Konference på Christiansborg: Med lov skal røg stoppes

Danskerne er ved at være modne til en lov om røgfrit miljø på arbejdspladser og i offentlige rum, hvor tobaksrøg kan skade ikkerygeres helbred.

Mens der efterhånden er ved at være flertal i befolkningen for en lovgivning, tøver politikerne dog - formentlig af frygt for en modstand, der ikke længere findes. Men de fleste vil hellere have et klart forbud end at skulle tigge kollegerne eller chefen om at vise hensyn.

»Det virker alligevel ikke«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse.

»Rygerum eller rygning på eget kontor dur heller ikke«, tilføjer hun.

Røgen siver ud, døre går op og i. Kolleger og rengøringspersonale tvinges til passiv rygning. Den passive røg sender hvert år mindst 2.000 voksne danskere og 1.000 børn på hospitalet. Den indeholder 40 kendte kræftfremkaldende stoffer. Og hvert år koster den godt et par snese af os livet.

Loven må ikke kunne bøjes

Derfor skal der lovgives entydigt, og derfor har 16 organisationer indkaldt en konference den 12. december på Christiansborg, politikernes egen tilrøgede højborg, hvor de fleste partier da også har lovet at sende en sundhedsordfører for at lytte til de argumenter, der ved samme lejlighed fremlægges i en hvidbog.

»Pointen i hvidbogens konklusioner er, at en lovgivning ikke må have smuthuller i form af rygerum eller mulighed for at lave lokale aftaler om rygepolitik på arbejdspladser«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

»Rygerum giver ingen beskyttelse, og lokale aftaler er umulige at administrere«, siger hun med henvisning til erfaringer fra Sverige og Norge, hvor den slags »forhandlinger« nogle steder er endt med, at ansatte er blevet afskediget som svære at samarbejde med eller frosset ud af kolleger, der finder dem sære, når de har bedt om at blive fri for tobaksrøg i arbejdstiden.

Hvidbogen dokumenterer, at der ikke længere er tvivl om tobaksrøgens betydning for kræft, hjertesygdom og lungesygdom hos ikkerygere. En viden, der har været tilgængelig længe, men som det har været lidt tabubelagt at omtale. Det er det ikke længere, og derfor mener konferencens initiativtagere, at tidspunktet er velvalgt til for alvor at sparke debatten i gang. Målet er et egentligt forbud mod indendørsrygning på arbejdspladser og i det offentlige rum, som kan sikre en sundere hverdag for borgere, der ikke selv har valgt at udsætte sig for den skadelige røg.

»Det skal ikke være op til den enkelte selv at argumentere for at blive fri for skadelig røg«, siger Inge Haunstrup Clemmensen. »Alle skal være sikret beskyttelse - også dem, der ikke selv beder om det. Og rygerne selv, for den sags skyld - for de har heller ikke godt af at inhalere partikler uden afbrydelse i otte timer«.

Bag konferencen om passiv rygning står 16 organisationer, deriblandt Lægeforeningen, og Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, åbner konferencen.

»De lægevidenskabelige data er nu så overbevisende, at der ikke er tvivl om, at passiv rygning er sundhedsskadeligt, og derfor bakker Lægeforeningen et forbud op«, siger Jens Winther Jensen.

Inge Haunstrup Clemmensen henviser til den irske succes med en lov mod rygning på arbejdspladsen (se tekstboks).

»Og i Irland bliver loven faktisk overholdt. De steder i Danmark, hvor loven åbner mulighed for rygerum, har man for det første meget svært ved at begrænse rygning til rygerummene. Men bortset fra det giver rygerummene ikke en ordentlig beskyttelse. Og alle bliver utilfredse: Rygerum føles af rygerne som en indskrænkning, og så nytter det ikke engang«.

Politikerne halter bagud

Konferencens arrangører har fundet erfaringerne fra Irland meget opmuntrende. Et år efter forbudet mod røg på arbejdspladserne viser undersøgelser, at et overvældende flertal af befolkningen er meget tilfreds med forbudet - og ikke mindst: Forbudet bliver respekteret langt de fleste steder.

Holdningen ændrer sig også med stormskridt i Danmark, siger Inge Haunstrup Clemmensen. Hvert år undersøger Kræftens Bekæmpelse danskernes holdning til en lov om røgfrit miljø. De allerseneste tal var ikke helt færdige ved redaktionens slutning, men andre undersøgelser viser et markant ryk i holdningerne, næsten måned for måned, til fordel for en lov, der forbyder rygning på arbejdspladsen.

»På en af de arbejdspladser hvor vi har spurgt, hvad der bør veje tungest: hensynet til ikkerygeres helbred, eller hensynet til rygernes muligheder for at ryge, er det kun 7 procent, som mener, at der skal tages hensyn til rygernes behov« siger Inge Haunstrup Clemmensen. Hun har derfor en klar fornemmelse af, at »befolkningen venter på en lovgivning«, og at politikernes frygt for at lovgive derfor er ubegrundet. Det budskab skal hamres fast på konferencen den 12.:

»Folk har forstået, hvad det går ud på: At vi skal beskytte hinanden. Du får jo kulsort samvittighed som ryger, når du ved, hvad du udsætter andre for. Men skal det batte, skal det ud på alle arbejdspladser, selv de mindste med et par ansatte. Og her vil et forbud være en kæmpehjælp, frem for at overlade det til den enkelte at skulle beslutte, om han nu skal tage diskussionen for 117. gang eller give efter og løbe risikoen for lungekræft eller en blodprop«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Hvidbogen

Hvidbogen om passiv rygning kan downloades på konferencens hjemmeside: www.nejtilpassivrygning.dk, der også rummer flere links:

Detaljer om antirygelovgivning i en lang række lande: en.wikipedia.org/ wiki/Smoking_ban

Skotland har indført forbud mod passiv rygning: www.clearingtheairscotland.com/

På dette sted kan du bl.a. følge det irske forbud: www.smokefreeatwork.ie/default.asp

Fakta om passiv rygning

Passiv rygning er årsag til lungekræft. Risikoen for at få lungekræft er 20-30 procent højere, hvis man udsættes for passiv rygning.

Passiv rygning er årsag til hjerte-kar-sygdomme. Effekten af selv kortvarigt ophold i røg er næsten lige så stor som hos rygerne selv.

Passiv rygning er årsag til astma.

Passiv rygning er årsag til vuggedød, til at børn indlægges på hospital og til infektioner. Børn, der udsættes for røg, har oftere mellemørebetændelse og lungebetændelse.

Passiv rygning er skyld i, at mindst 1.000 voksne danskere og 2.000 børn hvert år bliver indlagt på hospitalet.

Irsk succes

Tobaksrygning på offentlige steder som restauranter og barer havde allerede været tilladt i nogle år, da New Zealand i december 2003 vedtog en lov om røgfrit miljø, der trådte i kraft i december 2004. Ni måneder forinden var en lignende lov dog allerede indført i Irland, som dermed blev det første land i verden, der forbød rygning på alle arbejdspladser.

Det skotske parlament regner med at være klar med lovgivning i begyndelsen af 2006.

Allerede et år efter, at det irske rygeforbud blev indført i marts 2004, var fordelene til at få øje på: Ifølge BMJ var indholdet i værtshusansattes blod af nikotin-nedbrydningsproduktet kotinin, som er en biomarkør for udsættelse for tobaksrøg, faldet med 80 procent. Og tidsskriftet Tobacco Journal noterede, at der nu kun var tobaksrøg i luften i fem procent. af landets barer, mod tidligere 98 procent.

Selv rygerne i Irland har hilst forbu-det velkomment: 83 af 100 svarede, at forbudet var »godt« eller endda »meget godt.« Og hvis irerne, der har været verdenskendt for deres tilrøgede værtshusmiljøer, kan lovgive så smertefrit, hvad kan der så være til hinder andre steder?

En ekstra bonus - om end ikke for tobaksproducenterne - har været, at irerne nu køber markant færre cigaretter. Blandt de irere, som er holdt op med at ryge siden forbudet, siger 80 procent, at det skyldes forbudet. Til gengæld viste rundspørger, at mange ikkerygere var begyndt at frekventere deres lokale pub efter rygeforbudet. Om det giver basis for et alkoholpolitisk tiltag er tvivlsomt, for - om det så skyldes rygeforbudet eller en nylig forhøjelse af alkoholafgiften - er pubbernes salg af øl og spiritus faldet med ni procent. siden marts 2004.