Kort Nyt

Ikke altid arbejdet der stresser læger> USA

Læger, som klager over at være overbebyrdet med arbejde og decideret tynget af stress, bør tænke sig om to gange, inden de giver jobbet skylden for deres kvaler.

Det fremgår af en britisk undersøgelse af cirka 1.700 læger, som har været interviewet tre gange igennem 14 år.

De læger, der i 2002 erklærede, at de var stressede og overbebyrdede, sagde således det samme, allerede mens de læste medicin. Desuden er de læger, der mener, at deres arbejdsbyrde er stor, også ofte dem, der finder det svært at organisere deres arbejde effektivt.

Ifølge undersøgelsens forfattere kan forklaringen på angivelse af stress lige så tit være at finde i den enkelte læges personlighedsstruktur som i de reelle arbejdsbetingelser. Derudover påpeger de, at hvis lægerne ved interview i 1990 var blevet underkastet en personlighedstest, ville man kunne have udpeget dem, som var i størst fare for senere at føle sig stresset.

En BBC-undersøgelse for nylig viste, at fire ud af fem praktiserende læger erklærede sig stressede.

Læs mere i BMC Medicine 2004;2:29.

Kvinder sagsøger medicinalproducenter for at have fortiet risikoen ved hormoner
> USA

Op mod 400 kvinder fra ti forskellige amerikanske stater anklager cirka 30 af verdens største medicinproducenter - herunder Novo Nordisk - for at have fortiet, at hormoner kan forøge risikoen for at udvikle blandt andet brystkræft. Kvinderne mener, at firmaerne kendte til risikoen, længe før de orienterede læger og patienter, og ønsker blandt andet erstatning for de skader, som de mener medicinen har påført dem.

Politiken citerer en advokat fra staten New York, der repræsenterer flere af kvinderne i retssagerne for, at »beviserne (...) vil vise et årtis kampagner for at overdrive fordelene og skjule risiciene af den simple årsag, at disse profitdrevne selskaber ikke kunne se ud over kasseapparatet.«

I Novo Nordisk er sagerne så nye, at juridisk direktør Ole Ramsby dårligt har nået at se stævningerne: »Men umiddelbart mener vi, at vi står bedre end mange af de andre producenter, fordi vi har solgt lavdosis hormonprodukter. Jo lavere dosis, jo lavere bivirkning. Samtidig er det et fåtal af patienterne, som tog vore produkter,« udtaler han til avisen. Dertil kommer, at produkterne i USA indtil juli sidste år blev solgt og markedsført af firmaet Pharmacia, som nu er købt af Pfizer.

Stævningerne forsøger - indtil videre - kun at gøre et ansvar gældende.

Gratis adgang til forskningsresultater
> Storbritannien

Priserne for at få adgang til publicerede forskningsartikler stiger fortsat. Ifølge The Economist steg abonnementsprisen for videnskabelige tidsskrifter i gennemsnit således med mere end 200 procent i perioden 1986-1999.

Derfor bør publiceret forskning være gratis tilgængelig for alle, konkluderer det britiske Underhus' forskningskomité i en ny rapport. Ifølge The Guardian lyder anbefalingen, at alle britiske forskningsinstitutioner bør etablere et gratis tilgængeligt internet-arkiv for al publiceret forskning, at forskerne selv betaler for at få publiceret deres artikler, og at den støtte, som forskerne tildeles, indbefatter omkostninger forbundet med publicering.

Mange forskere er i de senere år gået i brechen for gratis adgang til forskningsresultater, ligesom der er etableret en ikkekommerciel international grædsrodsorganisation, som på nettet publicerer og arkiverer forskningsmateriale, som gratis stilles til rådighed for alle interesserede. Modstandere af den gratis netadgang er af den opfattelse, at denne vil kompromittere kvaliteten af artiklerne, og at det kan betyde økonomisk nedtur for mange tidsskrifter. En anden indvending går på, at hvis forskerne selv skal betale for publiceringen, vil kun de økonomisk stærke forskere have råd til at blive publiceret.

Lille stigning i dansk sundhedsforskning
> København

Den samlede danske forskningsindsats inden for sundhedsområdet er i 2002 opgjort til 8,7 mia. kr. og har et samlet antal årsværk på ca. 9.700, hvilket er en lille stigning i forskningsudgifterne i forhold til 2001 på 2 procent.

Det fremgår af en opgørelse foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse. Den offentlige sektors forskning og udviklingsarbejde inden for sundhedssektoren er fra 2001 til 2002 steget med godt 10 procent til knap 2,6 mia. kr. Omkring 80 procent af forskningen foregår ved de tre centre i København, Århus og Odense, bestående af universitetshospital og universitet.

Næsten to tredjedele af midlerne til det offentliges sundhedsforskning kommer fra enten Staten eller amtskommunerne. Erhvervslivet bidrager med knap otte procent, mens fonde og organisationer bidrager med næsten 20 procent, dvs. en halv mia. kr. Hele 52 procent af den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning er finansieret af eksterne midler, dog skyldes 7-8 procent universiteternes medfinansiering af hospitalernes forskning.

Erhvervslivets forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskaben udgjorde i 2002 6,1 mia. kr., hvilket er et mindre fald på 80 mio. kr. i forhold til året før.

Rapporten fra Dansk Center for Forskningsanalyse kan downloades fra http://www.forskningsanalyse.dk/SUND2002/Sund2002.htm

Flere kejsersnit og flere tvillinger
> København

Nu sker mere end hver femte fødsel ved kejsersnit. Stigningen tog for alvor fart i 1997. Fra 1982 til 1997 var andelen af kejsersnit omkring 12 pct., men er siden steget hvert år.

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det også fremgår, at for hver hundrede fødsler er flere end to nu tvillingefødsler, hvilket er dobbelt så mange som for 20 år siden. I årets første seks måneder blev der født 1.367 tvillinger, svarende til 4,5 pct. af alle nyfødte.

Af tallene fremgår det endvidere, at fødselstallet for andet år i træk er steget med knap 500 flere levendefødte i 1. halvår 2004 i forhold til 1. halvår 2003, at de fødendes gennemsnitsalder atter er steget - til 28,8 år for 1. gangsfødende og for alle fødende til 30,6 år - og at antallet af fødesteder er faldet. Dels som følge af lukninger af fødeafdelinger, dels som følge af organisatoriske sammenlægninger.

Læs mere i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august 2004 7 (www.sst.dk).

Tysk hæder til dansk amt
> Århus

Mens amternes fortsatte eksistensberettigelse er tvivlsom, er Århus Amt blevet udpeget til at være en af de fire bedste offentlige organisationer i Europa.

Den 10. september bliver det afsløret, om førsteprisen - og en mio. kr. tildeles landets største amt i en konkurrence, som organiseres af en tysk almennyttig fond, der arbejder for at fremme det gode liv i organisationerne.

Ifølge Mandat er Århus Amt blevet inviteret til at deltage i selskab med over hundrede andre organisationer, der bl.a. tæller de britiske pasmyndigheder, det tyske føderale administrationskontor og Tysklands styrelse for telekommunikation og post.

Kandidaterne til at modtage Carl Bertelsmann-prisen skal bl.a. udfylde et omfattende spørgeskema, ligesom en række chefer og meda rbejdere samt organisationer uden for amtet er blevet interviewet.

I begrundelsen for at nominere Århus Amt peger fonden på, at Århus Amt arbejder systematisk på at udvikle og effektivisere den offentlige sektor. Det sker bl.a. gennem løbende brugerundersøgelser, evalueringer af de enkelte institutioner og målinger af arbejdsklimaet.

Fonden får sine penge fra Bertelsmann-koncernen, en af verdens største mediekoncerner.

Bøder for at udeblive
> Storbritannien

Praktiserende læger i Storbritannien vil have lov til at skrive regninger til patienter, der udebliver fra aftaler. Regeringen har hidtil modsat sig dette ønske ud fra princippet om, at det ville bryde med princippet om gratis ydelser under den offentlige sygesikring, NHS. Men lægerne henviser til en ny undersøgelse som viser, at udeblivelserne koster sygesikringen 162 mio. pund (næsten 1,8 mia. kr.) om året.

Ifølge undersøgelsen, der omfatter 700 praktiserende læger i hele Storbritannien, udebliver patienter fra aftaler 8,8 mio. gange hvert år. 3,9 mio. udebliver fra en tid hos sygeplejerske i en praksis, skriver dagbladet The Guardian.

Næsten alle lægerne mente, at de udeblevne spilder sygesikringens penge, og 72 procent svarede, at de er skyld i længere ventetider for de andre patienter. To tredjedele af lægerne mente, at betaling for udeblivelse ville hjælpe på problemet, og 47 procent mente, at et gebyr på under 10 pund ville være passende, mens 17 procent mente, det burde være dyrere.

Året før udeblev langt flere, nemlig 12,7 mio. Årsagen til faldet er formentlig, at det indtil da var nødvendigt at aftale konsultationen en uge i forvejen, og at mange nåede at blive raske i mellemtiden. I dag opfylder flertallet af lægerne regeringens mål, som er at afkorte ventetiden til 48 timer: »Hver udeblivelse er en spildt mulighed for en anden patient. Flere lægepraksiser har nu garanti for hurtigere adgang, hvilket skulle gøre det unødvendigt for patienter at booke en fremtidig konsultation »for alle tilfældes skyld,« siger formanden for de praktiserende læger David Haslam.

Donorregistrering på nettet
> Århus

For at komme organmangelen til livs, foreslår folketingskandidat for SF i Århus Eigil Andersen, at man bør gøre det muligt at tilmelde sig som organdonor over nettet. Metoden er kendt fra Sverige, hvor den har været en voldsom succes.

Før det blev muligt at tilmelde sig på nettet, var antallet af tilmeldinger til det svenske donorregister 6-8.000 om året. Efter indførelsen af netregistrering er antallet af tilmeldinger ifølge SundhedsTinget eksploderet. I løbet af netregisterets første 10 måneder, har 147.819 tilmeldt sig som organdonorer. Det svarer til en tyvedobling af antallet af tilmeldninger i forhold til tiden før, man gjorde netregistrering mulig. De Danske sundhedsmyndigheder har flere gange tidligere overvejet tilmelding til donorregistret over nettet og vil overveje det igen, når den digitale signatur bliver mere udbredt.

Forslagsstillerens partifælle Lene Garsdal (MF) vil diskutere den svenske model med ministeren.

Nye lønninger for yngre læger
> FAYL

Er du ansat som yngre læge i amtet eller i H:S-området, stiger din løn den 1. august 2004. Du kan finde de nye lønninger på www.fayl.dk, hvor du også kan tjekke din løn via lønberegningsprogrammet.

På statens område sker næste lønstigning den 1. oktober 2004.