg tror nu også, at nogle bruger de to år på forskellig vis, herunder vikariater, forskningsprojekter samt eventuelt udlandsrejser. Men de risikerer at skyde sig i foden ved at vente, for så bliver resultatet, at hullet lukkes, og der ikke mere er mulighed for at vente. Meningen med, at fireårsreglen blev indført, var et ønske fra regeringens side om, at man bliver uddannet som speciallæge så hurtigt som muligt. Og der er brug for flere speciallæger i Danmark. Men fireårsreglen er i øvrigt ikke noget, som hverken vi eller Yngre Læger bryder os om. Den er der som en del af den pakke, uddannelsesreformen udgør, og hvor de andre elementer er gode«.

Men der er jo også kritik af in dholdet i basisuddannelsen, og der er nyuddannede, der ikke ønsker at tilmelde sig, fordi de mener, at sammensætningen af nogle forløb er for svage, og at for få forløb har medicin og kirurgi. Kan de ikke have ret i det?

»Nej, jeg synes, det er en helt urimelig kritik, der kommer fra de studerendes side. De kritiserer noget, de ikke har nogen forudsætninger for at kritisere. Der er udarbejdet en målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, og her beskrives, hvilke kompetencer de studerende skal tilegne sig undervejs. Der er 15 læringsmål, der skal være opfyldt, og selvfølgelig har de uddannelsesansvarlige på de enkelte afdelinger sat sig ned og grundigt overvejet, hvordan disse læringsmål kan opfyldes på netop denne afdeling og i dette speciale. Jeg har forståelse for, at man kan undre sig over sammensætningen i ganske få af de mere end 400 forløb med klinisk basisuddannelse, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har godkendt. Men at man benytter det til en generaliseret kritik, mener jeg er helt urimeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at den nye basisuddannelse er god og en forbedring i forhold til den eksisterende turnusuddannelse«, siger Michael Dall.

Han mener grundlæggende, at den nye uddannelse, der er godkendt af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, nu i praksis skal have lov til at vise sit værd.