Kommunerne bruger flere penge på forebyggelse

Forebyggelse er ikke bare noget, man snakker om ude i kommunerne. Landets 98 kommuner har generelt taget opgaven på sig. Kommunerne fik i forbindelse med strukturreformen i 2006 en samlet pulje til forebyggelse på 200 mio. kr. Pengene blev givet i form af bloktilskud og fordelt i forhold til indbyggertal.

Men mens staten ikke har forhøjet sit bidrag til forebyggelsen siden og også i 2008 havde afsat de samme 200 mio. kr. til formålet, har kommunerne selv spædet kraftigt til.

Konsulent i Kommunernes Landsforening, KL. Nina Gath, fortæller, at kommunerne fra starten selv har valgt at tilføre flere midler til forebyggelsen end de penge, man fik fra staten. Således viser de seneste budgettal, at kommunernes udgifter til forebyggelse her i 2009, vil være 14 pct. højere end i 2008. På landsplan vil de danske kommuner bruge i alt 525 mio. kr. på forebyggende foranstaltninger for borgerne.

Det reelle beløb, der bruges på forebyggelse er dog noget større, da initiativer som f.eks. sund mad i vuggestuen, figurerer på børne/ungeforvaltningens budget. Tilsvarende vil motionstilbud til de ældre figurere på socialforvaltningens budget.

Ifølge en undersøgelse fra Cowi - »Godt i gang« - fra december 2008 har 80 pct. af alle landets kommuner i dag en formuleret sundhedspolitik, og ligeledes 80 pct. har gennemført sundhedsprofiler af deres borgere. Godt halvdelen af de 98 kommuner har etableret et sundhedscenter. Jo større kommunerne er, jo flere har sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter. »Vi har et godt overblik over, hvor mange initiativer kommunerne har sat i gang. Men det er ikke muligt at vise, hvor mange borgere forebyggelsesinitiativerne rent faktisk når ud til,« fortæller Nina Gath.

De helt store indsatsområder er motion, kost, patientuddannelse og rygning. KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er involveret i 44 pct. af alle projekter.

Den primære målgruppe (30 pct.) er børn og unge. 16 pct. af indsatserne henvender sig til alle borgere, og endelig er borgere med sygdom, handicap m.v. mål for 12 pct. af indsatserne.

Omkring 10 pct. af indsatserne er målrettet mere afgrænsede målgrupper som småbørnsfamilier, socialt udsatte borgere samt borgere med anden etnisk baggrund.

Pengene mangler

Selvom kommunerne generelt har været flinke til at lette på kommunekassen, vil der være behov for at tilføre forebyggelsesområdet flere midler, hvis opgaven skal løftes, lyder Cowis konklusion. »Godt i gang« afslører således, at kun halvdelen af indsatserne er fuldt implementerede og kommunalt finansierede. Resten er under udvikling og gennemføres typisk med eksterne tilskud, f.eks. fra nationale puljer af forskellig slags. Rapporten advarer om, at denne puljefinansiering risikerer at sætte den langsigtede planlægning og prioritering over styr. For forebyggelse er kommet for at blive på kommunernes budgetter.

Sundhedsloven fra 2005 gav kommunerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, herunder ansvar for den borgerrettede forebyggelse.

Kommunen skal desuden tage sig af den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i direkte tilknytning til behandlingen.

Nina Gath fortæller, at kommunerne oprindeligt ikke har fået én krone til denne del af forebyggelsen. For første gang er der dog med finansloven for 2008 sat penge af til området, men det er regionerne, der får hovedparten af midlerne. »Opgavefordelingen på dette område diskuteres stadig mellem regioner og kommuner,« fortæller Nina Gath.

Fakta

Sammenlagt eksisterer der på landsplan knap 2.400 forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det svarer til ca. 28 tilbud i hver kommune.

Eksempler på indsatser er f.eks. tilbud til overvægtige børn og unge, rygestopkurser og sund mad i idrætshaller.

Kommunerne prioriterer ikke kun den borgerrettede forebyggelse, men også den patientrettede forebyggelse, der har borgere med en sygdom som målgruppe.

Mange kommuner tilbyder f.eks. rehabilitering til borgere med type 2-diabetes eller kronisk obstruktiv lungesygdom og kurser, som skal gøre det nemmere at leve med en kronisk sygdom.