Kort nyt

Den sociale slagside i sundheden på dagsordenen

Det britiske EU-formandskab i sidste halvdel af 2005 bidrog til at sætte emnet social ulighed i sundhed på dagsordenen. I Danmark er der initiativer på vej over for etniske minoriteter.

Slår man op i InfoMedia - databasen over et bredt udvalg af danske, trykte medier - og søger på ordene »social ulighed sundhed« for første halvår af 2005, får man 30 artikler op på resultatlisten.

Gentager man søgningen for sidste halvdel af 2005, kommer der nøjagtig det dobbelte antal op. Og det er allerede overskredet alene i løbet af de første fire måneder i år - her er tallet 65.

Nogen videnskabelig bevisførelse er der nok ikke tale om, men det er svært at undgå en fornemmelse af, at begrebet social ulighed i sundhed indtager en stadigt mere fremtrædende plads i den offentlige debat. Social ulighed i sundhed var også et af de to emner, som det britiske EU-formandskab i sidste halvdel af 2005 valgte at beskæftige sig særligt med på sundhedsområdet - det andet var patientsikkerhed.

Briterne organiserede f.eks. en konference i Lon-don om den sundhedsmæssige ulighed og præsenterede to store rapporter, som kortlagde såvel uligheden i EU's medlemslande som de tiltag, som de forskellige landes regeringer havde taget for at komme denne ulighed til livs.

Som udløber af dette fokus fik briterne udvirket, at EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe om emnet - European Expert Working Group on Social Determinants of Health Inequalities.

Gruppen skal følge sundhedsuligheden i EU-landene og fostre udveksling af viden, erfaring og best practice blandt forskere, politikere og andre, der beskæftiger sig med problemstillingen.

Det danske medlem er programkoordinator Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed, og hun håber, at den fornyede fokus i EU-regi også kan være med til at skabe ny forskningsaktivitet i Danmark.

»Vi har data. Vi behøver ikke længere påvise, at uligheden findes. Men hvad det er ved f.eks. uddannelse, der gør, at højere uddannede er sundere, eller hvad det er ved indkomst, der gør at bedre aflønnede er sundere? Vi ved for lidt om, hvilke mekanismer der er på spil«, siger hun.

»Er det viden? Er det penge? Eller er det kulturelt betingede vaner?«, siger hun.

Aparte Danmark

Statistikken viser den generelle tendens, at jo mere lige et samfund er i økonomisk forstand, jo mindre ulighed er der også i sundheden. Men et land har det med at falde uden for det mønster. Nemlig Danmark. Her er uligheden i sundheden markant, selv om den økonomiske ulighed er mindre end mange andre steder. Det har muligvis bidraget til, at skiftende danske regeringer typisk har fokuseret på at ændre folks adfærd - ikke udligne mere fundamentale uligheder.

Noget af uligheden er naturligvis udtryk for noget positivt - nemlig at nogle lag i befolkningen bliver sundere og sundere hurtigere end de øvrige og dermed ikke bare lægger sig i front men øger forspringet. Øvelsen består altså i at øge de langsomme danskeres tempo mod bedre helse.

Tiden rummer ikke mange eksempler på en aktiv politik mod f.eks. indkomstudligning, og de signaler, der på det seneste er kommet fra Christiansborg, tyder på fortsat fokus på adfærdsregulering.

Det seneste udspil fra regeringen om et modificeret rygeforbud - restauranter og barer er f.eks. undtaget, ligesom der er vide muligheder for private virksomheder til at indrette rygerum og lignende - og planlagte tiltag over for etniske grupper er eksempler.

For eksempel er der brochurer på forskellige sprog på vej om, hvordan det danske sundhedsvæsen er indrettet. I forvejen er der for nylig kommet statistik frem om forskellige etniske gruppers brug af sundhedsydelser i Danmark.

Med mere forskning og viden om bagvedliggende mekanismer mener Tine Curtis, at det er muligt at udvikle mere målrettede indsatser.

»Jeg håber, vi kan blive bedre til at prøve ting af«, siger hun.

Sker det samme i andre EU-lande, er der naturligvis også mulighed for inspiration andre vegne fra for at se, hvad der skal til for at knække den sociale sundhedsarv, som bl.a. viser sig i kortere gennemsnitlig levetid hos borgere på de socialt lavere trin i samfundet.

EU-debatten vil under alle omstændigheder fortsætte, når Finland overtager formandskabet den 1. juli i år. Finnerne har valgt at sætte temaet health in all policies - »helse skal ind i al politik« - på dagsordenen. Et tema, der ligger fint i forlængelse af det britiske.

Nedenståen kortnyt er Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Gravide skal advares mod at drikke

> København

Flere eksperter foreslår ifølge Kristeligt Dagblad, at øl- og vinflasker skal mærkes med advarsler til gravide. En oplysning på rødvinsflasken om, at »alkohol skader fosteret«, skal få danske gravide til at drikke mindre. Baggrunden er, at en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har påvist, at 80 procent af de gravide kvinder drikker alkohol under deres graviditet, og at knap hver femte har indtaget mere end syv genstande på en gang. Danmark er dermed det land i Europa, hvor flest gravide kvinder drikker, og hvor færrest er helt afholdende, hvilket ifølge avisen har fået Sundhedsstyrelsen til at overveje at anbefale de vordende mødre fuldstændig afholdenhed.

Klaus Børch, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab og overlæge på H:S Hvidovre Hospitals børneafdeling, »ser positivt på alle tilgængelige midler, der kan begrænse antallet af gravide, der drikker«.

Ifølge lægerne skyldes det høje antal gravide, der drikker, ikke kun kvindernes uvidenhed men også, at den liberale danske alkoholkultur gør det svært for de gravide at sige nej til alkohol: »Kvinder føler sig ofte presset til at tage et glas til fester eller sammenkomster, fordi folk hævder, at en enkelt genstand eller to ikke skader. De kvinder vil få betydeligt nemmere ved at modstå gruppepresset, hvis der ligefrem står på flaskerne, at alkohol kan skade barnet«, udtaler overlæge May Olofsson, leder af Familieambulatoriet ved H:S Hvidovre Hospital til avisen.

Da mærkningen af cigaretpakkerne i sin tid blev gennemført, skete det via et EU-direktiv, og forslaget om mærkning af alkohol skal samme vej, hvis det skal blive en realitet herhjemme. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet er positivt stemt over for ideen og vil ifølge avisen overveje at rejse lægernes forslag i Bruxelles.

Intet akut behov for udveksling af elektroniske patientjournaler

> Aalborg

Der er ikke noget akut behov for at udveksle patient-journaler over amtsgrænserne. Behovet er lille, og det er et forkert sted at satse her og nu: »Det er under en gang om måneden«, siger leder af Medicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus, Hans-Henrik Lervang, til Nordjyske Stiftstidende.

Baggrunden for udmeldingen er, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil have sat fart på amternes arbejde med at udveksle elektroniske patientjournaler over amtsgrænserne.

Christian Nøhr, lektor på Aalborg Universitet, og forfatter til den rapport, der har fået ministeren til at gribe ind, er også forundret: »Man bør vurdere behovet i forhold til det, som er reelt, og over 95 procent af patienterne bliver færdigbehandlet i eget amt, og fo r universitetssygehusene er det 99 procent«, siger han til avisen.

Begge er dog enige i, at det på sigt er fornuftigt at kunne udveksle journaler mellem landsdelene, men først bør man bruge kræfterne på at udvikle et godt patientjournalsystem til det daglige arbejde på sygehusene.

Viagra, porno og stensikre aktier

> DADL

Flere læger klager over, at de via deres dadlnet-adresse får spam i stride strømme. En læge har oplevet op til 75 spammails, når han loggede sig på.

Men situationen er i bedring. Webmaster i Lægeforeningen, Kevin Funder, fortæller, at foreningens internetudbyder UNI2 har arbejdet hårdt på at rette op på at justere deres og dermed Lægeforeningens spamfilter, som igennem en længere periode ikke har fungeret optimalt.

UNI2 konstaterede i den sammenhæng, at 9.700 medlemmer manglede at slå filtret til. UNI2 har nu aktiveret filtret over en kam for alle dadlnet-mail-brugere. Det skulle gerne reducere spammængden betydeligt for alle dem, der længe har levet med uønskede e-mails.

Kevin Funder forventer, at alle med dadlnet-adresser fremover hverken vil få mere eller mindre spam end andre. Helt at undgå spam er nærmest umuligt, vurderer han.

Hvis man på trods af spamfiltreret fra UNI2 oplever et behov for selv at styre filtreringen, kan man købe et ekstra spamfilter enten på nettet eller hos den nærmeste pc-forhandler. Flere af de større antiviruspakker indeholder også spamfilter.

Kevin Funder gør opmærksom på, at spamfiltre kan være så effektive, at de sorterer for meget fra, f.eks. e-mails fra venner og kollegaer. Ugeskriftet er bekendt med en læge, som ikke kunne modtage en elektronisk booking af en flybillet fra SAS på grund af et effektivt spamfilter.

Daniel Elfort, administrerende direktør i UNI2, siger, at der ikke eksisterer nogen særlig form for lægerettet spam. Det målrettes ikke særlige grupper af professioner og personer.

Når læger får spam med f.eks. Viagra, er det ifølge Daniel Elfort absolut ikke udtryk for, at producenten Pfizer forsøger at være kreative i deres markedsføring. Det er blot en person, som på det sorte marked har fået fat i de populære potenspiller og forsøger at afsætte dem ved hjælp af spam.

Hver anden takker nej til tarmkræftundersøgelse

> Vejle

58.000 borgere i alderen 50 til 74 år i Vejle Amt har siden august 2005 modtaget brev med tilbud om at blive undersøgt for tarmkræft. Indtil videre har omkring 50 procent valgt at deltage i undersøgelsen. Projektleder og ledende overlæge på Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, Claus Bisgaard, er »lidt skuffet over, at så mange ikke ønsker at deltage: Når vi konstaterer kræften på et tidligt tidspunkt, er mulighederne for helbredelse meget bedre. Chancen for helbredelse er langt dårligere, hvis kræften først opdages, når den giver fysiske symptomer«.

Amtet vil nu intensivere oplysningen om undersøgelsen for at få flere til at være med.

Af de knap 30.000, som indtil nu har deltaget i undersøgelsen, har 465 været indkaldt til en kikkertundersøgelse. Som følge af kikkertundersøgelsen er 26 behandlet for kræft i tarmen, og heraf er kræften hos mere end halvdelen fundet i et tidligt stadium. Derudover har 150 fået konstateret og fjernet polypper i tarmen.

Halvfems procent af dem, der indkaldes til en kikkertundersøgelse, vil ikke have kræft.

Fra maj til medio september 2006 udsendes invitationer til de sidste 40.000 borgere.