Kollegial indsats for færre aborter blandt indvandrere

Hvad er en god tolk, hvordan bruger man tolken rigtigt, og hvordan er det lige, man taler prævention med en stærkt tilsløret patient, der ikke er vant til, at man snakker prævention med sin læge, og kun i begrænset omfang har kigget i skolebøgerne?

Spørgsmål som disse får praktiserende læger nu mulighed for at drøfte i mindre, kollegiale netværk. Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningens Uddannelsessekretariat er gået sammen om en uddannelsesindsats, baseret på kollegial vejledning, for at ruste de praktiserende læger bedre til den forebyggende indsats, når det gælder abort blandt indvandrerkvinder.

Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at nogle grupper af indvandrere har en markant højere abortrate end etniske danskere. Samtidig viser undersøgelserne, at noget af baggrunden for de højere abortrater er manglende viden, og at indvandrerne næsten enstemmigt peger på den praktiserende læge som et sted at søge information og rådgivning om prævention og reproduktiv sundhed Tabel 1 .

Amning som prævention

Rapporten »Viden og forandring« dokumenterer, at nok kender indvandrerne til de mest gængse præventionsformer: Kondom, p-piller, spiral, afbrudt samleje og sikre perioder. Men de kender ikke mekanismerne bag metoderne, ligesom der optræder overdrevne forestillinger om bivirkninger. Eksempelvis lever der en forestilling om, at brug af p-piller gør det svært at blive gravid senere. Og som blandt danske kvinder findes der en antagelse om, at man ikke kan blive gravid, så længe man ammer.

Samtidig gør rapporterne op med myter om indvandrere og reproduktion, som florerer blandt danskerne. Således står det klart, at indvandrerne generelt kun ønsker at få et til tre børn, at de ikke er mere tabuiserede i forhold til at tale prævention end danskere, at de efterlyser viden, og at de langt fra har et fundamentalt forhold til abort.

Faktisk ligner indstillingen til abort den øvrige befolknings: Principielt bryder man sig ikke om det, men det kan være en nødvendig løsning.

Rapporterne dokumenterer også, i hvor høj grad indvandrerne bliver påvirket af det danske samfund. Det kommer blandt andet frem i markante forskelle på generationernes biomedicinske viden om kroppen og præventionsformer.

Spørgsmål på nethinden

Lægeforeningens Uddannelsessekretariat og Sundhedsstyrelsen kalder deres fælles uddannelsesindsats for KVAI: Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder. Som navnet siger, er indsatsen bygget op omkring erfaringsudveksling og diskussion blandt ligesindede i mindre, lokale KVAI-grupper. Hver gruppe er tilknyttet en ressourceperson, der står for at arrangere møderne, holder kontakten til baglandet og dertil har fået en lidt grundigere indføring i emnet.

»Formålet er at få spørgsmålet på nethinden. For vi kan ikke sige: du skal gøre det sådan og sådan. Der findes ingen færdige løsninger«, siger medlem af følgegruppen, Lise Dyhr, der er praktiserende læge og har skrevet ph.d. om tyrkiske indvandrerkvinders møde med sundhedsvæsenet.

Samtidig slår Lise Dyhr fast, at manglende viden blandt indvandrerne kun er en del af problemet.

»Rapporterne fra Sundhedsstyrelsen viser, at de socioøkonomiske forhold nok er den grundlæggende årsag«, siger hun.

Viden er konkret

Således har rapporterne eksempler på, hvordan abort kan blive et uundgåeligt valg, når familien bor i en etværelses lejlighed og har to børn i forvejen, når ægteskabet knager alvorligt - eller kvinden er alene og ensom uden et bredt netværk. Samtidig hænger den manglende viden nært sammen med indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund, som varierer meget.

Projektleder i Sundhedsstyrelsen og medlem af følgegruppen, Niels Sandø, mener også, de samme problemer findes blandt etniske danskere, som er socioøkonomisk udsatte. Men da KVAI retter sig imod gruppernes manglende viden, er det nødvendigt at forholde sig til forskelle i målgrupperne. I forhold til indvandrerne er ikke mindst sproget en vanskelig barriere.

Pas på fordomme

Men fordomme hos lægerne kan også være en barriere. Langt de fleste indvandrere er tilfredse med deres læge, men flere fortæller også, hvordan de har oplevet ikke at blive taget alvorligt. De føler, at de bliver slået over en kam med alle andre indvandrere, frem for at blive betragtet som den, de er.

»Hvis man bare ser indvandrerkvinden foran sig og ikke Selma eller Jovanka, så forholder man sig til en kategorisering og ikke til kvinden. Og så risikerer man at tænke: Hun vil nok ikke have tøjet af, hendes mand er sikkert imod prævention, eller hun vil sikkert gerne have mange børn«, siger Niels Sandø.

Men selvom det måske passer på nogle kvinder, passer det langt fra på alle.

Lise Dyhr, der selv har en praksis med mange indvandrere, spørger altid ind til, hvad kvinderne ved, og hvad de gør. På den måde kan rådgivningen tage udgangspunkt i eksempelvis forestillingen om, at p-piller gør kvinden infertil, eller at afbrudt samleje er en sikker metode.

Men for overhovedet at få den snak, er det ofte nødvendigt med en god tolk. Og det er ikke helt så lige til.

»Så det bliver sikkert også et emne på KVAI-møderne: Hvordan skaffer man en professionel tolk, og hvordan bruger man hende på den bedste måde, siger Lise Dyhr.

Fakta:

• KVAI er en del af en større indsats for at nedbringe abortraten for indvandrerkvinder.

• De første KVAI-møder bliver holdt i oktober.

• I første omgang retter KVAI fortrinsvis sin indsats mod praktiserende læger i Københavns Amt, Københavns Kommune, Fyns Amt og Århus Amt.

• Læs mere om KVAI på hjemmesiden: http://www.kvai.cursum.net

• Indsatsen retter sig fortrinsvis mod kvinder og mænd med oprindelse i: Tyrkiet, Pakistan, Iran, eks-Jugoslavien.

• Sundhedsstyrelsen har udgivet to rapporter, som danner baggrund for indsatsen:

• Når der ikke er noget tredje valg - social sårbarhed og valget af abort (2004)

• Viden og forandring - En kvalitativ undersøgelse af flygtninge og indvandreres viden, holdninger og erfaringer med prævention og reproduktiv sundhed samt brug af sundhedstilbud.

• De to rapporter samt sammendrag af rapporterne findes på Sundheds-styrelsens hjemmeside: www.kvai.cursum.net

• Eksempler på Sundhedsstyrelsens øvrige aktiviteter for at nedbringe abortraten blandt de udvalgte grupper af indvandrere:

• Informationsmøder for indvandrere arrangeret i samarbejde med relevante foreninger og organisationer.

• Udgivelse af foldere om brug af prævention, om hvordan kroppen fungerer og hvor man får vejledning. Folderne bliver udgivet på de relevante indvandrersprog. Rapporterne kan bestilles fra midt i september.

• Produktion af en DVD om forskellige præventionsmetoder, hvordan de virker og hvordan man bruger dem.