Skip to main content

Kombinationsvacciner bliver fremtidens vacciner

Journalist Jan Andreasen, Agonist

2. nov. 2005
6 min.

Statens Serum Institut arbejder på både selv at udvikle samt importere vacciner, der kan forbedre det eksisterende børnevaccinationsprogram. Børnene har allerede mærket nogle af disse tiltag, bl.a. ved at børn, der starter i børnevaccinationsprogrammet, nu kan nøjes med at få seks stik mod tidligere ni stik. Det skyldes, at det nu er muligt at blande Hib-vaccinen, der er et tørpulver, med den flydende DiTeKiPol-vaccine i samme sprøjte. I fremtiden vil man sandsynligvis kunne forvente en udvikling af vacciner, hvor flere forskellige vacciner kombineres i en vaccine.

Udfasning af OPV

Et af flere succeser på vaccineområdet er bekæmpelsen af polio, der nu er udryddet i Europa. Det endelige mål er, at polio udryddes på verdensplan i år 2005. Oral poliovaccine er en levende vaccine, og derfor er der en reel, men minimal risiko for udvikling af vaccineassocieret polio. Tre steder i verden er det desuden blevet beskrevet, at oral poliovaccine kan spredes mellem mennesker og give epidemiske udbrud. For at eliminere denne risiko har mange lande skiftet til inaktiveret poliovirusvaccine, der indgår i DiTeKiPol-vaccinen. I juli måned 2001 startede en udfasning af oral poliovaccine i Danmark. Det nye er, at børnene nu i stedet for oral poliovaccine givet i to-, tre- og fireårsalderen, i fremtiden får IPV-booster i femårsalderen.

»På verdensplan er det usikkert, om man kan holde op med at vaccinere mod polio, selv når polio om få år er udryddet. Det er der forskellige holdninger til, ligesom det fortsat diskuteres, hvilken vaccinationsstrategi der skal anvendes«, siger overlæge Michael Stellfeld, Statens Serum Institut.

Kighostebooster

Den næste ændring i børnevaccinationsprogrammet bliver sandsynligvis vaccination med en kighostebooster. Immuniteten mod kighoste bør ifølge Michael Stellfeld stimuleres med en acellulær kighostebooster til større børn eller unge. Det vil kunne ske ved, at den DiTe-booster, som nu gives til danske børn i femårsalderen, erstattes med en kombineret booster vaccine, der kombinerer kighostekomponenten med den nuværende difteri-tetanus-booster. Man har hele tiden vidst, at hverken kighostesygdom eller kighostevaccinen giver varig immunitet. Der er derfor en reel risiko for reinfektion af større børn og ikke mindst en risiko for herigennem at smitte spædbørn.

»Større børn der får en reinfektion kan være smittespredere, og derved kan de føre smitten videre til deres mindre søskende. Ved at indføre en kighostebooster kan vi opnå en indirekte beskyttelse af børn under 1 år, der endnu ikke har opnået fuld beskyttelse. Kighoste er en meget alvorlig sygdom for spædbørn, der kan føre til hospitalsindlæggelse og dødsfald«, siger Michael Stellfeld.

Det har ikke været muligt før nu at give en kighosteboostervaccine, fordi den hidtil brugte helcellevaccine giver alt for mange bivirkninger ved en boostervaccination af børn i femårsalderen. Det er nu løst ved indførelse af den nye acellulære kighostevaccine, idet den giver væsentlig færre bivirkninger. Den vil i fremtiden også kunne blive et tilbud til voksne.

De nye vaccinekandidater

De kommende vacciner i børneprogrammet kan blive vacciner mod hepatitis B, skoldkopper, meningokok C samt mod pneumokokker. Hvis man vælger at indføre disse nye vacciner, så kan det gøres ved at indføre kombinationsvacciner, det vil sige vacciner, der indeholder flere typer af vacciner. Det vil nedbringe antallet af stik, som børnene udsættes for og dermed gøre det nemmere for forældrene at acceptere de nye vacciner.

»Hepatitis B er sjælden hos børn, men de der smittes bliver meget ofte kroniske bærere af sygdommen. Desuden har vi set flere tilfælde, hvor der er sket smitte fra barn til voksen. I dag er både akut og kronisk hepatitis B anmeldelsespligtig i Danmark, hvorved vi kan få et mere præcist overblik over forekomsten og smittespredningen. I de børneinstitutioner hvor der findes et barn med kronisk infektion, bliver der gennemført vaccination, for at undgå smitteoverførsel. WHO anbefaler, at vaccinen indføres. Der er dog stadig ikke taget endelig stilling til, om dette også skal ske i Danmark. Andre tiltag som eksempelvis screening af gravide for hepatits B kan have en højere prioritet«, siger overlæge Anne Marie Plesner, Statens Serum Institut. Der er i øjeblikket nedsat en MTV-gruppe, der p.t. arbejder med disse spørgsmål. I denne arbejdsgruppe deltager bl.a. repræsentanter fra Statens Serum Institut.

Skoldkoppevaccine er også en af de nyere vacciner, som det overvejes at indføre i vaccinationsprogrammet. Vaccinen er indført i det generelle vaccinationsprogram i USA, hvor de har registreret en stigende tilslutning. Herhjemme vil en eventuel indførelse formentlig ske som en kombinationsvaccine med den nuværende MFR-vaccine. En sådan kombineret MFRV-vaccine forventes registreret inden for et par år. I dag er vaccinen alene registreret som en enkeltvaccine og gives til risikogrupper.

»Skoldkopper er formentlig en mere alvorlig sygdom, end man hidtil har vurderet. Vi ser specielt hyppigere komplikationer, når det er ældre børn og voksne, der rammes«, siger Michael Stellfeld.

»Men inden vaccinen indføres, skal langtidseffekterne ved at indføre vaccinen vurderes«, supplerer Anne Marie Plesner, og fortsætter: »Vi ved ikke, om en indførelse af vaccinen kan føre til ændringer i sygdomsepidemiologien, og om hvilken betydning vaccinen får for den naturlige infektion og for forekomsten af helvedesild. Nogle af disse svar vil vi kunne få fra USA«.

Konjugatvacciner

Nye pneumokok- og meningokokvacciner er konjugatvacciner, hvor de antigene polysakkarider er bundet til et protein. Det giver mulighed for at vaccinere spædbørn, der ikke er i stand til at udvikle immunitet ved de i dag benyttede polysakkaridvacciner. I første omgang er der udviklet konjugatvacciner mod gruppe C meningokokker og pneumokokker.

»Den ny pneumokokvaccine blev registreret i Danmark i år 2001 til forebyggelse af invasiv pneumokoksygdom som meningitis og sepsis hos børn. Vaccinen indeholder kapselmateriale fra de syv pneumokoktyper, der hyppigst giver anledning til alvorlig pneumokokinfektion hos børn«, siger Michael Stellfeld.

Undersøgelser fra USA har vist, at vaccinen forebygger ca. 97% af tilfælde af meningitis og sepsis forårsaget af de pneumokoktyper, der er inkluderet i vaccinen, og 89% af tilfælde forårsaget af alle typer pneumokokker hos børn.

»I Danmark derimod viser beregninger fra Statens Serum Instituttet, at vaccinen herhjemme vil kunne forebygge op mod 65-70% af tilfældene. Dette skal holdes op imod, at det er en meget dyr vaccine, og at der i øjeblikket arbejdes på at udvikle vacciner, der indeholder kapselmateriale fra hhv. ni og elve pneumokoktyper. Statens Serum Instituts beregninger viser, at en vaccine indeholdende kapselmateriale fra elve serotyper, vil kunne give en forebyggelse på op mod 90% af tilfældene af invasiv pneumokoksygdom i Danmark. En samlet vurdering af alle disse overvejelser finder i øjeblikket sted i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg«, siger Michael Stellfeld.

Der arbejdes også på at udvikle en vaccine,der giver beskyttelse mod gruppe B meningokokker. Men udviklingen af denne vaccine ligger noget længere ude i femtiden, fordi der har vist sig nogle meget store udfordringer ved udviklingen af denne vaccine. Udfordringerne har bl.a. været relateret til, at polysakkaridet i gruppe B meningokokker er et dårligt antigen, og at det har slægtskab med antigene strukturer i den føtale hjerne. Guppe B meningokokker er dem, der i Danmark hyppigst giver anledning til meningokoksygdom.

Forældrenes vurdering

En sikker vaccination kræver bred accept af forældrene. Denne afhænger af, hvilken betydning forældrene tillægger vaccinen og af alvoren af den sygdom, som vaccinen er rettet i mod. De fleste forældre er positive over for vaccinering mod hæmophilus influenza og for en fremtidig vaccination mod meningokokker og pneumokokker, hvorimod undersøgelser tyder på, at de lægger mindre vægt på vaccination mod skoldkopper.

»Forældrenes vurdering af en vaccines nødvendighed er meget vigtig. For hvis forældrene ikke opfatter vaccinen som nødvendig, så opnår vi ikke en tilstrækkelig dækning. Det vil føre til en større risiko for, at nogle børn først smittes i en senere alder, hvor en risiko for komplikationer er større«, siger Michael Stellfeld.