Kom i gang

Undersøgelsen viser, at de yngre læger kun i meget ringe grad har indflydelse på beslutninger, og at de ligeledes i ringe grad har forventninger i forhold til deres nuværende stilling.

- Deres roller er markant mere uklart definerede end såvel fastansatte lægers som øvrige akademikeres. Og de er en gruppe, der kun i meget begrænset omfang føler, de er en del af et socialt fællesskab.

- Dertil kommer, at de er eks-tremt nervøse over risikoen for, at en patient skal klage - sammenholdt med øvrige lægegrupper.

- Samlet er de suverænt den gruppe, der scorer lavest på spørgsmålet om tilfredshed med arbejdet.

- Så der er nok at tage fat på. Og det undrer mig ærligt talt lidt, at FAYL ikke, som de øvrige søjler i DADL, har reageret synligt på Arbejdsvilkårsundersøgelsen, siger overlæge i arbejdsmedicin, Bo Netterstrøm, der sidste år var med til at lave undersøgelsen af lægers arbejdsvilkår for DADL.

Undersøgelsens datamateriale ligger i Lægeforeningen, og specialanalyser kan efter aftale rekvireres hos de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup og Hillerød, der har stået for undersøgelsen.

En læge i krise

Bo Netterstrøm tegner et billede af en yngre læge i personlig krise. Værst har lægen det, når han/hun indleder sin turnus og bliver svigtet af såvel afdelingsledelsen som af de, der burde supervisere ham/hende.

- Og særligt grelt har han eller hun det, når vedkommende er i en seks måneders turnusstilling på en af de store medicinske eller kirurgiske afdelinger.

- Jeg forstår ikke, hvorfor hverken amter eller patienter klager, når det i modtagelserne på sygehusene som regel er den yngste læge, der tager imod.

- Jeg har det indtryk, at tur-nuslæger og læger i uddannelsesstillinger alt for mange steder får lov at sejle deres egen sø og i bedste fald lærer faget af sygeplejersken.

- Speciallæger og kommende speciallæger burde efter struktur-ændringerne i 1995 gå forrest i vagtarbejdet og give yngre læger den fornødne supervision.

- Men tallene viser, at det er de yngre læger, der har flest vagter.

- Og det er undervisning og supervision, der ryger først, når der kommer flere patienter på sygehusene.

- Sammenlignet med andre områder må man sige, at der er sket alt for lidt for at sikre de yngre lægers arbejdsmiljø gennem de sidste 25 år, siger Bo Netterstrøm, der leder Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus.

Prisbelønnet uddannelse

Her i amtet har lægerne netop givet gynækologisk afdeling en pris for at have etableret det bedste uddannelsesprogram for yngre læger.

Et program, der blandt andet medfører, at speciallæger og overlæger overtager de yngre lægers funktioner på afdelingen, mens de yngre læger deltager i eksterne kurser.

- Arbejdsmiljø og uddannelse hænger uvægerligt sammen, når det gælder yngre læger.

- Derfor undrer det mig meget, når nu amterne gerne vil ud- danne læger, at det er fagforeningen der, med lidt hjælp fra Sundhedsstyrelsen, skal udbyde uddannelserne.

- Der er behov for mere formel uddannelse, og der er derfor også behov for, at der inden for de yngre lægers 37 timers arbejdsuge er sat plads af til uddannelse.

- Turnusstillingerne er i sig selv et gode. Men de skal optimeres for den enkelte og sikres et reelt uddannelsesmæssigt indhold, siger Bo Netterstrøm.

Store forskelle

Han understreger, at der er store forskelle på, hvordan det fungerer på store og små sygehuse og også mellem amterne indbyrdes.

Og det er ikke alle forskelle, han umiddelbart kan forklare.

Blandt andet viser Arbejdsvilkårsundersøgelsen, at dér hvor yngre læger har det værst, har de praktiserende læger det bedst - og omvendt.

Bo Netterstrøm mener, daglejerfunktionen i sig selv udgør hovedproblemet for de yngre læger, og at det er værst for turnuslægerne, fordi de slet ikke når at falde til på afdelingerne, mens læger i uddannelsesstillinger har lidt mere overskud til at engagere sig med kolleger og en bedre kursusdel.

- Igen er der forskel på små og store sygehuse i forhold til at få et socialt og fagligt sikkerhedsnet. Det er væsentligt lettere at opnå kollegiale kontakter på de små sygehuse ganske enkelt, fordi cirklerne er mindre, og lægerne derfor lettere mødes, siger Bo Netterstrøm.

Konsulenter uden forkundskaber

Han forudser, at det vil tage tid, før bedriftssundhedstjenesten har sat sig så meget ind i strukturerne og de særlige problemstillinger på sygehusene, at de kan komme med kvalificeret rådgivning til for eksempel gruppen af yngre læger.

Og han er faktisk på linie med afdelingslæge Marie Hamming fra Esbjerg Centralsygehus (se artiklen »Tre af en slags« i Ugeskriftet nr. 3/2002 side 384), når han foreslår en strukturændring, der umiddelbart kan aflaste de yngste af de yngre læger.

- De yngste læger skal ikke stå alene i akutmodtagelser og på skadestuer, fordi de endnu ikke er klædt på til det ansvar.

- I stedet skal akutte patienter modtages af en multipotent læge med så meget overblik, at han eller hun kan sætte en kvalificeret behandling i gang.

- Det er bedre for patienten, og det er bedre for turnuslægerne, at de ikke bliver kastet ud i et ansvar, de endnu ikke er klædt på til.

- Og jeg tænker her ikke kun på teknikken men også på evnen til at håndtere situationen empatisk over for pårørende og over for patienten selv.

- Det kræver nogen erfaring. Men her bliver de yngste læger ofte ladt i stikken, mener overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød.

På www.fayl.dk kan du finde mange oplysninger om arbejdsmiljø.

Klik på Tips på nettet > alfabetisk liste.