Kort nyt

Fejl - en fare for indlagte børn > USA

Et betydeligt antal utilsigtede hændelser - hvoraf mange kunne have være undgået - rammer hvert år børn, der er indlagt på hospitalet.

Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse af forekomsten af forskellige typer af utilsigtede hændelser, der går ud over børn.

Cirka 3.700 hospitalspatienter i alderen 0-20 år og en kontrolgruppe bestående af omkring 7.500 voksne patienter i alderen 21-65 år har deltaget i undersøgelsen.

I alt kom én ud af 100 patienter ud for en utilsigtet hændelse. Tres procent af disse hændelser kunne have været undgået, fremgår det af undersøgelsen.

Af de forebyggelige utilsigtede hændelser forekom cirka 32 procent i forbindelse med fødslen, mens cirka 27 procent blev rubriceret som systemfejl.

Læs mere i Pediatrics 2005;115:155-160

Elektronisk uddannelsesbog til lægerne
> København

Amtsrådsforeningen har indgået aftale med it-virksomheden TietoEnator om at etablere en elektronisk uddannelsesbog for alle turnuslæger og læger under speciallægeuddannelse.

Ifølge Mandat vil der med den elektroniske ud-dannelsesbog ske en systematisk og ensartet registrering af de uddannelsessøgende lægers kompetencer. Sundhedsstyrelsen vil i praksis skulle bruge Læ-gens Uddannelsesbog som grundlag for sin godkendelse af læger til selvstændigt virke og udstedelse af speciallægeautorisation.

Styrelsen skulle således let kunne skaffe dokumentation for, om den uddannelsessøgende læge har tilegnet sig de kompetencer, der er nødvendige for at opnå autorisation.

Den uddannelsessøgende læge har nemlig forud løbende fået de kompetencer, som hun eller han har opnået igennem sit uddannelsesforløb, registreret, godkendt og krydssigneret af de uddannelsesansvarlige på afdelingerne.

Lægen har også registreret de kurser, hun eller han har taget i forløbet.

Lægens Uddannelsesbog leveres den 1. juli 2005, hvorefter den hurtigst muligt vil blive taget i brug af de uddannelsessøgende læger og deres vejledere på landets afdelinger.

Flere oplysninger til brug for det frie sygehusvalg
> København

For at bedre borgernes mulighed for at vælge det sygehus, de ønsker at blive behandlet på, udbygger Sundhedsstyrelsen nu sit venteinformationssystem. Ud over ventetider kan man nu også klikke sig frem til hvor mange behandlinger, de enkelte afdelinger udfører, hvor længe patienterne er indlagt i gennemsnit, og hvor stor en del af behandlingen, der udføres ambulant. Det er de enkelte sygehusafdelinger, der indrapporterer deres ventetider. De oplyser hvor lang ventetid, der er på forundersøgelse, behandling og efterbehandling.

Reglen er, at de skal indrapportere mindst én gang om måneden og i det hele taget, når ventetiden ændrer sig. Det er afgørende for systemets brugbarhed, at det hele tiden er opdateret. Men ifølge Styrelsen er incitamenterne klare for sygehusene: Indrapporterer de for lange ventetider, får de for få patienter.

Indrapporterer de for korte, risikerer de at blive kontaktet af patienter, som så skuffes.

Læs mere på www.patientinfo.sst.dk

Hver fjerde danske kvinde dør af tobak
> København

Hver femte danske mand og hver fjerde danske kvinde dør af tobaksrygning.

Ca. 500.000 danskere drikker over Sundheds-styrelsens anbefalede genstandsgrænser, og 5.000 danskere behandles for stofmisbrug. Det er nogle af hovedresultaterne i Sundhedsstyrelsens nye rapport, Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak.

Rapporten indeholder statistiske oplysninger om udviklingen i danskernes forbrug/misbrug af alkohol, narkotika og tobak. Den indeholder desuden oplysninger om dødsfald, sygdomme, behandling og ulykker som følge af alkohol, narkotika og tobak.

Rapporten er baseret på oplysninger fra Sund-hedsstyrelsens Dødsårsagsregister, Landspatientre-gister, Sundhedsstyrelsens narkotikabehandlings- og metadonordinationsstatistik, Danmarks Statistik, In-stitut for Psykiatrisk Grundforskning, Statens Serum Institut, Rigspolitiets og Kriminalforsorgens årsberetninger, Statens Institut for Folkesundhed, meddelelser fra Told og Skat samt diverse surveyundersøgelser.

Læs mere på http://www.sst.dk/publ/Publ2004/ AlkoholStatistik_2003.pdf

Pris til fynsk center
> Odense

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren har tildelt deres årlige kvalitetspris til Fyns Amts Alko-holBehandlingsCenter.

Centret får prisen for at have udviklet kvaliteten af amtets ambulante alkoholbehandling og især for at have formået at få forskning ført ind som en del af det daglige arbejde.

Regional kemoterapi som forsøg
> København

Et forsøg med regional kemoterapi skal afprøves i Danmark for kræftpatienter med tyk- og endetarmskræft. Forsøget gælder for kræftpatienter med tyk- og endetarmskræft med spredning til leveren, og hvor anden kræftbehandling er opgivet.

Forsøget skal vise, om regional kemoterapi kan få kræftsvulsterne til at svinde så meget, at de kan fjer-nes ved operation.

Forsøget finder sted på Amtssygehuset i Herlev og vil omfatte 50 patienter. Forskningsprojektet koordineres af ledende overlæge, dr.med. Torben Skovsgaard, Amtssygehuset i Herlev, men forsøget gennemføres i samarbejde med de øvrige kræftcentre i Danmark. Det betyder, at patienter fra hele landet kan deltage.

I en årrække har Carl von Hess Krankenhaus i Hammelburg i Tyskland tilbudt behandling med re-gional kemoterapi. Et tilbud, som mange danske kræftpatienter har benyttet sig af, fordi behandlin-gen ikke kunne fås i Danmark, idet den blev anset for at være udokumenteret. Derfor måtte patienterne selv betale.

»Al behandling, der kan gavne kræftpatienterne, skal tilbydes dem. Danske kræftpatienter og læger har behov for at få afklaret, om behandlingerne med regional kemoterapi virker. Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse har betalt 2,6 mio. kr. til forsøget«, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, cheflæge Anne Thomassen.

Flere kræftpatienter forlanger en second opinion
> København

Sundhedsstyrelsens second opinion-panel har i 2004 vurderet i alt 440 sager, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2003, hvor panelet bedømte i alt 310 sager.

I alt 204 kvinder og 236 mænd født i årene 1922-1992 har fået deres sag vurderet af panelet.

Hundrede og syvogtyve patienter har fået råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Tyskland, Sverige, England, Schweiz og USA.

I 134 tilfælde er der givet råd om yderligere vurdering og behandling i Danmark, som ligger ud over, hvad der er foreslået fra den henvisende afdeling.

Der kan være tale om tilfælde, hvor patienten reelt ikke har fået et optimalt behandlingstilbud fra den henvisende afdeling, men der kan også være tale om tilfælde, hvor der er foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved en given behandling, og hvor afdelingen har valgt ikke at tilbyde behandlingen - men hvor dette ikke fremgår af materialet.

Derudover kan der være tilfælde, hvor panelets råd går ud over, hvad der normalt betragtes som standardbehandling i Danmark, og panelet har i en del tilfælde kunnet påpege muligheder for eksperimentel eller forskningsmæssig behandling på andre afdelinger i landet. For 72 patienters vedkommende var panelet enig i de aktuelle behandlingstilbud.

Til 102 patienter måtte panelet meddele, at det ikke havde yderligere forslag til behandling.

Panelets rådgivning i relation til eksperimentel behandling baserer sig på, at der foreligger en vis sandsynlighed for, at en given behandling kan gavne den aktuelle patient. Hertil kræves ikke dokumen-tation i gængs videnskabelig forstand. Panelet inkluderer således ved sin vurdering af en konkret be-handling også f.eks. kongresdata og data baseret på mindre studier, som kan sandsynliggøre, at en given behandling har mulighed for at gavne den aktuelle patient.

Den største udfordring for sundhedsvæsenet
> København

»De kronisk syge bliver den største udfordring for sundhedsvæsenet i de kommende år«.

Sådan indledte medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik Sundhedsstyrelsens konference om kronisk sygdom onsdag den 12. januar.

Mellem en mio. og halvanden mio. danskere lider af en kronisk sygdom, og tallet er stigende - primært pga. at befolkningen bliver ældre og ældre.

Medicinaldirektøren slog fast, at behandlingsopgaven skal forankres i primærsektoren. Han gjorde her opmærksom på, at sygehusvæsenet ikke var de-signet til de kronisk syge, men primært til de akutte tilfælde. Gøtrik oplyste, at Sundhedsstyrelsen vil ud-arbejde en national plan for de kroniske syge inspireret af professor Ed Wagners Cronic Care Model.

Alment praktiserende læge og professor Frede Olesen var enig i, at primær sektor skal være første og bedste indgang til sundhedsvæsenet for hovedparten af kronikerne, men han efterlyste bedre samarbejde mellem sektorerne.

»Det er overgangen mellem sektorerne, som er det største problem i behandlingen af de kronisk syge. Det er den helt store kilde til genindlæggelser«, sagde han og nævnte, at han savnede databaser til at lette samarbejdet mellem primær sektor, sygehusene og kommunerne.

Forbud mod annoncer direkte til forbrugerne
> New Zealand

Efter pres fra læger og forbrugergrupper vil New Zealands sundhedsminister, Annette King, forbyde annoncering af receptpligtig medicin direkte til forbrugerne. Det betyder, at i USA er det eneste sted i verden, hvor den slags annoncering er tilladt. En række undersøgelser har påvist, at annoncering over for forbrugerne, ud over øget arbejdsbyrde for de re-ceptudskrivende læger, indebærer flere udgifter til patienterne. En undersøgelse sidste år foretaget på anmodning fra den canadiske regering viser, at »me-dicinannoncer mere er til fare for patienterne end en hjælp, fordi annoncerne underdriver risici ved medicinen og overdriver fordelene«, hvilket »kan være år-sag til øget eller uhensigtsmæssig brug af medicin«.

Medicinalbranchen hævder, at annoncering di-rekte til forbrugerne er en nødvendig oplysningsindsats. Borgerne har krav på information. I 2002 lykkedes det næsten medicinalvirksomhedernes lobbyister at trænge igennem EU-systemet med et forslag om ubegrænset annoncering i forhold til medicin for aids, astma og diabetes, men forslaget strandede i Europa-Parlamentet, som efter lange forhandlinger forkastede det.

Ny udvalgsformand i Yngre Læger
> Yngre Læger

Lige inden jul konstituerede Yngre Lægers genvalgte bestyrelse sig, og Michael Dall blev ny formand for Forsknings- og Uddannelsesudvalget.

Øvrige udvalgsformænd er uændrede, idet Stef-fen Kristensen fortsat er formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget. På repræsentantskabsmødet blev Lisbeth Lintz genvalgt som formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget.

På www.fayl.dk kan der ses en samlet oversigt over hele bestyrelsen, udvalgsmedlemmer mv.