Kort nyt

Indien afprøver AIDS-vaccine

> Indien

Indien, hvor verdens næststørste population af hiv- og aids-syge bor, har netop påbegyndt afprøvning af en ny vaccine mod den dødelige virus.

En vaccine betragtes i udviklingslandene som den hellige gral i kampen mod aids-epidemien. I Indien har mere end 5,1 mio. af landets indbyggere hiv og aids. Et tal, som ifølge Verdensbanken kan risikere at firedobles inden 2010, med mindre der sker fremskridt i bestræbelsen på at forebygge smitten.

Afprøvning af vaccinen omfatter 34 frivillige voksne og denne første fase af forsøget vil vare to år, mens det skønnes at tage otte-ti år inden en vaccine er udviklet.

Udover de traditionelle højrisikogrupper er mange almindelige familier - kvinder og børn - smittet med hiv. Men mange er ikke klar over, at de er smittet på grund af den manglende opmærksomhed om smittefaren.

Alternativ behandling udbredt blandt europæiske kræftpatienter

> Europa

Yngre, veluddannede kvinder, der bor i bysamfund, er den gruppe kræftpatienter, der er mest tilbøjelige til at søge alternativ behandling. I gennemsnit bruger hver tredje europæiske kræftpatient alternativ behandling. Det viser en undersøgelse af 1.000 patienter i 14 lande.

Undersøgelsen er foretaget af medlemmer af den europæiske sammenslutning af kræftsygeplejersker og er publiceret online i Annals of Oncology.

Selv om det er brystkræftpatienter, der er mest positivt indstillede overfor brug af alternativ behandling, så er det patienter med diagnoser som kræft i bugspytkirtlen, leveren, knoglerne og hjernen, der har det mest omfattende forbrug, og som bruger flest penge på alternativ behandling.

Den europæiske undersøgelse viser, at halvdelen af patienterne bruger alternativ behandling - i gennemsnit i 27 måneder - for at styrke deres krop til at bekæmpe kræften. Fyrre procent ønskede at styrke deres fysiske velvære og 35 procent ønskede at forbedre deres psykiske velvære. Og når man spurgte dem, om de synes, det virkede, svarede 22 procent at de følte, de var blevet fysisk bedre i stand til at bekæmpe kræften, mens hele 42 procent følte, at de havde fået det bedre psykisk. Kun 3 procent mente ikke, at deres alternative behandling havde haft nogen virkning.

Brugen af alternativ medicin varierer fra mindre end 15 procent af patienterne i Grækenland til knap tre fjerdedele af patienterne i Italien.

I gennemsnit brugte patienterne 123 Euro - eller godt 900 kroner - om måneden på behandlingen.

I Kræftens Bekæmpelse har man også gjort den erfaring, at det er de meget syge patienter, der har en diagnose med dårlige overlevelseschancer, eller som har fået tilbagefald af sygdommen, der bruger mest alternativ behandling.

»Vi har brug for mere viden, om indsatsen står i forhold til udbyttet. Kunne kræftpatienter i stedet i det offentlige regi tilbydes alternative tilbud som for eksempel massage, afspænding, meditation, visualisering, akupunktur eller kostrådgivning«, udtaler Inger Lise Engholm fra Kræftens Bekæmpelse på foreningens hjemmeside.

Udebliver Ugeskriftet?

I snart et år er Ugeskriftet blevet omdelt af Bladkompagniet til alle læger, undtagen på firmaadresser og til postboxe.

Der har været en del urgelmæssigheder, og det beklager vi naturligivis. Sammen med Bladkompagniet forsøger vi hele tiden at forbedre kvaliteten i udbringningen.

Hvis du ikke har modtaget Ugeskriftet mandag eller tirsdag, skal du henvende dig til Maryanne Jensen blad@dadl.dk eller evt. på 35 44 83 00.

Ny pålidelig test af brystkræftmarkører

> København

Forskere i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en ny metode til at teste, om potentielle brystkræftmarkører kan bruges til at spore brystkræft tidligere, end det er muligt i dag.

Kræftens Bekæmpelse deltager med Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB) i jagten på brystkræftmarkører, der skal gøre det muligt med en blodprøve at afsløre en spirende kræftsvulst i brystet hos kvinder, der er for lille til at blive opdaget med selvundersøgelse eller mammografi. Hvis det lykkes, vil man øge chancen for, at et kirurgisk indgreb alene kan kurere brystkræftpatienten fuldstændigt.

I samarbejde med læger fra H:S Rigshospitalet har forskerne indsamlet sygt og normalt væv fra 65 patienter opereret for brystkræft. Både det syge væv og det raske væv indeholder tusindvis af identiske proteiner, men kunsten er at finde forskelle mellem de to væv. Der er et protein, der kun findes i det syge væv, eller et protein, der mangler. Håbet er, at denne forskel går igen hos alle - eller størstedelen af patienterne - og på den måde bruges som et tegn på kræft. Med det unikke instrument er det med prøverne fra de 65 brystkræftpatienter allerede lykkedes at teste en brystkræftmarkør, der på verdensplan blev betragtet som lovende.

Forskerne opdagede således, at brystkræftmarkøren - det enkelte protein - var at finde både i det raske og i det syge væv fra den samme patient og i den samme mængde. Det betyder, at det ikke kan bruges som et tegn på kræft, men viser samtidig, at metoden virker.

Metoden og resultatet med den falske brystkræftmarkør er offentliggjort online i det internationale tidsskrift Molecular & Cellular Proteomics.

Jens Winther Jensen er formandskandidat

> København

Jens Winther Jensen, anæstesilæge fra Århus, er kandidat til formandsposten i Lægeforeningen.

Yngre Lægers bestyrelse, som blev orienteret i sidste uge, bakker ham enstemmigt op og siger, at han er den rette til posten.

Den 36-årige århusianer har da også en vægtig lægepolitisk baggrund, dels fra fem år i Yngre Lægers bestyrelse, og dels med tre år i Lægeforeningens hovedbestyrelse, hvor han har markeret sig i arbejdet med "fremtidens lægeforening" som formand for den ene af de tre arbejdsgrupper.

Lægeforeningen er standsforening for ca. 18.000 danske læger - en tårnhøj organiseringsgrad, som det i de kommende år vil blive en udfordring at fastholde.

En anden udfordring bliver at forvalte lægernes interesser, mens hele det danske sundhedsvæsen omorganiseres i kølvandet på kommunalreformen.

»Min drivkraft er en tro på, at Lægeforeningens medlemmer har brug for en troværdig organisation, som i fremtiden i endnu højere grad evner at samle flere af lægernes interesseområder«, siger Jens Winther Jensen.

»Vi læger er både fagligt ambitiøse i forhold til patientbehandlingen, men også ansvarlige i forhold til samfundet, og indgår gerne i sundhedsplanlægningen. Så jeg går til valg på, at alle læger skal kunne få øje på sig selv i deres Lægeforening, men også som en ansvarlig leder, der tør udfordre sine kolleger, hvis det er nødvendigt for helheden«, siger Jens Winther.

Sygehusmad a la carte

> Ringkjøbing

Patienterne på sygehusene i Tarm, Ringkøbing og Lemvig får nu mulighed for selv at vælge, hvad og hvornår de vil spise.

Amtsrådet har netop godkendt en såkaldt a la carte-ordning for de tre sygehuse, som indebærer, at et interessentskab mellem Ringkjøbing Amt og Egvad Kommune for madlavning i sygehuskøkkenet på Tarm Sygehus overtager leveringen af mad til sygehusene i Lemvig og Ringkøbing.

Dermed nedlægge s de nuværende sygehuskøkkener i Ringkøbing og Lemvig.

A la carte-ordningen er netop trådt i kraft på Tarm Sygehus, hvor a la carte-køkkenet er etableret i forbindelse med renoveringen af sygehusets medicinske afsnit. På Lemvig Sygehus påbegyndes ordningen 1. august i år. Her etableres a la carte-køkkenet i forbindelse med ombygningen af sygehuset til det nye genoptræningscenter for apopleksipatienter. På Ringkøbing Sygehus træder ordningen i kraft 1. september i år, når a la carte-køkkenet dér er etableret.

Amtet forventer en besparelse på ca. 790.000 kr. i år og ca. 2,2 mio. kr. i 2006.

Danmark verdensmester i internationale standarder på sundhedsområdet

> København

Danmark er verdensmester i at anvende internationale standarder på sundhedsområdet.

Det fastslår Sundhedsstyrelsen i sin reaktion på, at direktør Jacob Holmblad, Dansk Standard, til Ingeniøren har udtalt, at Danmark ignorerer internationale IT-standarder.

Sundhedsstyrelsen henviser således til, at MedCom kommunikerer ca. 35 millioner meddelelser årligt, hvilket svarer til 70-90 procent af alle recepter, henvisninger og lægebreve. En kommunikation, der er bygget på internationale CEN-standarder og udviklet i samarbejde med Dansk Standard (DS).

Jacob Holmblad citeres i Ingeniøren for, at: »Tyskland, Holland og Finland er eksempler på lande, som er længere med at opbygge sygehus-IT på den internationalt anerkendte udvekslingsstandard HL7 (Health Level 7) fra USA, som også er fremtidens internationale ISO-standard«.

Hertil indvender styrelsen, at de HL7-standarder, der anvendes i Holland, Tyskland og Finland, er HL7 version 2, som dækker kommunikation inden for det samme område, som er dækket af MEDCOM-standarderne og at den HL7-standard, der arbejdes på i øjeblikket, version 3, er langt mere udbygget og kompleks end version 2 og som sandsynligvis vil blive vedtaget som ISO-standard.

Den danske GEPJ er ifølge styrelsen en sundhedsfaglig standard, som vil kunne spille sammen med HL7 version 3, bl.a. i forbindelse med kommunikation af røntgen og laboratoriesvar.

Samtidig - også i Børsen - siger produktchef Marianne Holdt, Oracle Danmark, at Danmark er for lille til, at det overhovedet kan betale sig at opbygge en egen standard for elektroniske patientjournaler.

Jørgen Lassen er formandskandidat

> København

Efter flere opfordringer melder praktiserende læge Jørgen Lassen sig nu som kandidat til posten som formand for Den Almindelige Danske Lægeforening.

»Jeg gør det udelukkende fordi jeg er blevet opfordret til det. Jeg har meget stor respekt for de formænd, jeg har oplevet, og ville aldrig have turdet tænke tanken selv. Men Overlægeforeningen og P.L.O. har spurgt mig, og så har jeg besluttet mig for at stille op«, siger han.

Jørgen Lassen lægger vægt på betydningen af et godt samarbejde internt i organisationen, så kræfterne kan bruges udadtil. Ud over det er hans hjertesag uddannelsen og efteruddannelsen af læger.

»Uddannelsen stopper ikke ved kandidatgraden, men først når man er færdig som speciallæge, og så skal den vedligeholdes løbende«, siger han.

Jørgen Lassen blev læge i 1976, er speciallæge i almen medicin og bestyrelsesmedlem i Dansk selskab for almen medicin. Han er tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation og stoppede for godt et år siden på grund af Lægeforeningens regel om, at en formand kun må sidde i seks år. Han har også siddet i Yngre Lægers repræsentantskab. I dag arbejder han som praktiserende læge i Lægernes Hus i Gørlev i Vestsjælland, hvor han også er praksiskordinator.

Gunhild Waldemar opgiver sag mod Lundbeck

> København

Selv om hun ville have haft gode chancer for at vinde en sag mod Lundbeck Pharma, ønsker forskningsprofessor Gunhild Waldemar ikke at lægge sag an mod firmaet. Lundbeck Pharma har ellers brugt hendes navn og billede i reklamemateriale uden at fortælle hende det, men da virksomheden nu har lukket hjemmesiden, ser Gunhild Waldemar ingen grund til at gå videre med sagen. Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale behandler stadig sagen.