Knap en halv mio. kroner er prisen for at lokke læger til Udkantsdanmark

De unge læger, der er på vej til et arbejdsliv i almen praksis - uddannelseslægerne - er svære at rokke geografisk. En ny undersøgelse offentliggjort "først på nettet" på ugeskriftet.dk i dag viser, at over halvdelen - 51 pct. - ikke er villige til at flytte efter et job.

Kun en fjerdedel vil overveje at flytte, mens resten ikke er sikre. Og skal de unge læger til Udkantsdanmark, så koster det.

Gennemsnitligt vil 472.500 kr. om året ud over den sædvanlige, forventede indtægt være tilstrækkeligt til at lokke lægerne til at bosætte sig i steder som Lemvig, Aabenraa og Falster. "Prisen" varierer - og allerdyrest er det at lokke lægerne til Ærø skarpt fulgt af Samsø, Tønder og Skagen.

"Billigst" er det at lokke lægerne til Esbjerg - det koster "kun" 361.000 ekstra kroner årligt at få dem til at slå sig ned i landets femtestørste by.

"Helt urealistisk"

Set fra regionernes side, som i givet fald skulle imødekomme lægernes ønsker, er reaktionen imidlertid afvisende.

"Det er helt urealistisk", siger Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

"Hvis de forestiller sig de der beløb, så skal de tages inden for den eksisterende ramme", siger han.

Men der er jo tidligere eksempler på endog temmelig store rekrutterings- og fastholdelsesbeløb i sektoren?

"Det var dengang. Sådan er det ikke mere. De tider er helt ovre. De er nogle år fra virkeligheden", siger Bent Hansen om de unge læger.

Hvordan så lokke unge læger til udkanten?

"Hvis de ikke vil derud på normal vis, altså ved at overtage en praksis - og der er jo steder, hvor der stilles faciliteter til rådighed, så de hverken skal investere i klinik eller fysisk rammer - så må vi ansætte. Det har vi erfaring med nogle steder fra".

Andre muligheder end penge

Der er da også nogle blandt de unge læger, som ville være indstillet på at flytte til udkanten på andre end rent finansielle betingelser. F.eks. siger 31 pct, at de vil overveje det, hvis den øgede transporttid blev modregnet i arbejdstiden.

Der er også 41 pct, som ville overveje et udkantsliv, hvis deres ægtefælle/samlever fik tilbudt et job i området.

Og for 27 pcts. vedkommende trækker "et godt sted at bo" tilstrækkeligt til, at de ville overveje en flytning.

"Faglig sparring" scorer hos 28 pct, mens kun 10 pct. ville lade sig lokke af "gode fritidsmuligheder".

"Dårlig planlægning"

Hos de praktiserende lægers organisation, PLO, siger formand Henrik Dibbern, at beløbet på gennemsnitligt 472.500 kroner for en Udkantslæge "lyder af en del". Men han hæfter sig ved det positive.

"Det er da positivt, at der overhovedet er nogen, som vil sige ja til at lægedække Udkantsdanmark i fremtiden", siger han.

I hans optik skyldes misèren med lægemangelen i landets randområder dårlig planlægning og forudseenhed.

"Problemet, som vi står med især i Region Nordjylland og på Sjælland, skyldes manglende rettidig prioritering af almenmedicin i videreuddannelse og manglende prioritering af almen praksis i sundhedsvæsenet", siger han.

"Sygehusvæsenet har på ti år fået tilført lige så mange flere læger, som der er praktiserende læger i Danmark. Hvis blot hver fjerde læge blev videreuddannet til almen praksis, ville vi kunne følge LEON (laveste effektive omkostningsniveau, red.) princippet i fordelingen af opgaver i sundhedsvæsenet, og der ville ikke være nær samme brug for særlige økonomiske incitamenter til at få praktiserende læger til de områder, som sygehusene og sygehuslægerne forsvinder fra", siger han.

Incitamenter velkendte

Det er ikke ukendt for regionerne at ty til økonomiske incitamenter for at sikre lægedækningen.

I vinter skabte det store overskrifter og debat, at Region Nordjylland gav to yngre almenmedicinere i alt 1,25 mio. kroner i etableringsstøtte. Siden besluttede Regionsrådet, at tilskuddene skal differentieres, og at der fremover højst kan blive tale om en million kr.

Der er også adskillige eksempler på, at praktiserende læger på vej mod pensionen har kunnet fastholdes med økonomiske incitamenter - evt. i ordninger, hvor pengene ikke går til lægen selv men specifikt til f.eks. aflastning såsom sygeplejerske- eller lægesekretærhjælp.

I 2011 brugte Region Nordjylland således 16 millioner kroner på rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis.

Undersøgelsen af kommende praktiserende lægers holdning til Udkantsdanmark er udført af Line Bjørnskov Pedersen, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi og Dorte Ejg Jarbøl, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, begge Syddansk Universitet.