Et nyt charter vil have lederne i sundhedsvæsenet til for at alvor at få øjnene op for den rolle, som kommunikation spiller i kvalitetsarbejdet.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har været med til at udvikle og fremme et nyt charter, som vil integrere disciplinen kommunikation i det kvalitets- og forbedringsarbejde, der foregår i sundhedsvæsenet. Det er meningen, at sundhedsvæsenets lederfigurer konkret skal underskrive charteret og dermed forpligte sig til at tænke kommunikation ind i kvalitetsarbejdet og – ikke mindst – fastholde det kommunikative fokus.
Ideen om et egentligt charter kom af diskussioner mellem de parter, selskabet arbejder sammen med internationalt, som bl.a. viste, at kommunikation ofte er noget, der bliver hæftet på et kvalitets- og forbedringstiltag i sidste øjeblik.
At intern kommunikation er overordentlig vigtig i denne type arbejde siger sig selv – ellers kunne intet gennemføres. Men i denne forbindelse er det også den udadvendte kommunikation f.eks. med pressen, der tænkes på. For den type kommunikation har ligeledes et kvalitetsformål.
”Det er ikke et formål i sig selv at få omtale i aviserne. Men vi kan se – for vi har undersøgt det – at personalet bliver motiveret af omtale til at forbedre kvalitetsarbejdet endnu mere, ligesom andre bliver inspireret”, siger Kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Frits Bredal.
”Det bliver en del af forbedringsarbejdet”.
Det er i den forbindelse i øvrigt ikke ligegyldigt, hvor ekstern presseomtale lander.
”Man vil helst omtales i fagmedier – allerhelst ens eget. Det lægger man større vægt på end at komme på forsiden af Berlingske Tidende eller i TV-avisen, ligesom man lægger vægt på interne medier”, siger han.
En af de allerførste underskrivere af charteret var Beth Lilja, vicedirektør på Roskilde og Køge sygehuse, som ikke er ubekendt med den slags arbejde.
”Det, vi skriver under på, at vi vil sørge for, at kvalitets-, sikkerheds- og forbedringsarbejde bliver kendt, så medarbejderne bliver glade og stolte. Det er en måde at fejre dem på, og en måde at gå op mod al den kommunikation, der handler om, at det ikke går så godt”, siger hun.
”Vi er gode til at lave pressemeddelelser, når det handler om videnskabelige landvindinger. Vi er knap så gode, når det handler om udviklingsopgaver”.
For hendes eget sygehus’ vedkommende er det nu ikke så meget pressemeddelelserne, der ligger lige for. Hun har derimod udset sig projektet stop the line til en fornyet kommunikationsindsats. Projektet indebærer, at personalet kan stoppe en proces, hvis de føler, den er usikker – læger har til f.eks. til Ugeskrift for Læger fortalt, at de enkelte gange har brugt stopknappen i forbindelse med Sundhedsplatformen, umiddelbart efter at den blev indført i Region Sjælland.
”Det projekt har været en succes i forhold til de sundhedsprofessionelle, og nu vil vi også gerne brede det ud til, at patienterne og de pårørende kan sige stop the line, fortæller Beth Lilja.
”Ca. 10 pct. af vores medarbejdere har brugt det, og det ønsker vi at så mange som muligt skal gøre. For det er det, man skal gøre, inden noget bliver til en UTH”.
Med hensyn til patienterne og deres pårørende kræver det selvsagt en større indsats at åbne systemet for dem også.
”Vi skal have snakket med vores patientforum om, hvordan patienterne kan være trygge ved at sige det. Man skal ikke være blind for, at det måske kan blive grænseoverskridende, og så vi skal sikre os, at det opfattes respektfuldt over for de sundhedsprofessionelle, og samtidig giver værdi for patienterne”.
Læs også: Kommunikation er nøglen til patientsikkerhed
Lyt også til podcast: Kommunikation og ansvar på en travl akutafdeling
Faktaboks
