Skip to main content

Københavnerne fravælger vaccination

Flest jyder lader børnene vaccinere mod HPV. Flertal af københavnerne takker nej. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser store forskelle i vaccinationstilslutning.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

27. apr. 2016
3 min.

Sundhedsstyrelsen er bekymret over den faldende tilslutning til både MFR- og HPV-vaccination.

Det fremgår af en årsrapport om børnevaccinationsprogrammet – den første af slagsen – som Sundhedsstyrelsen netop har sendt på gaden.

Der er ”plads til forbedring, særligt i forhold til MFR og HPV, hvor vi gerne så en højere tilslutning”, skriver Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et forord til rapporten.

Det er især i hovedstaden og Nordsjælland, at der er plads til forbedring – især hvad HPV-vaccinationen angår. Tilslutningen er faldet kraftigt i hele landet i kølvandet på debatten om formodede bivirkninger. Men i Københavns by er tilslutningen til 2. HPV-vaccination nu helt nede på 44 pct. af pigerne fra årgang 2002.

Vaccinationsdækning til børnevaccinationsprogrammet i 2015 Vaccine Fødselsårgang. Kilde: Sundhedsstyrelsen

"Fordele opvejer formodede ulemper"

En smule bedre klarer vaccinationen sig i Nordsjælland, hvor tilslutningen til 2. vaccination er 52 pct.

Størst er tilslutningen i Vestjylland, hvor tilslutningen ved 2. vaccination er 65 pct. I Nolrd-, Syd- og Østjylland er procenten 60.

Mønstret er det samme for MFR- og Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, om end tilslutningen til disse to vaccinationer alle steder er betydeligt højere end til HPV-vaccinationen.

Hvorfor tilslutningen til især HPV-vaccinationen er så meget lavere i Nordsjælland og København end i f.eks. Vestjylland og Nordjylland, tør overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg kun gisne om:

”Måske er det især enkelte hovedstadsmedier og deres fokus. Måske er københavnerne mere antiautoritære, og måske er læge-patientforholdet i Vestjylland anderledes end i hovedstaden? Vi ved det ikke”, siger hun.

- Fastholder I, at fordelene ved HPV-vaccinationen er større end risikoen for mulige bivirkninger?

”Ja. Fordele opvejer i den grad ulemper. De ulemper, vi taler om, er velbeskrevne, mens andre er formodede bivirkninger, som det er svært at forholde sig til. Og med henblik på de formodede bivirkninger er det vigtigt, at der fortsat bliver forsket”, siger Bolette Søborg.

For gammeldags kommunikation

Hun erkender, at Sundhedsstyrelsen nok har været ’for gammeldags” i sine kommunikationsformer, og at der skal andet og mere til end pjecer og hjemmesider. Derfor vil Sundhedsstyrelsen nu arbejde med at finde ud af, hvordan man som myndigheder kan informere via de platforme, som befolkningen i stigende grad bevæger sig på.

”Men ud over, at vi skal kommunikere som sundhedsmyndigheder, foregår der også en kommunikation mellem læge og patient, som er meget væsentlig på dette område. Der ligger nok en stor kommunikationsopgave, når den tvivlende forælder kommer op til den praktiserende læge. Her skal lægen – og i mange tilfælde praksispersonalet – være klædt på til at tage dialogen”.

"Generelt ser det godt ud"

- Hvis man ser bort fra HPV - hvordan er vaccinestatus så i Danmark generelt for de øvrige vacciner i børnevaccinationsprogrammet?

”Generelt ser det meget godt ud – især med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen. Her ser det fint ud for de tre første vaccinationer, mens det kniber lidt med femårs-boosteren. Men generelt står det fint til med grundvaccinen”, siger Bolette Søborg.

”Vaccinationsgraden for mæslingevacinen, som ligger i MFR, er dog ikke optimal. WHO har jo sat som et mål, at vi skal prøve at eliminere mæslinger. Men det kan vi kun opnå, hvis vi har en tilstrækkelig immunitet i befolkningen. Det er 95 pct. – og der har vi aldrig været. Så der har vi et arbejde”.

Læs Årsrapporten for Børnevaccinationsprogrammet (pdf)