Kommunallægen i ny rolle

.

Billedet af en læge der måler og vejer skolebørn, og som i øvrigt oversætter blanketter for kommunens socialrådgivere, er stadig mange kommuners billede af begrebet kommunallæge.

Kommunerne bruger derfor kommunallægen som en art konsulent med meget begrænset timetal. Der stilles ikke krav til en lægelig specialisering - og man overvejer som oftest slet ikke at inddrage kommunallægen, når det gælder den helt overordnede planlægning af kommunens politik på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet og ej heller arbejdsmarkedsområdet eller andre sundhedsrelaterede områder.

Faggruppen har gennem en længere årrække svaret igen ved at trække sig. Der er mangel på kommunallæger, og alene i 2001 forlod 18 kommunallæger deres stilling og gik over til en anden form for lægefagligt arbejde.

En ond cirkel

Ole Fendinge Olsen, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunallæger, FAKL, kalder udviklingen for en ond cirkel.

»Kommunallægerne er den absolut dårligst lønnede gruppe læger i slutstilling. Gennemsnitslønnen er under den gennemsnitlige løn for yngre læger, og arbejdsvilkårene er rent ud sagt elendige. Det er ofte deltidsstillinger, der er tale om, og lægernes status og indflydelse i kommunerne er meget ringe de fleste steder. Dertil kommer en faglig ensomhed, fordi man mangler kvalificeret netværk. Den nærmeste overordnede er per tradition en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver. Det skaber en negativ udvikling, hvor folk mister engagement og lyst, og hvor man ofte vælger at forlade faget«, siger Ole Fendinge Olsen, der mener, at et af de altovervejende problemer er den oprindelige tradition for, at kommunallægen opfattes og ansættes som en art konsulent.

»Det er et grundlæggende problem, at kommunallæger ikke per definition er speciallæger - med speciel uddannelse og erfaring til at varetage området. Det gælder uanset, om man har fagligt hovedområde som børne-/ungelæge og/eller som sociallæge. Det betyder, at den faglige kompetence ikke er beskrevet, og at kommunerne faktisk ikke aner, hvad de kan bruge kompetencerne til. I princippet kan hvilken som helst læge med medicinsk kandidateksamen ansættes som kommunallæge, og det giver naturnødvendigt kommunallægerne en lav status«, siger Ole Fendinge Olsen.

Kommuner mangler akademikere

Ole Fendinge Olsen er selv speciallæge i almen medicin og i samfundsmedicin. Han har over en årrække både haft almen praksis og været forvaltningschef i Ribe Amt, samt været kommunallæge i de seneste fem år - og skriver nu disputats om sygemeldinger.

Han mener, at man skal kigge på kulturer og strukturer i kommunerne for at finde ud af, hvorfor kommunerne kun sjældent selv ser et behov for at få kommunallægerne mere ind i planlægning og drift.

»Det kan lyde arrogant, men jeg mener ikke desto mindre, at de allerfleste kommuner lider under en mangel på akademisk tankegang. Strukturen består af stive hierarkier og fastlåste beslutningsveje, og man ,gør som man altid har gjort`. Der kan være tendens til, at forandringer er unødvendige og besværlige«, siger Ole Fendinge Olsen, og fortsætter:

»De fleste kommuner opfatter sig selv som driftsmaskiner, der med begrænsede midler skal løse de daglige driftsopgaver, og medarbejderne opfattes som udgifter. Der er kun i meget lille omfang rum for visioner og strategiplanlægning, og der er slet ikke tradition for, at kommunerne opfatter sig selv som det ellers meget naturlige led, hvor samfundsviden om sundhedsfremme og forebyggelse burde operationaliseres«, siger Ole Fendinge Olsen.

Det er blandt andet her, han mener, at kommunallægen kunne spille en betydende rolle. Vel at mærke hvis kommunallægen er kvalificeret, og hvis han eller hun får en helt ny rolle som kommunens sundhedsfaglige ekspert, der naturligt har plads i alle relevante tværfaglige sammenhænge i alle kommunens forskellige forvaltninger.

Fra vugge til grav

»Vi kan ikke komme udenom, at de kommunale forvaltninger er de systemer, der er tættest på befolkningens liv fra vugge til grav. Det være sig i forbindelse med den primære sundhedssektor, børne-/ungeområdet, ældrepleje, folkeskolen, overførselsindkomster, familiesager etc. Der mangler i meget høj grad en sundhedsfaglig ekspert i det kommunale system, der kan samle trådene, formidle den relevante viden - og gå direkte ind i de konkrete sager og være problemknuser og kvalificeret koordinator. Kommunallægens marginaliserede rolle i kommunerne har bare forhindret, at dette kunne opstå«, siger Ole Fendinge Olsen, der i øvrigt mener, at en adækvat brug af kommunallægen ville kunne give de fleste kommuner et både kvalitativt og økonomisk udbytte.

»Det kan simpelthen måles og vejes i de kommuner, der bruger deres kommunallæger aktivt. Lægerne tjener deres løn hjem igen mange gange. Det handler blandt andet om hurtigere og mere effektiv vurdering på hele sygemeldings- og pensionsområdet samt om hurtigere handling, når det eksempelvis gælder de tunge familiesager, der per definition bliver dyrere, jo senere der bliver grebet ind«, siger Ole Fendinge Olsen.

Foreningen af Kommunallæger erkender, at hvis udviklingen skal vendes, må det ske via flere veje.

Kommunerne skal tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår, og kommunallægerne skal placeres helt anderledes i hierarkiet end nu, hvor de typisk sidder i en art konsulentstilling, underordnet en mellemleder på lavt niveau. FAKL mener, at kommunallægen bør referere direkte til kommunens direktion og være overordnet det øvrige sundhedsfaglige personale i kommunen.

Men FAKL mener derudover, at kommunallægerne som gruppe skal være bedre fagligt rustet til at løfte en mere betydningsfuld rolle i de kommunale systemer.

Derfor har foreningens bestyrelse det mål, at alle kommunalt ansatte læger i slutstilling skal være speciallæger, og at de skal ansættes som kommunaloverlæge efter paragraf 14-vurdering. Udgangspunktet for speciallægeuddannelsen skal være samfundsmedicin med en række specialkurser rettet mod det specifikke arbejde som kommunallæge.

Ny Løn første skridt

FAKL's bestyrelse har netop barslet med et debatoplæg til samtlige medlemmer, der omhandler kommunallægens rolle og de rent overenskomstmæssige spørgsmål, herunder hvordan man forestiller sig eventuelle overgangsordninger.

»Det er en nødvendighed med opbakning fra medlemmerne. Det ligger meget arbejde forude. Det handler primært om dialog med Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner, og vi er meget langt fra bare første delmål, for selv om overenskomsten for kommunalt ansatte læger har eksisteret i nu fem år, er det de færreste kommunallæger, der overhovedet har en funktionsbeskrivelse. Derfor h ar de heller ikke haft forhandlinger om Ny Løn eller funktions- og/eller kvalifikationstillæg.

Det må efter min mening være det første skridt på vejen«, siger Ole Fendinge Olsen, der ved, at en omdefinering af kommunallægens rolle i samfundet bliver et langt sejt træk.

»Vi får brug for støtte fra FAS, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen. Men først og fremmest fra vores egne medlemmer«, siger Ole Fendinge Olsen.

Debatoplæg på nettet

Det samlede debatoplæg fra bestyrelsen i Foreningens af Kommunallæger, FAKL, kan læses på FAKL's hjemmeside. Kommunallægernes hjemmeside findes via www.FAS.dk under rubrikken foreninger i FAS.