Kollegialitet – igen

LÆGEMØDET  Tre af fire henvendelser til Kollegialt Netværk for Læger handler om arbejdsrelaterede problemer.

Næsten halvdelen af dem handler om arbejdsbelastninger, stress og udbrændthed, mens hver fjerde drejer sig om problemer i forbindelse med samarbejde med en overordnet læge eller en lægekollega.

Det fortalte Anders Vistisen fra det Kollegiale Netværk under en indledende temadebat om kollegialitet og patientsikkerhed på Lægemødet i Aalborg.

Repræsentantskabet lyttede til to indlæg om kollegialitet og patientsikkerhed, før det i mindre grupper selv skulle diskutere, hvordan man som læge håndterer dilemmaer om kollegialitet.

Ledende overlæge Lynge Kirkegaard fra Kolding Sygehus, fortalte, at det ikke er de store problemer med misbrug og den slags, der fylder kollegialt i relation til patientsikkerhed, men dagligdagsrelationerne.

»Nogle drikker, ja, nogle læger er uduelige, ja, og dem skal vi selvfølgelig også håndtere, men det er undtagelsen. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at håndtere, men det er ikke et kæmpe problem i forhold til patientsikkerhed. Det er de almindelige relationer, om hvordan vi taler sammen, så vi kan øge eksempelvis kvaliteten«, sagde han.

En del af debatten kredsede om de vanskeligheder, der rejser sig, når man godt ved, at man egentlig burde konfrontere en kollega med eventuelle mangler eller personlige problemer – f.eks. misbrug – når det begynder at være til fare for patientsikkerheden:

Hvad er det, der afholder os fra at reagere? Er det frygten for, at man alligevel tager fejl? Frygten for, at man selv kan få problemer – eller misforstået kollegial hensyntagen? Og hvem skal gribe ind i forhold til en kollega i solopraksis?

»Det er svært, og der er ingen entydige løsninger«, sagde formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak, da han opsummerede debatten.

På baggrund af debatten kunne Poul Jaszczak konkludere, at de fleste mener, at ledelsen har et ansvar for at skabe rammerne og kulturen, der gør det muligt åbent og frit at udtale sin bekymring eller kritik på en ordentlig måde – og at henvendelser af den karakter tages alvorligt og får en fair behandling.

»Ledelsen har et ansvar – ja. Men det vigtigste led er os selv«, opsummerede Poul Jaszczak.

Det var ikke formålet med debatten at træffe beslutninger, men snarere, som en deltager udtrykte det, »at sætte det samme skib i søen som dengang, vi sidst talte om god lægekultur«, og »endelig at gøre det, som vi har talt så meget om mange gange før«.