Kort nyt

Graviditet og fødsel hovedårsag til teenagepigers død

> Storbritannien

Komplikationer som følge af graviditet og fødsel, er hovedårsagen til dødsfald blandt ulandenes unge piger i aldersgruppen 15-19 år. Børn født af mødre i alderen 15-19 år har således en 50 procent forøget risko for at dø i forhold til børn født af mødre i tyverne. Dertil kommer, at de helt unge mødre har fem gange så høj risiko for at dø efter fødslen i forhold til mødre i tyverne.

Vurderingen i en netop offentliggjort rapport er, at skønsmæssigt 70.000 halvvoksne kvinder hvert år dør, fordi de får børn, inden de er fysisk parate hertil.

Af den årlige State of the World's Mothers report, publiceret af den internationale velgørende institution Save the Children, fremgår det, at 13 millioner fødsler - en tiendedel af samtlige årlige fødsler på verdensplan - foretages af kvinder under 20 år, og at mere end 90 procent af disse finder sted i ulandene.

Alt i alt fødte en tredjedel af kvinder fra ulandene første gang inden deres tyveårs fødselsdag: I Østasien var det otte procent - i Vestafrika 55 procent.

Af rapporten fremgår det desuden, at andelen af unge mødre i USA er større end i noget andet industrialiseret land, og at der i nogle landområder i USA fødes flere børn af teenagemødre end i mange ulande.

Rapporten kan downloades fra www.savethechildren.org.uk

Fokus på brystkræft redder liv

> København

Hvis det danske sundhedssystem var lige så effektivt til at tilbyde mammografi og gennemføre kræftbehandling som det svenske, ville langt flere danske brystkræftpatienter overleve sygdommen.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet i samarbejde med danske og svenske specialister, og som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Cancer.

»Vores udgangspunkt har været at undersøge, hvorfor markant flere svenske end danske brystkræftpatienter overlever sygdommen inden for de første fem år. Det viser sig, at selv hvis man kompenserer for, at svenske patienters svulster er mindre, fordi sygdommen generelt opdages tidligere, og for at danskernes middellevetid generelt er kortere end svenskernes, er der færre danske kvinder, der overlever. Det kan skyldes, at dele af det svenske behandlingssystem er bedre«, udtaler Gerda Engholm, seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og dokumentation - og medforfatter til undersøgelsen - til Kristeligt Dagblad.

Forskerne har sammenlignet alle journaler for brystkræftpatienter i Østdanmark og Sydsverige for 1989 og 1994. Heraf fremgår det, at de danske kvinder i 1989 havde 70 procent større risiko for at dø af sygdommen inden for de første fem år. I 1994 var risikoen 30 procent større.

Alle københavnske kvinder over 50 år fik i 1994 tilbudt mammografi, mens svenske kvinder både i 1989 og 1994 havde fået et sådant tilbud.

Læs mere i Eur J Cancer 2004;40:1233-43

Hormontilskud og brystkræft

> København

Kvinder, der tager hormontilskud, fordobler deres risiko for at få brystkræft, viser den hidtil største danske undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og hormontilskud til kvinder i overgangsalderen, som Berlingske Tidende refererer. Undersøgelsen, der er foretaget af en gruppe forskere fra Kræftens Bekæmpelse, slår også fast, at hormontilskud ikke fremkalder godartede kræftknuder i brystet, hvilket man tidligere har ment. Seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, opfordrer kvinder i overgangsalderen til alvorligt at overveje, om deres symptomer som eksempelvis svedeture er så invaliderende, at de bliver nødt til at tage hormoner for dem.

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt sammenfaldet mellem hormontilskud og brystkræft hos 50-64-årige kvinder, der tager et kombinationspræparat af de kvindelige hormoner østrogen og progesteron. Heraf fremgår det, at hvis 5.000 kvinder tager hormontilskud uden pause, vil 38 årligt udvikle brystkræft.

Hvis 5.000 kvinder tager forskelligt hormonindhold igennem cyklus, typisk hormontilskud i 21 dage efterfulgt af en uges hormonpause, vil det resultere i 28 tilfælde af brystkræft pr. 5.000 kvinder per år.

Undlader man at tage hormontilskud, vil 13 ud af 5.000 kvinder årligt udvikle brystkræft.

Ti millioner til dansk forskning i fedme

> København

I forbindelse med det hidtil største EU-forskningsprogram i årsager og forebyggelse af fedme skal Institut for Sygdoms-forebyggelse under Hovedstadens Sygehusfællesskab stå for en tværeuropæisk befolkningsundersøgelse ledet af professor Thorkild Sørensen. Institut for Human Ernæring på Landbo-højskolen skal under ledelse af professor Arne Astrup stå i spidsen for otte europæiske centres koststudier. Arne Astrup mener ifølge Børsen, at studiet en gang for alle vil give svar på, hvad henholdsvis et lavt og et højt indhold af protein i kosten betyder for fedme, og hvilken indflydelse det glykæmiske indeks har.

Hidtil har man ment, at hvis det stiger langsomt, og dermed er lavt, giver det større mæthedsfornemmelse. EU-projektet »Diogenes« (diet-obesity-genes) påbegyndes den 1. januar 2005 og varer i fem år. De to danske projekter har hver fået 10 millioner kroner ud af et samlet budget for EU-projektet på 120 millioner kroner.

Nyt genkortlægningsprojekt

> USA

Målet med det nye projekt er systematisk at forstå og kortlægge de funktioner, som sørger for, at generne danner væv og organer i kroppen.

Den store opgave skal varetages af mange forskellige forskere fra mange forskellige lande

Ifølge The Scientist tager projektet udgangspunkt i mus, men der vil også være dele af mennesket med: »Genernes funktioner er som et elektrisk kredsløb, som vi skal kortlægge. Lige nu står forskerne hver for sig i deres laboratorier og prøver sig frem. En gang imellem lyser lampen, fordi kredsløbet er forbundet korrekt. Men hvis vi fortsat arbejder hver for sig, vil det tage mange år inden hele systemet er kortlagt«, udtaler en af forskerne.

Kvalitet af skizofrenibehandling kortlagt

> København

En detaljeret undersøgelse af kvaliteten i behandlingen af danske skizofrenipatienter er netop blevet offentliggjort. Undersøgelsen. der er foretaget i regi af Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), betyder, at det nu er muligt at sammenligne behandlingen af skizofrenipatienter fra amt til amt.

Undersøgelsen måler bl.a. på graden af løbende kontakt til behandlerne, undervisningen af patienterne i forhold til sygdommen, inddragelsen af de pårørende, omfanget af den medicinske behandling samt hvor mange patienter, der undersøges for bivirkningerne af medicinen. Alle tallene bliver holdt op mod en standard sat af fagfolk.

Ifølge formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), udgør undersøgelsen »et kvantespring i forhold til behandlingen af personer med skizofreni«. Hvert år får 500 danskere stillet diagnosen skizofreni - og det skønnes, at ca. 16.000 mennesker er i behandling for sygdommens baggrund.

Amerikanske læger vil have honorar for e-mail-konsultation

> USA

E-mails er blevet et mere almindeligt redskab i den kliniske hverdag. E-mails gør, at både læger og patienter kommer tættere på hinanden, og at tilliden mellem dem vokser påfaldende. Udveksling af oplysninger bliver mere personlig, og konsultationer hos lægen lader til at blive mere effektiv og mindre følelsesladet.

Det konkluderer forfatterne til en artikel i New England Journal of Medicine.

Men mange læger oplever det at besvare e-mails som udførsel af gratis arbejde, hvorfor flere er begyndt at kræve honorar for e-mail-konsultationer.

I nogle tilfælde betaler patienter et fast beløb for denne e-mail-service.

Læs mere i NEJM 2004;350:1705-7

Test af ældre bilisters reaktionsevne

> København

Læger efterlyser en test, der kan vurdere ældres reaktions-evne i trafikken. Generelt kører ældre sikkert og rutineret, men problemerne opstår i komplicerede situationer som vejkryds og venstresving, hvor der skal reageres hurtigt. Nedsat reaktionsevne er et lige så stort problem i trafikken som demens, mener formand for lægerne i Storstrøms Amt, Hans Arne Pescettini. En arbejdsgruppe under Rigspolitiet og Statens Bilinspektion er ifølge Jyllands-Posten i gang med at udvikle en obligatorisk demenstest, der skal supplere den almindelige helbredstest af alle bilister over 70 år. Men det er ikke godt nok, reaktionsevnen skal også testes, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed.

USA til kamp mod fedme

> USA

USA's sundhedsminister har under sloganet »Tab dig for fædrelandet« forsøgt at skabe opmærksomhed omkring det hastigt stigende fedmeproblem. Forskere er begyndt at lægge pres på politikerne for at få et kriseministerium for fedme på linje med departementet for terror. Det skyldes, at de seneste tal fra Centers for Disease Control and Prevention viser, at 64,5 procent af befolkningen er overvægtige, heraf 30,5 decideret fede. Det skriver Weekendavisen.

Siden 1991 er der sket en stigning på 74 procent af livstruede fede mennesker. En lang række byer og delstater er ved at iværksætte kampagner for at få folk til at spise mere sundt og motionere. Blandt andet er der flere steder forsøg med lovgivning imod sodavandsfabrikker og fastfoodkæders massive markedsføring over for børn.

Mistanke om SARS-smitte via sved

> Kina

Ifølge kinesiske forskere kan SARS-virus spredes ved fx et svedigt håndtryk. Det opsigtsvækkende fund er ifølge Nature gjort af forskere ved universitetet i Guangzhou i Kina, der har kortlagt SARS-virus i vævsprøver fra fire kinesiske patienter, som er døde af SARS.

Virusset blev ikke uventet fundet i både lunger og tarme, men også i andre organer - bl.a. nyrerne - og i svedkirtlerne.

Ifølge forskerne indikerer deres fund, at SARS også kan smitte via urin, mad og håndtryk.

En repræsentant for New York Blood Center mener ifølge Nature, at der bør træffes mere restriktive forholdsregler end tidligere - som fx brug af handsker - mens andre forskere mener, at de allerede gældende forholdsregler, brug af mundbind og hyppig håndvask, er tilstrækkeligt.

Læs mere i J Pathol 2004;203:622-30