Kommunens egen sundhedsstyrelse

Herlev Kommune har for nylig har opnormeret fra en til to kommunallæger. Jo Coolidge har været kommunallæge i Herlev i fire et halvt år og havde de første år en lægekonsulent tilknyttet nogle få timer om ugen. Selv er hun speciallæge i samfundsmedicin, og hendes nye kollega, Søren Krue, er speciallæge i pædiatri, altså børnelæge. Tilsammen udgør de et bredt dækkende team, der supplerer hinanden godt.

Herlev er en af de kommuner, der ikke er blevet lagt sammen med andre kommuner i forbindelse med strukturreformen. Men reformen har alligevel medført ændringer i det daglige arbejde. Der sker en generel omstrukturering af kommunernes arbejde lige nu, og de fleste steder betyder det blandt andet en større satsning på netop kommunallægernes arbejdsfelter.

»Behovet for sundhedsfaglig bistand er stort i en tid, hvor en stor del af ansvaret for sundhed og forebyggelse er blevet placeret i kommunerne. Og vores faglige kompetence kan netop bruges til at prioritere ressourcerne,« forklarer Jo Coolidge.

Sikkerhedsnet under børnene

»På børneområdet har vi den styrke, at vi ser alle børn af en årgang, og vi har muligheden for at være opsøgende, mens de praktiserende læger kun ser de børn, hvis forældre vælger at tage dem til læge. Selvom vi er et rigt land, er der nemlig stadig stor polarisering i forhold til sundhed. Og det er ofte de socialt dårligst stillede, der ikke kommer til lægeundersøgelser, og som derfor kan gå med uopdagede lidelser,« forklarer Jo Coolidge.

På det tidspunkt i børnenes liv, hvor kommunallægerne laver indskolingsundersøgelserne, stilles der nye krav til børnene, og det er typisk her, man også opfanger udviklingsproblemer, lettere psykiske problemer og omsorgssvigt. Hos kommunallægen er der ingen lange ventetider; her har man mulighed for at sætte ind lokalt med støtte og hjælp, ofte på en afdramatiserende måde og i et tværfagligt samarbejde med sagsbehandlere, psykologer, lærere, sundhedsplejersker og pædagoger omkring barnet, forklarer Coolidge.

I øvrigt har Herlev Kommune valgt at etablere tværfaglige sundhedsteam på hver skole og institution, hvor lægerne er ad hoc-tilknyttet.

»På den måde ser vi også vores funktion som en slags sikkerhedsnet under børnene. Gennem ind- og udskolingsundersøgelserne og samarbejdet med sundhedsplejerskerne har vi mulighed for at lave en særlig indsats over for børn, der har problemer. Vi er i en god position til det, fordi vi er på skolerne, vi er tættere på barnets hverdag og samarbejder med de andre voksne omkring barnet. Det er et område, vi gerne vil gøre endnu mere ud af,« forklarer hun. Kommunallægerne har i øvrigt også overtaget embedslægernes rådgivning af daginstitutioner og skoler, blandt andet om smitsomme sygdomme og miljømedicinske problemer som for eksempel indeklima.

Sundhedsprofiler

»Monitorering er en oplagt opgave for os. Sundhedsstyrelsen har for eksempel spurgt os, om vi ved, hvor mange unge der har nedsat hørelse. Vi ser børnene og de unge til ind- og udskolings-undersøgelser, og sundhedsplejerskerne - som vi jo har et tæt samarbejde med - følger dem gennem hele deres skoletid. På den måde kan vi hurtigt og let danne os et billede af, hvor mange der er tale om. Så vi er gået i gang med at danne os et overblik over problemets omfang. Vores indsamling af data kan så danne grundlag for statistik og videre forskning.

I det hele taget opnår vi stor viden om den generelle sundhedstilstand og laver sundhedsprofiler på børnene,« fortsætter hun. »De kan bruges politisk til at følge tendenser i børnesundheden og til at afgøre, hvor der er behov for at styrke den forebyggende indsats.

Sundhedsprofilerne kan også bruges til undervisning af børn i sundhed. Hvis man kan tage udgangspunkt i den pågældende skoleklasses sundhedsprofil, kan man bedre målrette den forebyggende indsats, da behovet veksler meget fra klasse til klasse. Hvis vi på forhånd ved, at eleverne i klassen for eksempel er meget sportsaktive eller seksuelt aktive, eller at mange af dem ryger, så kan vi bedre målrette de informationer, vi giver dem. Og det skærper elevernes interesse for at snakke om sundhed.«

Sundhedsprofilerne bruges også til epidemiologiske undersøgelser; de gør det muligt at sammenligne data kommunerne imellem. Region Hovedstadens kommunallæger har indgået en aftale om at følge børnesundheden på en række områder, blandt andet astma, høfeber, overvægt og fysisk aktivitet.

»Det er også gennem os, at man kan danne sig et billede af, om der reelt er flere børn, der får høfeber, allergi og ast-ma, eller om det bare er, fordi man taler mere om det,« forklarer Jo Coolidge, der også er formand for Lægeforeningens børneudvalg, der blandt andet har som opgave at beskrive børnesundheden.

Kommunallægerne går også ind i børnesager og i sager om børn med kroniske og langvarige lidelser.

»Det er et felt, vi gerne vil gøre mere ud af, for det betyder meget at komme tidligt ind og støtte op omkring for eksempel handicaps i tide,« påpeger Coolidge.

Sygedagpenge

Desuden er der en lang række opgaver, hvor det er af stor værdi for kommunen at have en læge ansat til at kommunikere med andre læger. For eksempel at etablere et velfungerende samarbejde mellem de praktiserende læger, sygehusene og socialforvaltningen. Samt i arbejdet med at etablere et sundhedscenter.

Kommunallægerne er også kommunens rådgivere på sygedagpengeområdet.

»Vi arbejder på tidligt at komme med ind over og fremover at se samtlige sygedagpengesager i kommunen. Det er en stor opgave: Lige nu har vi 368 sager i gang, og på årsbasis bliver det flere tusinde. Men vi har en begrundet formodning om, at en tværfaglig indsats betaler sig på langt sigt. For eksempel er vi opmærksomme på, at omkring to tredjedele af samtlige sygedagpengemodtagere har mere diffuse lidelser som for eksempel stress og smerter i bevægeapparatet. Her vil vi gerne stramme op på opfølgningen af sagerne. Vi ser det som vores opgave at hjælpe med til, at disse personer ikke ryger permanent ud af arbejdsmarkedet,« siger Jo Coolidge.

Omkring 40% af dem, der er sygemeldt i over 13 uger, bliver tilkendt førtidspension fem år efter sygemeldingen, tilføjer hun.

»Vi er også medspillere i et integrationsprojekt, der går ud på at forsøge at få folk af anden etnisk baggrund end dansk integreret på arbejdsmarkedet. Er der for eksempel tvivl om, hvilke særlige hensyn der skal tages for at få en patient med helbredsproblemer ud på arbejdsmarkedet, tager man en rundbordssamtale, hvor patienten er til stede sammen med den praktiserende læge og sagsbehandleren, og så vurderer vi sammen, hvilke muligheder, skånebehov eller hjælpeforanstaltninger der skal tages på grund af netop denne patients helbredsmæssige forhold.«

Kommunallægerne går også ind i komplicerede sygedagpengesager og kommer med socialmedicinske handlingsplaner - igen i samråd med sagsbehandlere og de praktiserende læger.

»Ud fra vores lægeskøn er det lettere for sagsbehandlere at vurdere, hvilke personer der skal tildeles sociale ydelser. Alene det er en s tor besparelse for kommunen. Og det gælder på både børne- og voksenområdet. Når kommunen forstår at bruge lægen som akademisk arbejdskraft, betaler det sig i høj grad - både for patienter og borgere og for kommunen selv. For det er helt oplagt, at det er en fordel at bruge krudtet præcis, hvor der er behov for det,« siger Coolidge

Forebyggelse

I Herlev er kommunallægerne også ledere af kommunens rygestopprojekter. »Vi tilbyder gratis rygestopkurser til alle i kommunen og følger op med individuelle tilbud, hvis der er behov for det - for eksempel til gravide,« forklarer Coolidge.

Nogle kommunallæger uddanner også andre læger. Jo Coolidge er for eksempel ekstern lektor i klinisk socialmedicin og rehabilitering på Københavns Universitet.

»I den forbindelse har jeg tit studerende herude i klinik. Her får de lejlighed til at følge for eksempel en patient fra reumatologisk afdeling på sygehuset til socialforvaltningen i kommunen. Skal han have sygedagpenge? Eller kan han hjælpes ind på arbejdsmarkedet igen? Hvad skal der til for at undgå en udstødning af arbejdsmarkedet? Samarbejdet mellem de forskellige instanser er her yderst vigtigt - og når det lykkes, er resultatet ofte både større livskvalitet for patienten og en stor besparelse for kommunen,« forklarer Coolidge. »For de studerende er det samtidig meget væsentligt at se, hvordan læger samarbejder med socialforvaltningen og også på den måde lærer at se vigtigheden af at sætte sygdomme ind i en social ramme.«