Kolde økonomer og varme læger

Den nye administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, DJØF'eren Jesper Fisker, sad i syv måneder i Danmarks øverste sundhedsstilling, inden han omsider fik en læge i direktionen.

»Og det fungerer bare ikke«, erklærede Jesper Fisker, da han var med til at give bolden op til konferencen den 6. februar om ledelse i sundhedsvæsenet.

Som alle andre jurister og økonomer, der arbejder med ledelse i sundhedsvæsenet, måtte - og må - Jesper Fisker suge til sig fra andre sider. Lige som selv den dygtigste læge må tilegne sig en række ledelsesfagligheder, hvis vedkommende skal stå med et fagligt og administrativt ansvar for den komplekse virksomhed, som et større, moderne sygehus er.

Flere læger ind i ledelser

En konference som denne havde været utænkelig for blot få år siden. En DJØF'er, som havde formastet sig til indtage en post, der i 200 år som en selvfølge blev beklædt af en læge, var indtil for nylig af læger blevet betragtet som en usurpator og mødt med spydige bemærkninger.

Den slags var der intet af på konferencen i kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor pladserne var besat af direktører, over- og reservelæger, lægelige direktører, chefjordemødre, økonomichefer, centerchefer, kvalitetsdirektører, ledende oversygeplejersker, sektorchefer og en hel del andre sundhedsfaglige og administrationsfaglige på ledende poster, foruden repræsentanter for de arrangerende organisationer: FAS, Yngre Læger, DJØF og Danske Regioner.

Jesper Fisker talte om de krav til ledelse, som stilles i nutidens sygehusvæsen. Krav, der handler om en sammensmeltning af de fagligheder, der kendetegner henholdsvis læger og DJØF'ere, som begge bør udvise respekt og ydmyghed over for deres ledelsesansvar og lære af hinandens faglighed. DJØF'eren, fordi han eller hun er generalist og har brugt det meste af sin karriere på at blive generalist og specialisere sig i ledelse, uden nødvendigvis at have dybere forstand på det, der skal ledes. Og lægen, fordi han eller hun har brugt mange år på at specialisere sig snævert på sit felt, og først sent i livet finder ud af, at ledelse er noget, der skal læres.

Og det sidste er ifølge Jesper Fisker vigtigt, for det er afgørende, at der kommer flere læger ind på ledende poster.

Giv plads og vis vej

Konferencen havde foruden ledelse to andre temaer: Markedsgørelsen af sundhedsydelserne og de krav, den stiller til ledelserne samt kravet om sammenhængende patientforløb og spørgsmålet om, hvilke ledelsesmæssige tiltag der kan fremme sådanne forløb på tværs af sektorer og specialiserede fagligheder.

Om alle emnerne var der kortvarige workshops. Ugeskriftet valgte udelukkende at følge de workshops, der handlede om ledelse af fagprofessionelle og de særlige krav, det stiller til ledelsesrollen.

Det kom der mange diskussioner ud af, og selv om de tre workshops, Ugeskriftet fulgte, havde næsten samme afsæt, formede diskussionerne sig helt forskelligt fra gang til gang. De lader sig dårligt referere, men som en rød tråd gennem dem alle gik - også som noget nyt - ordet respekt. Respekt for forskelligheden, som er det, der giver styrke. Ordet »primadonnaledelse« dukkede op et par gange, og man udbad sig, at det ikke blev refereret. Hér blev det dog brugt i den positive forstand, at man skal respektere den mangfoldighed, som repræsenteres af højt specialiserede fagfolk.

For, som en administrativ chef udtrykte det, er udfordringen for lederen at finde »et fælles sprog« og opstille klare mål for afdelingen eller organisationen. En anden administrativ leder pegede på, at »man kan ikke finde de optimale løsninger hver gang«, og at hun nogle gange oplevede vrede reaktioner fra læger, når de ikke kunne komme igennem med den optimale løsning.

»Min rolle i den virkelighed, vi fungerer i, er at facilitere den i situationen bedste løsning - et kompromis, som alle i sidste ende kan acceptere«.

»Man arbejder på samme sag, men spiller ind med forskellige kompetencer«, sagde hun og understregede, som så mange andre, at det helt centrale nøgleord i hendes ledelsesarbejde er »respekt«.

Andre talte om at kommunikere »hele tiden« og skabe et miljø, hvor alle de gode specialister fortsat kan brænde for hver deres sag, og »at gøre det i en afbalancering med andre, der også brænder«.

»Jeg lykkes bedst som leder, når jeg får både den kolde økonom og den varme læge til begge at synes, at vi har fundet en god løsning«, sagde en (som selv er læge).

Den gode leder er én, der giver plads til, at specialisterne kan fordybe sig snævert og nogle gange med det tunnel-syn, der bærer store resultater med sig - og som samtidig formår at samle de mangfoldige bestræbelser, så trækket går i samme retning.

Talentopdyrkelse

Men hvordan finde og opdyrke lederpotentialet? »Den danske lederskole er som Den store Badedag, hvor far kaster én ud på det dybe. Og så er det bare med at svømme«, bemærkede en DJØF'er. Det førte til en kort diskussion, som meget hurtigt førte til en efterlysning af en slags »assessment center«, som kan indfange de potentielle lederspirer tidligt og ved at stille dem over for ledelsesopgaver af tiltagende sværhed udvikle dem, til de »føler sig parate«. I denne sammenhæng nævntes også den mentor-ordning, som er ved at blive etableret i regi af det samarbejde, der sidste år blev etableret mellem FAS, Yngre Læger og DJØF - en ordning, som DJØF har gode erfaringer med, og hvor man ved en slags talentspejdervirksomhed håndplukker lederemner, så en hospitalsdirektør fx kan blive mentor for en nyudnævnt overlæge (ved et andet hospital!), eller en cheflæge kan blive mentor for en yngre kontorchef.

Derfra var der ikke langt til diskussionen om, hvor vidt ledelse er et egentligt fag. I så fald, mente nogle, kunne det måske være med til at afmystificere begrebet ledelse, og i alle tilfælde bidrage til den gensidige respekt, som hele tiden dukkede op i diskussionerne, og som konferencen var et godt udtryk for.

Måske var dette - oplevelsen af, at gamle fordomme er afløst af gensidig respekt og anerkendelse af hinandens faglighed - det mest positive resultat af konferencen. De mange workshops over vekslende emner, og deres forholdsvis korte varighed, betød nemlig også, at mange gode diskussioner blev afbrudt, netop som de havde indkredset deres emne og begyndte at få substans. Men som optakt til et nyt syn på ledelse i et sundhedsvæsen, som er under kraftig ombygning, var konferencen en lovende begyndelse.

Ny forening af lægelige topchefer

Danmark har ca. 75 lægelige topchefer, og de har nu dannet en forening, FLCD - Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark. Der er tale om en erhvervsforening under FAS for læger i sygehusvæsenet med ledelsesfunktion over afdelingsniveau, fx cheflæge, lægelig direktør, centerdirektør eller -chef eller læger, som er ansat med administrative ledelsesfunktioner i regionerne.

Ifølge FLCDs formand, centerchef Carl-Ott o Gøtzsche, er den nye forening bl.a. en konsekvens af, at FAS - der spænder lige fra afdelingslæger til topchefer - ikke er egnet til at varetage løn- og overenskomstmæssige interesser for den sidstnævnte gruppe.

Inspirationen kommer ikke mindst fra Juristernes og Økonomernes Forbund, DJØF, som har udarbejdet en specifik lønaftale for chefer som en selvstændig gruppe.

FLCD vil dog også beskæftige sig med ledelse i sundhedsvæsenet samt lederudvikling af fremtidens lægelige ledere. Et område, hvor foreningen mener, at Lægeforeningen har brug for en skærpet profil. Det var som et led i dét formål, af FLCD var blandt initiativtagerne til ledelseskonferencen i Ishøj.

FLCD er en udskillelse fra Overlægeforeningen og afløser Sammenslutningen af Cheflæger og Lægelige Direktører, der har eksisteret siden 1996. Kun medlemmer af Lægeforeningen og FAS kan optages i FLCD.