Kort nyt

Bekymringer påvirker kvinders fertilitet

> Storbritannien

Kvinder, som er i fertilitetsbehandling, bør ikke bekymre sig om hverken selve behandlingen eller dens økonomiske omkostninger. I hvert fald ikke hvis de ønsker at opnå at blive gravide.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse af 151 kvinder som er i IVF-behandling, publiceret i tidsskriftet Fertility and Sterility.

De kvinder, der bekymrede sig om de lægelige aspekter ved fremgangsmåden, havde 20 procent færre æg udtaget og 19 procent færre æg befrugtet end kvinder, som var mindre tilbøjelige til at bekymre sig.

De kvinder, som var bekymret for deres fravær fra arbejdet, fik 30 procent færre æg befrugtet.

De kvinder, som tænkte meget på, hvor meget behandlingen kom til at koste, var mere tilbøjelige til at føde for tidligt.

Læs mere i Fertil Steril 2004;4:982-8.

For meget sodavand ødelægger tænderne

> Storbritannien

Den britiske tandlægeforening har udsendt en advarsel i anledning af, at mere end en tredjedel af de britiske 14-årige er ved at ødelægge emaljen på deres tænder som følge af et stort indtag af sodavand. Fire eller flere glas sodavand dagligt øger risikoen for, at tænderne nedbrydes med mere end 500 procent.

Ifølge The Guardian har forskningen vist, at lightsodavand i mindre grad end andre sodavand nedbryder tænderne, men lightprodukterne har det samme syreindhold og ødelægger derfor børnenes tænder alligevel.

For megen søvn for meget af det gode

> USA

Selvom faren ved for lidt søvn er velkendt, er der ifølge

ny forskning noget, der tyder på, at for megen søvn heller ikke er godt. Mennesker, som sover for meget - 9-10 timer - lader til at have mere besvær med at falde i søvn og forblive sovende.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt mere end 1.000 voksne, der er publiceret i tidsskriftet Psychosomatic Medicine, viser, at dem der sover mere end 81/2 timer i døgnet, bør sove mindre.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan der være en sammenhæng mellem mange timers søvn og depression, idet mennesker, der er deprimerede, ofte følger sig midlertidigt bedre tilpas efter at have skippet en nattesøvn.

Læs mere i Psychosom Med 2004;66:239-41.

Kaloriefattig kost er mulig livsforlænger

> USA

En lille gruppe af dem, som dagligt indtager et ekstremt antal kalorier, har vist sig at have såvel lavt kolesteroltal som lavt blodtryk og er dermed i lavrisikogruppen for at dø af hjertesygdomme. Ligesom deres kost lader til at beskytte dem mod både kræft, diabetes og Alzheimers.

Det er et forskerhold fra Washington University School of Medicine, der har begået undersøgelsen, som er publiceret i The Proceedings of the National Academy of Sciences.

Tesen er bl.a., at et ekstremt lavt kalorieindtag nedsætter produktionen af de skadelige frie radikaler i kroppen.

18 personer fra USA og Canada og disses kalorieindtag er undersøgelsens grundlag. I 3-15 år havde de 18 spist en ekstremt kaloriefattig kost i størrelsesordenen 1.100 til 1.950 kalorier om dagen. Typisk fordelt på to daglige ens måltider bestående af frugt, grønsager og nødder samt urtete uden sødestoffer.

Det amerikanske National Institutes of Health har lanceret en pilotundersøgelse for at undersøge, om det er praktisk muligt at få midaldrende amerikanere til at spise en meget kaloriefattig kost.

Læs evt. mere på the Calorie Restriction Society's hjemmeside:

www.calorierestriction.org, hvor man bl.a. kan få opskrift på »Sherm's Megamuffins« samt i PNAS 2004;101:6659-63.

Hver 12. patient smittes på sygehuset

> Odense

Otte procent af patienterne, der i efteråret var indlagt på de danske sygehuse, fik en infektion under hospitalsopholdet. Det viser netop offentliggjorte tal fra Statens Serum Institut.

Selvom antallet af infektioner er faldet, er det ifølge formanden for Fyns Amts hygiejnekomité, professor Hans Jørn Kolmos, ikke godt nok.

Hans Jørn Kolmos er ansat på Odense Universitetshospital, hvor man netop er i gang med et to-årigt pilotprojekt, der på langt sigt skal mindske antallet yderligere. Pilotprojektet er et forsøg på at systematisere og få placeret et overordnet ansvar for de gældende retningslinjer for, hvordan personalet skal udføre de enkelte arbejdsopgaver, så hygiejnen har bedst mulige vilkår.

Blandt de infektioner, som patienterne får, når de er indlagte, topper urinvejsinfektioner - som for eksempel blærebetændelse, skarpt forfulgt af sårinfektioner med stafylokokker og andre bakterier.

Undersøgelse af hormoner på yngre kvinder

> Storbritannien

Forskere håber at kunne finde fordele ved hormonbehandling af yngre kvinder, som fx at hormoner beskytter dem mod hjertesygdomme.

Mens de allerede gennemførte og nu stoppede undersøgelser af hormonbehandling mestendels har været rettet mod ældre kvinder, vil den nye undersøgelse ifølge Reuters oplysninger rette sig mod kvinder på vej ind i menopausen.

Planen er at følge 720 kvinder i alderen 40-55 år. Data antyder ifølge forskerne bag undersøgelsen, at østrogen har en god virkning tidligt i menopausen, men en dårlig virkning sent i denne.

Danskere får millioner til immunforskning

> København

Ved en international licitation har en dansk forskergruppe netop vundet knap 24 mio. kroner fra det amerikanske sundhedsfaglige forskningsråd, National Institutes of Health (NIH).

Gruppen er ledet af professor, dr.med. Søren Buus fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi ved Panum Instituttet i København. For pengene skal der forskes videre i immunsystemets funktioner og opbygning med henblik på udvikling af vaccine mod og metoder til helbredelse af infektionssygdomme.

Søren Buus fortæller til Berlingske Tidende, at bevillingen er en del af et stort amerikansk forskningsprojekt mod bioterrorisme, der går ud på at opbygge en database over proteiner og proteinbestanddele, så det hurtigere end i dag vil være muligt at finde vacciner eller behandlinger af tuberkulose og hiv samt kræft.

Den danske del af projektet går ud på at beskrive styringssystemerne for disse data. Sammen med Centret for Biologisk Sekvensanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er Søren Buus' afdeling blandt de førende i verden, hvad angår kroppens genkendelse af sygdomsforårsagere som virus.

Passiv rygning dræber årligt 3.500 hollændere

> Holland

Hjertelidelser relateret til pasiv rygning forårsager flere dødsfald end lungekræft - 3.500 årlige dødsfald. Igennem det seneste tiår er det blevet klart, at risikoen for koronare hjertelidelser hos ikkerygere, der bliver eksponeret for røg, er 25-30 procent højere end for ikkerygere, der ikke eksponeres for tobaksrøg.

Lungekræft som følge af passiv rygning vurderes til at koste 180 liv årligt.

Det fremgår af en undersøgelse i det hollandske lægetidsskrift Nederlands Tijdschrift voor Geneeskunde.

Læs mere i Ned Tijdschr Geneeskd 2004;148;645-50.

Kanylens afløser

> USA

Brug af kanyler til blodprøver eller injektioner kan snart blive en gammeldags procedure. En gasstrøm tæt på huden er lige så effektiv. Det tager ifølge BBC ikke mere end 20 sekunder for den specielle gas at fjerne det øverste lag af huden og trænge ind i denne.

Det er forskere ved Harvard University, USA, der har udviklet metoden, som af forsøgspersoner beskrives som en blid strøm af luft mod huden og meget mindre smertefuld end et stik fra en nål.

Metoden vil især gavne sukkersyge personer, som jævnligt stikker sig. Gassen indeholder skarpe partikler, der fjerner det øverste lag af huden og laver mikroskopiske huller, der tillader medicinen at trænge ind i kroppen.

Biotekvirksomheder profiterer af terrorfrygt

> USA

Mens det er hårde tider for den globale biotekindustri, går det godt på markedet for biologisk terrorbekæmpelse. Den amerikanske regering investerer millioner af dollars i udviklingen af vacciner mod potentielle biologiske terrortrusler, og den amerikanske biotekindustri har for alvor fået øjnene op for det nye marked.

Ifølge tidsskriftet Nature giver det nye antiterrormarked biotekaktierne et tiltrængt skud opad. Firmaet Human Genome Sciences oplevede i sidste måned, at aktiekursen steg med 25 procent, efter at firmaet kunne offentliggøre positive testresultater af en ny miltbrandvaccine.

EU-udvidelse styrker europæisk forskning

> Bruxelles

De nye medlemslande i EU giver Europa bedre muligheder for udvikling af bioteknologi.

Europa sidder i øjeblikket på førstepladsen, når det drejer sig om fremstilling af lægemidler. Men ifølge en rapport fra analyseinstituttet Cap Gemini Ernst & Young, som Biotikportalen refererer, bliver det ikke nødvendigvis ved med at være sådan. Europæisk forskning er bagefter lande som for eksempel USA, når det gælder nytænkning og grundforskning inden for blandt andet medicin og biologi. Men udvidelsen af EU den første maj vil styrke EU's position, idet de ti nye medlemmer kommer med et højt uddannelsesniveau, et stort antal patienter til kliniske forsøg og lavere driftsomkostninger. Alt sammen faktorer, som tilsammen nedsætter tiden mellem forskning og udviklingen af nye medicinalprodukter.

Kina tilbyder gratis hiv-test

> Kina

De kinesiske myndigheder vil nu tilbyde gratis hiv-test og behandling til personer, som ikke selv har råd til at betale herfor.

Tilbuddet inkluderer gratis hiv-test, antiretrovirale medikamenter, tiltag der sigter på at hindre smittespredning fra mor til barn samt skolegang for forældreløse børn. Aids har i Kina udviklet sig fra kun at ramme højrisikogrupperne til nu at ramme alle. Det anslås at 840.000 mennesker er smittet af hiv i Kina, men at myndighederne kun er bekendt med ti procent af tilfældene. Hvis der ikke iværksættes en dramatisk indsats, vil tallet stige til ti millioner smittede inden 2010, mener FN, hvis aids-organisation, UNAIDS, har været involveret i planene.

Ifølge de kinesiske medier vil de centrale myndigheder finansiere tilbuddet i områder med høj forekomst af hiv. I andre - mindre belastede - områder vil finansieringen komme fra lokale myndigheder.

Færre dør af mæslinger

> Schweiz

På verdensplan er antallet af mæslingedødsfald fra 1999 til 2002 faldet med 30 procent.

Tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at man er godt på vej mod sit erklærede mål om at halvere antallet af dødsfald som følge af mæslinger.

I 1999 døde 869.000 mennesker på verdensplan af mæslinger, langt de fleste var børn. I 2002 var tallet faldet til 610.000, men mæslinger er stadig den største dræber af børn, når man ser på sygdomme, det er muligt at undgå ved hjælp af vaccine.

Særligt i Afrika er det lykkedes for FN og WHO at få vaccinationsraterne op.

I 1986 blev der rapporteret om 23.490 tilfælde af mæslinger i Danmark. I første halvdel af 2003 har Statens Serum Institut ifølge Berlingske Tidende slet ikke rapporteret danske mæslingetilfælde til EUvac, der overvåger mæslinger i de europæiske lande.