Kort nyt

18 læger på valg til regionsrådene

> København

Bag de i alt 1.419 kandidatnavne på stemmesedlerne til regionsrådsvalgene nu på tirsdag gemmer der sig 18 læger, hvilket svarer til cirka 1,3 procent af de opstillede. Sygeplejersker er lidt bedre repræsenteret med i alt 26 opstillede kandidater til de fem regionsråd. Medinddrager man ni social- og sundhedsassistenter, fire sygehjælpere, fire tandlæger, to fysioterapeuter, to sundhedsplejersker, to lægesekretærer, en ergoterapeut, en apoteker, en farmaceut, en jordemoder, en bioanalytiker, en psykoterapeut ansat i retspsykiatrien samt en esoterisk psykoterapeut - vokser gruppen af sundhedsprofessionelle til i alt 74 kandidater eller 5,2 procent af samtlige opstillede.

»Det er forbavsende få læger, der stiller op til regionerne, og paradoksalt set i lyset af, at regionerne først og fremmest vil få ansvar for at drive sundhedsvæsenet«, mener den radikale kandidat til Region Hovedstaden, folkesundhedschef i Københavns Kommune, Kirsten Lee, en af seks læger der stiller op i hovedstadsregionen.

»Lægeuddannelsen i sin naturvidenskabelige form er meget individorienteret. Det er den enkelte patient, lægen er uddannet til at beskæftige sig med, snarere end samfundsforhold og politik. Det er en af grundene til, at ikke så mange læger stiller op til regionsrådene. Det kan selvfølge også skyldes, at det kan være svært at forene det politiske hverv med vagter og det arbejdspres, der ellers hører til lægegerningen«, vurderer Kirsten Lee.

Cheflæge og medlem af sygehusledelsen på Silkeborg Centralsygehus, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter, Christian Møller-Nielsen, har siddet otte år i Århus Amtsråd og stiller nu op til Region Midtjylland for Venstre. Han mener, at den lægefaglige baggrund er en hjælp - ikke en forudsætning for at blive en god sundhedspolitiker.

»I lægekredse er der ikke megen respekt for det at være politisk aktiv - jeg har helt klart fornemmet, at der er lavstatus forbundet med, at en læge begiver sig ud i politik. Læger er aktive på deres egen fagpolitiske bane og er også gode til at præsentere lægestandens udfordringer og problemstillinger, men når det drejer sig om sundhedsvæsenets fremtid og prioriteringer, savner jeg engagement - selv om det er blevet bedre de senere år«, siger Christian Møller-Nielsen, der fik over 17.000 personlige stemmer ved det seneste amtsrådsvalg.

Steen Friberg Nielsen (R), i dag cheflæge på Horsens Sygehus, var medlem af det såkaldte »100-dages-udvalg« - regeringens rådgivende udvalg - hvis rapport blev en forandringsagent for hele strukturreformen.

»Det, jeg aner, er, at man gennemfører strukturreformen uden at tilføre en krone, og jeg frygter derfor, at man vil forsøge at finde alternativ finansiering, fx ved at basere en del af driften på brugerfinansiering eller ved at lade de borgere, der har råd, forsikre sig og så bruge forsikringspengene på behandling - og det er jeg imod. Min drivkraft for at stille op er at fastholde princippet om, at borgene skal have adgang til en kvalificeret behandling af høj kvalitet i en passende afstand fra hjemmet«, siger Steen Friberg Nielsen, der er sig bevidst, at det ikke bliver nogen loppetjans: »Regionerne skal leve af de penge, de får af staten og fra kommunerne, og råder således slet ikke over de politiske instrumenter, som amterne har i dag. Det bliver en ekstremt svær opgave at være regionspolitiker, netop fordi de ikke selv har penge at råde over. Og det skræmmer nogen væk«.

Overlæge på H:S Bispebjeg Hospitals Kirurgisk-gastroenterologiske Afdeling, Peer Wille-Jørgensen, er Enhedslistens eneste lægekandidat på landsplan. Han har i et halvt år siddet som suppleant i Københavns Amtsråd og er nu opstillet på en forholdsvis sikker plads til Region Hovedstaden.

Peer Wille-Jørgensen gør opmærksom på, at læger som erhvervsgruppe vel egentlig er meget godt repræsenteret på stemmelisterne, men at man - set i forhold til at sundhedsvæsenet bliver regionernes primære arbejdsopgave - kan undre sig over, at der ikke er flere, der stiller op.

»Jeg tror imidlertid ikke, at mine kolleger har tillid til politik og politikere og opfatter måske sidstnævnte som lidt dumme. Jeg tror, at de forsøger at gøre deres indflydelse gældende ad anden vej«, lyder Peer Wille-Jørgensens ikkeevidensbaserede forklaring på, hvorfor ikke flere gør som han.

Af de 18 lægelige kandidater stiller syv op for Venstre, fire for De Radikale, tre for lokallister, og en for hvert af partierne Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative og Retsforbundet.

To regionsformænd valgt

> København og Randers

Lone Winther Jensen er netop valgt til Lægefore-ningens regionsformand for Region Midtjylland, og Jens Tingleff til formand for Hovedstadsregionens Lægekredsforening.

Lone Winter Jensen vandt over Ole Carstensen, og Jens Tingleff over den nuværende formand for Københavns Lægekredsforening, Mads Frellsen.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen i Region Midtjylland er de tre YL'ere Marianne I. Holt, Steen Olesen og Mads Skipper, fra PLO blev Steen H. Hansen, Jette Dam-Hansen og Tove Holm valgt, og FAS repræsenteres af Jens Frandsen, Helge Fasting og Britt Tommerup.

Bestyrelsen for Hovedstadens Lægekredsforening kommer foruden Jens Tingleff til at bestå af YL'erne Anja Mitchell, Søren Hansen og Kim Werther og PLO'erne Bodil Johnsen, Anne-Birgit Olsen og Ole Risby Mortensen. FAS vælger deres tre medlemmer i begyndelsen af december.

SUP mens vi venter på g-epj

> København

Ved hjælp af SUP - Standardiseret Udtræk af Patientdata - er det muligt for sygehusene at hente - om ikke alle - så en lang række patientdata fra andre sygehuse, uanset om de har et ældre eller et nyt epj-sy-stem. De skal blot have lagt oplysningerne i en særlig SUP-database.

Det viser ifølge MANDAT en opgørelse fra MedCom. Så mens det landsdækkende g-epj lader vente på sig, er SUP ifølge styringsgruppen omkring systemet, en nem og billig overgangsløsning.

Fyns, Sønderjyllands, Nordjyllands og Århus Amter er i fuld gang med de forberedelser, der skal til for at kunne udnytte SUP, fremgår det af undersøgelsen. Ifølge MANDAT er der en almindelig forventning om, at sygehusvæsenet i den enkelte region vil have mindre behov for at sende borgere over regionsgrænsen for at blive behandlet. De bliver nemlig mere selvforsynende og vil kunne klare flere behandlinger selv. Til gengæld vil sygehusene i de nye regioner i højere grad fordele behandlinger og opgaver i mellem sig.

Vestsjælland, Roskilde og Storstrøms Amter, der kommer til at udgøre Region Sjælland, sammenkører også deres tekniske systemer og har i en pressemeddelelse stillet i udsigt, at sygehusene fra 2007 vil kunne se hinandens journaler.

MTV-rapport om medicinsk abort

> København

Knap en tredjedel af alle 15.000 provokerede aborter i 2004 blev gennemført som medicinske aborter, mens det tilsvarende tal i 1998 kun udgjorde kun cirka to procent.

Det fremgår af en ny MTV-rapport, der belyser konsekvenserne af at udføre medicinsk abort som et alternativ til kirurgisk abort. Konklusionen er ikke entydig, men evident er det, at kvinderne bliver mest tilfredse, når de selv får lov til at vælge abortmetode, og at flere k vinder er tilfredse efter kirurgisk end efter medicinsk abort.

Når de to abortmetoder vurderes ud fra en klinisk effektivitetsbetragtning og ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt, fremstår medicinsk abort svagt bedre end kirurgisk abort på grund af færre komplikationer, som fx underlivsbetændelse.

Rapporten gennemgår fremtidige mulige modeller for organisering af abortindgreb, så ressourcerne bruges optimalt. Fx at medicinsk abort kun foretages på nogle afdelinger og kirurgisk på andre, eller at man etablerer abortklinikker, som kan varetage alle led i abortprocessen.

Randers Centralsygehus bliver center for brystkræftkirurgi

> Randers

Århus Amtsråd har netop besluttet, at alle brystkræftundersøgelser i Århus Amt skal finde sted på Randers Centralsygehus og Århus Sygehus.

Dermed bliver Randers Centralsygehus et stort center inden for diagnosticering og behandling af brystkræft, da sygehuset også er amtscenter for MR-brystkræftdiagnostik.

Beslutningen medfører, at Randers Centralsygehus overtager samtlige brystkræftundersøgelser fra Silkeborg Centralsygehus: 300-500 undersøgelser er allerede flyttet til Randers, nemlig de undersøgelser, hvor der er klinisk mistanke om brystkræft, og patienten skal have foretaget mammografi inden for to uger.

Senere overflyttes de resterende 1.100 brystkræftundersøgelser, når Randers Centralsygehus har indkøbt for 10 mio. kroner nyt mammografiudstyr. Sygehusets organkirurgiske afdeling, der opererer brystkræftpatienterne, har netop ansat endnu en overlæge, således at der nu er to mammakirurger til at varetage diagnostik og behandling af patienter med brystkræft. Desuden har afdelingen som noget nyt oprettet en uddannelsesstilling inden for mammakirurgi.

Randers Centralsygehus' organkirurgiske afdeling har hidtil opereret 210 nydiagnosticerede brystkræftpatienter om året, 95 procent af patienterne kommer fra Århus Amt, fem procent af patienterne kommer fra andre amter, hovedsageligt Nordjyllands og Viborg Amter.

Aftale om honorering for provokerede aborter i gynækologisk speciallægepraksis

> FAS

Gennem en lovændring skabtes i 2004 mulighed for at få foretaget abort i gynækologisk speciallægepraksis inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Den tilhørende aftale om honorering er nu indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Foreningen af Speciallæger med virkning fra den 1. november 2005.

Efter aftalen afgør den enkelte praktiserende gynækolog selv, om vedkommende vil påtage sig at udføre aborter, og det er op til de gynækologer, der tilbyder indgrebet, selv at gøre opmærksom herpå fx på deres hjemmeside eller via »visitkortet« på sundhed.dk. Der kræves ikke henvisning fra en alment praktiserende læge, dvs. den abortsøgende kan henvende sig direkte til en praktiserende gynækolog og fremsætte ønsket. I den forbindelse forpligter både loven og aftalen lægen til at sikre, at kvinden både mundtligt og skriftligt vejledes og rådgives om såvel indgrebet som de støttemuligheder, der findes, hvis hun i stedet vælger at gennemføre svangerskabet.

Aftalen omfatter medicinsk abort og kirurgisk abort i lokal anæstesi, hvorimod SFU ikke på indeværende tidspunkt ønsker at indgå aftale om udførelse af kirurgisk abort i total anæstesi i speciallægepraksis.