Koks og kaos i opfølgningen af psykisk syge kriminelle

De praktiserende læger skal have mere støtte fra behandlingspsykiatrien, f.eks. i form af en formaliseret supervisionsordning.

Behandlingen af patienter med alvorlig psykisk sygdom må ikke afsluttes uden videre opfølgning eller kontakt til den behandlingsansvarlige læge.

Og der skal laves en læseletguide til, hvilke personfølsomme oplysninger der må stilles til rådighed for hvilke sundhedspersoner hvornår.

Det er tre af de i alt 12 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kommer med i en ny rapport om psykisk syge, der begår farlig kriminalitet inden seks måneder efter udskrivelsen fra hospital. Rapporten er et case study af 50 patienter, hvis behandlingsforløb er blevet gennemgået og beskrevet. Meningen er at drage lære af forløbene og give input til, hvordan håndteringen af denne type patienter kan blive bedre.

De 43 mænd og syv kvinders forløb udgør en fortælling om et opdelt sundhedsvæsen, hvor den nødvendige ekspertise ikke er til stede der, hvor den behøves, når den behøves.

Det er ifølge rapporten især kommunikation, koordinering og kontinuitet, der mangler. Det gælder mellem den sundhedsfaglige og den sociale sektor. Og det gælder internt i sektorerne, hvor f.eks. samarbejdet mellem hospital og almen praksis ikke altid er optimalt.

Rapporten indeholder eksempler på meget psykisk syge, der udskrives til bosteder, hvor der ikke findes psykiatrisk ekspertise. Patienter, som holder op med at tage deres medicin, uden at nogen opdager det. Og syge med gentagne indlæggelser bag sig, der ikke bliver fulgt og observeret.

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Jeanett Bauer, siger, at det er helt og aldeles nødvendigt, at de udskrivende afdelinger laver udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for patienter, som må antages ikke selv at søge den nødvendige behandling, efter at de er blevet udskrevet.

»Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner giver mulighed for at udveksle oplysninger mellem psykiatrien og andre myndigheder, der er involveret omkring patienten. Og de præciserer, hvem der skal handle og hvornår, hvis patienten ophører med behandling eller får forværring«, siger hun.