Skip to main content

Hollandske læger har sex med deres patienter

> Holland

Mere end fire procent af hollandske mandlige praktiserende læger indrømmer at have haft seksuelt samvær med en eller flere af deres patienter.

Det fremgår af en undersøgelse af 1.000 praktiserende læger i 2002 publiceret i det hollandske lægetidsskrift Neder-lands Tijdschrift voor Geneeskunde.

I de fleste tilfælde var der tale om gentagen sex med den samme patient, men i en tredjedel af tilfældene havde de mandlige læger haft sex med to eller tre patienter.

Syvogtres procent af de mandlige læger fandt, at det seksuelle forhold til patienten havde været positivt for dem selv, og 73 procent mente at vide, at forholdet var blevet oplevet som positivt af patienten.

»Vi har ikke blot at gøre med isolerede hændelser men med et strukturelt problem, som vi straks må tage fat på. Konsekvenserne for patienterne er meget belastende«, udtaler undersøgelsens forfatter, der selv er praktiserende læge, til den hollandske avis Algemeen Dagblad.

Den hollandske lægeforening har udtrykt sin bekymring på baggrund af undersøgelsen: »Fire procent er meget - en alvorlig sag. Det underminerer vores professionalisme«.

Læs evt. mere i Ned Tijdschr Geneeskd 2004;148;778-82.

Løsning på manglende 1. reservelæge-tid

> YL

Omkring 450 yngre læger udfyldte spørgeskemaet vedrørende manglende ansættelser for at blive speciallæger ved overgang til ny uddannelsesordning. Det har stor betydning, og nu er en løsning på vej.

De tre regionale videreuddannelsessekretariater og Lægeforeningen/delforeningerne er efter et hastemøde den 13. april enige om, at færdiggørelse af speciallægeuddannelsen inden for de internmedicinske og kirurgiske specialer for uddannelsessøgende - der har påbegyndt/afsluttet en fase II-uddannelse efter 1996-ordningen (den gamle ordning) - kan ske efter følgende muligheder:

  1. Færdiggørelse efter 1996-ordningen i gamle grund- og grenspecialiserede fase III-uddannelsesforløb, hvis dette ønskes. Den praktiske mulighed herfor er betinget af de successive ophør af gamle 1. reservelæge-stillinger inden for de pågældende områder.

  2. Færdiggørelse efter »tilpassede« 2003-uddannelsesbestemmelser i særlige internmedicinske og kirurgiske 36-måneders overgangsblokke for uddannelsessøgende, der har en fase II-uddannelse i henhold til 1996-ordningen.

  3. Færdiggørelse i henhold til 2003-ordningen på baggrund af en konkret individuel vurdering.

Ovenstående tre modeller er blevet til på baggrund af yngre lægers indmelding fra starten af 2004 om, hvad de manglede for at blive speciallæger. Da man som yngre læge udfyldte spørgeskemaet, kendte man ikke Sundhedsstyrelsens overgangsordning vedrørende sammenhængen mellem de gamle og nye speciallægeuddannelser (2003-ordningen).

Overgangsordningen har stor betydning for f.eks. relevansen af de gamle grundspecialeuddannelser inden for intern medicin og kirurgi, ligesom overgangsordningen fastlægger særlige 36-måneders overgangsblokke inden for de intern- medicinske og kirurgiske specialer.

Alle læger, der har besvaret spørgeskemaet, vil inden for den allernærmeste fremtid få brev om det videre praktiske forløb med henblik på afklaring af, om den enkelte har behov for overgangsordning, gammel ordning eller noget individuelt.

OBS: Dette brev vil også blive lagt op på hjemmesiderne, så berørte uddannelsessøgende, som ikke har besvaret spørgeskemaet, alligevel får mulighed for at drøfte et fremadrettet uddannelsesforløb i samarbejde med det relevante regionale videreuddannelsessekretariat.

Se www.fayl.dk og www.dadlnet.dk for at være opdateret.

Dispensation i forbindelse med den ny speciallægeuddannelse

> YL

For at ingen skal komme i klemme som konsekvens af den ny speciallægeuddannelse, har Yngre Lægers bestyrelse besluttet at dispensere fra overenskomstens funktionstidsbestemmelser, hvis:

Den yngre læge maksimalt har haft to års forudgående reservelægeansættelse på en afdeling, inden hoveduddannelsesforløbet påbegyndes på samme afdeling.

Får du brug for dispensation fra funktionstidsbestemmelserne pga. længden af det nye hoveduddannelsesforløb, skal du sende en ansøgning til Yngre Læger.

www.fayl.dk kan du finde et ansøgningsskema. Du kan enten vælge at benytte dette skema eller selv skrive en ansøgning. Ansøgningen skal indeholde en liste over de hidtidige reservelægeansættelser på afdelingen. Alle ansøgninger bliver behandlet samme dag, som de modtages.

De regionale råd forventer, at et eventuelt dispensationsbehov er afklaret, når de modtager en ansøgning om hoveduddannelsesforløb. Der er ikke tid til at rykke ansøgere for manglende dispensation. Så derfor: Tøv ikke - mail hellere din ansøgning i dag end i morgen til: fayl@dadl.dk eller send med post til: Yngre Læger, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø.

Sygeplejersker må ikke tage røntgenbilleder

> København

Det har skabt dyb forundring hos formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), at Sundhedsstyrelsen ikke vil godkende, at sygeplejerskerne på Grenaa Sygehus skadestue tager røntgenbilleder i begrænset omfang.

Efter flere nedskæringsrunder har Grenaa Sygehus iværksat et uddannelsesprogram, der blandt andet opkvalificerer sygeplejerskerne til at tage røntgenfotografier af tilskadekomne patienter.

En ordning, som Sundhedsstyrelsen imidlertid ikke vil godkende, hvilket Birthe Skaarup finder mærkeligt: »Hvis Sundhedsstyrelsen mener, at der mangler noget i efteruddannelsen, bør det være en oplagt opgave for styrelsen at hjælpe og vejlede, sådan at sygehuset kan få den ønskede tilladelse«, siger Birthe Skaarup, der nu afkræver sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et svar på, hvorfor Sundhedsstyrelsen har afvist at godkende ordningen.

EU-udvidelsen en sluseport for patienterne

> Bruxelles

Udvidelsen af EU med ti nye - hovedsageligt tidligere kommunistiske - lande vil åbne sluseporterne for patienter. Det forudser den irske sundhedsminister Micheál Martin, der advarer mod, at migration af patienter kan blive et problem i den udvidede europæiske union.

Til British Medical Journal siger han, at to afgørelser ved EF-Domstolen i henholdsvis en belgisk og hollandsk patients favør har gjort det klart, at patienter, der oplever en utilbørlig forsinkelse (undue delay) på behandling, kan søge at blive behandlet i udlandet uden selv at skulle betale herfor.

Dette vil ifølge den irske sundhedsminister kunne bringe medlemsstaternes mulighed for at udvikle deres eget sundhedssystem i fare.

Han udtaler også, at mange øst- og centraleuropæiske lande er bekymret for at miste læger til vestlige lande, der betaler læger mere i løn.

I mange af de førstnævnte lande tjener læger kun en tiendedel af hvad deres vesteuropæiske kolleger får ind på lønkontoen.

Hver femte pille på plejehjem er en fejl

> København

Stikprøver af 865 plejehjemsbeboeres medicin har vist, at der var problemer i 18 procent af ordinationerne. Disse uoverensstemmelser er ifølge afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, ikke udtryk for, at beboerne på pleje hjemmet fejlmedicineres, men at der er risiko for fejlmedicinering, specielt i akutte tilfælde.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes uoverensstemmelse i medicinlisterne, at der er for mange parter indblandet. Fejlene sker ifølge Anne Mette Dons formentlig, fordi man er for dårlig til at videregive oplysninger om medicinændringer til den praktiserende læge.

Læs mere på sst.dk

Læger vil have fri ægdonation

> København

Overlæge Charlotte Wilken-Jensen, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, er ifølge gratisavisen Urban sammen med sine kolleger i Dansk Fertilitetsselskab fortalere for, at også kvinder der ikke selv er i fertilitetsbehandling, skal have mulighed for at donere æg til barnløse kvinder.

Ifølge selskabets formand, Anders Nyboe Andersen, er det »etik på hovedet, at kun kvinder, der selv er i fertilitetsbehandling, må donere æg«.

I regeringens udkast til revision af loven om kunstig befrugtning, er der ikke lagt op til at ændre reglerne, så flere kvinder kan donere æg. Argumentet er de risici, som er forbundet med udtagningen af æg hos donorkvinden.

Men det argument giver Dansk Fertilitetsselskab ikke meget for. Men med 25 års erfaring er frygten ifølge Anders Nyboe Andersen »ubegrundet«.

I Det Etiske Råd fraråder et flertal en liberalisering.

Ny formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

> København

Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, formand for Amtsrådsforeningen, er på selskabets ordinære generalforsamling valgt til ny formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkerhed er ifølge den nye formand et centralt fundament for sygehusdriften: »Det er basis. Og når jeg går ind i det, er det selvfølgelig for at sende et klart signal om, at det er et område vi som sygehusejere prioriterer meget højt«, udtaler Kristian Ebbensgaard. En forbedret patientsikkerhed kræver ifølge Ebbensgaard, at alle parter tænker hensynet til patientsikkerhed ind i, hvad de i forvejen beskæftiger sig med - uanset om det er at drive sygehuse, fabrikere medicinsk udstyr, behandle patienterne eller som patient kommunikere med lægen«.

Ventetid længere end hidtil oplyst

> København

Trods regeringens milliardinvesteringer i kortere ventelister på sygehusene, er tiden på en venteliste til behandling ikke faldet 6-7 uger, som regeringens tal viser. Hidtil hemmeligholdte tal viser ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, at ventetiden kun er faldet med to uger.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, anklager på den baggrund sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for utroværdighed i spørgsmålet om ventelister til behandling på sygehus. Ifølge de hidtil hemmeligholdte tal, der bygger på en anden opgørelsesmetode end regeringens officielle tal, er ventetiden kun faldet med cirka to uger. Ser man på årsgennemsnittet for samtlige planlagte operationer, var VK-regeringens indsats i sit første leveår stort set ikke til at måle. De 103 dage, der var den gennemsnitlige ventetid i Nyrup-regeringens sidste år, blev det følgende år kun reduceret til 100 dage.

Overdiagnostik af brystkræft større end hidtil antaget

> Norge

Nationale screeningsprogrammer har ført til, at en ud af tre diagnosticerede tilfælde af brystkræft er et resultat af overdiagnostik. Således er forekomsten af brystkræft blandt 50-69-årige steget med 50 procent, da Norge og Sverige indførte mammografiscreening (54 procent i Norge og 45 procent i Sverige).

Denne stigning blev ikke opvejet af et fald i incidensen af brystkræft for kvinder over 69 år, som ikke automatisk inviteres til screening.

Såfremt screening ikke var indført, ville en ud af tre kvinder i aldersgruppen 50-69 år - som var diagnosticeret med invasiv brystkræft - ikke have fået stillet diagnosen brystkræft i deres levetid.

Forfatterne konkluderer i British Medical Journal, at kvinder ikke kan træffe et informeret valg om mammografi-screening, medmindre niveauet af overdiagnostik er ordentligt forklaret for kvinderne.

Læs mere i BMJ 2004;328:921-4.