Kommunal sundhedsindsats til kritisk revision

I et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten opfordrer de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, og formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), til at investere mere i »det nære sundhedsvæsen«.

De kritiserer Christiansborgpolitikerne for gennem ti år at have brugt »stort set alle resurser i sundhedsvæsenet på at centralisere strukturen på sygehusene og udbygge kapaciteten i den højt specialiserede behandling«.

Det fælles debatindlæg fra KL og PLO blev offentliggjort torsdag. Samme dag skød regeringen en bebudet evaluering i gang, som skal kaste et kritisk lys på kvaliteten af kommunernes opgaveløsning - ikke mindst på sundhedsområdet. Her åbnes for, at der kan ske opgaveflytninger fra kommuner til regioner, især på sundhedsområdet, fremgår det af kommissoriet.

»Det er relevant at se på, om det var det rigtige snit, der blev lavet ved kommunalreformen i 2007. Blev opgaverne placeret de rigtige steder? Er der opgaver, hvor det er uklart, hvem der har ansvaret for hvad, så ingen tager ansvaret? Det gælder f.eks. på sundhedsområdet«, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Margrethe Vestager peger bl.a. på ældre og kroniske patienter, der genindlægges gang på gang og imellem indlæggelserne får plejetilbud og eventuelt tilbud om genoptræning fra hjemkommunen.

»Her er det relevant at se på, om samarbejdet mellem sygehus, den praktiserende læge og kommunens plejesektor fungerer hensigtsmæssigt for borgeren«, siger hun.

PLO og kommuner i parløb

I deres indlæg peger Dibbern og Trøjborg på, at der i 2001-2010 blev ansat 3.727 flere læger på sygehusene, mens der i samme periode kun kom 64 flere praktiserende læger til.

Og netop primærsektoren - almen praksis ude i kommunerne - vil i de kommende år skulle løfte flere opgaver, i takt med at sygehusene samles på færre, større og mere specialiserede enheder, påpeger de i debatoplægget.

»Der bliver længere til sygehusene, og de kommer ikke til at tage sig af de mindre komplicerede opgaver i samme grad som tidligere. I fremtiden vil en langt større del af disse opgaver skulle varetages i nærmiljøet og i folks eget hjem«, mener Dibbern og Trøjborg.

De peger på fire områder, som de mener, bør prioriteres:

• Det stigende antal kronikere i de kommende år

• De ældre medicinske patienter

• Nye sundhedshuse

• Projekter for de sundhedsmæssigt mest udsatte grupper.