Skip to main content

Virus mistænkes for at give brystkræft> New Zealand

Australske og new zealandske forskere mener, at der kan være en farlig forbindelse mellem det herpeslignende CMV-virus og brystkræft.

Fundet af den mulige forbindelse giver håb for både en bedre behandling og en mulig forebyggelse af brystkræft i form af en vaccine til børn, som kan beskytte dem, såfremt de senere i livet udsættes for viruset.

Forskerteamet har undersøgt blodprøver fra 377 kvinder under 40 år. Kvinder med brystkræft viste sig i gennemsnit at havde 22 procent flere antistoffer mod CMV-viruset end raske kvinder.

Det kan ifølge forskerne betyde, at voksne kvinder, som smittes med viruset, har en højere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, som eksponeres for viruset som børn.

Læs mere i the Br J Cancer 2004; 90:2149-52.

Unge bliver mere usunde med årene
> København

Unges livsstil bliver mere usund i 16-20-års-alderen, hvor flere unge bliver mindre fysisk aktive, drikker mere alkohol, ryger mere og eksperimenterer med hash og andre illegale stoffer. Særligt de unge på erhvervsuddannelserne og de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, lever mere usundt end unge på de øvrige uddannelser. Til gengæld er en høj trivsel karakteristisk for et meget stort flertal i alle aldersgrupper.

Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse om de 16-20-åriges livsstil og dagligdag målt på trivsel, kost, overvægt, fysisk aktivitet, alkohol, tobak og stoffer.

Cirka tyve procent af begge køn når aldrig op på et aktivitetsniveau, der får pulsen op og giver sved på panden. Efter sekstenårsalderen falder aktivitetsniveauet. Sytten procent af drengene og 14 procent af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, og 21 procent af drengene og 20 procent af pigerne er dagligrygere.

Endvidere: Seks procent af drengene og 63 procent af pigerne har drukket alkohol inden for den seneste uge, mens 44 procent af drengene og 36 procent af pigerne har prøvet illegale stoffer.

Læs mere på http://www.sst.dk/publ/P ubl2004/muldrapport.pdf

Speciallægereform tiltrængt
> København

En ny undersøgelse blandt kommende speciallæger fra perioden 2002-2003 bekræfter, at den netop påbegyndte speciallægereform var tiltrængt. I undersøgelsen oplyser lægerne, at de har stor forståelse for, at læring er mere end at gå stuegang, sidde i ambulatoriet eller skrive journaler. Men samtidig oplever de, at organiseringen af arbejdet og hensynet til den daglige drift betyder, at supervision, vejledning og evaluering ofte kommer i anden række.

F.eks. de uddannelsessøgende læger sjældent på vagt med deres vejleder - og når de er, arbejder læge og vejleder ofte med forskellige arbejdsopgaver.

Ifølge besvarelserne mener kun 16 procent af lægerne, at de har fået et godt råd af deres vejleder inden for de seneste 1-2 dage. For vejlederne ser virkeligheden imidlertid helt anderledes ud. Således vurderer de, at det kun er 1-2 dage siden, de sidst gav et godt råd. Tilsvarende finder otte procent af vejlederne, at den seneste evalueringssamtale gav »lidt eller intet udbytte«. Her svarede 43 procent af de kommende speciallæger, at udbyttet var »lidt eller intet«.

Undersøgelsen omfatter 518 læger og 138 vejledere og er udarbejdet af forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Læs hele rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Medicinalfirma under pres
> London

Tidsskriftet The Lancet har opfordret medicinalfirmaet GlaxoSmithKline til at offentliggøre al den forskning, der vedrører det antidepressive middel Seroxat, som over det meste af verden har været genstand for heftig debat om, hvorvidt midlet kan få unge patienter til at begå selvmord.

Glaxo har hidtil benægtet alle beskyldninger og givet udtryk for, at det har handlet ansvarligt.

Af lederen i The Lancet fremgår det, at Glaxo har sponsoreret mindst fem undersøgelser, som har testet det antidepressive middels effekt på børn, men kun én - hvor konklusionen ikke var entydig - er publiceret.

Såfremt GSK ikke har noget at skjule, bør firmaet ifølge lederskribenten offentliggøre resultaterne - før end retten evt. tvinger dem hertil.

Opgør med årsager til stigning i forekomst af kejsersnit
> London

Stigningen i efterspørgslen efter kejsersnit skyldes ikke, at nogle kvinder er for »fine til at presse« - »too posh to push«.

Nogle sundhedseksperter har givet udtryk for, at stigningen i forekomsten af kejsernit igennem de sidste to årtier skyldes, at flere velstillede kvinder og berømtheder prøver på at slippe for udmattelsen ved at føde vaginalt. Men ifølge britiske forskere - der på baggrund af hospitalsdata fra 2001-2002 har undersøgt bl.a. de fødendes socioøkonomiske status - har stigende velstand ikke indflydelse på stigningen i antallet af kejsersnit. Toogtyve procent af samtlige fødsler i England foregår via kejsersnit - 8,9 procent heraf sker ikke på medicinsk indikation.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO's retningslinjer bør raten af kejsersnit ikke overstige 15 procent.

Læs mere i BMJ 2004;328:1399

Ny undersøgelse forbinder vaccine med autisme
> USA

En undersøgelse af særligt opdrættede mus med defekt immunsystem viser, at det kviksølvsbaserede konserveringsmiddel thimerosal, der bl.a. indgår i vacciner til børn, er en potentiel forårsager af autisme hos særligt genetisk disponerede børn.

Undersøgelsen, der er en onlinepublikation i tidsskriftet Molecular Psychiatry, er benzin på bålet for alliancen af miljøforkæmpere, forældre til børn med autisme, antivaccinationsadvokater og politikere, som ikke har opgivet tanken om, at vaccine kan fremkalde autisme hos modtagelige børn.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har, efter undersøgelsen blev kendt, offentliggjort en rapport, hvori der tages afstand fra, at der skulle være bevis for, at thimerosal kan forårsage autisme.

Den danske kvalitetsmodel sat på skinner
> København

Arbejdet med at udvikle en dansk kvalitetsmodel er nu så langt fremme, at akkrediteringsopgaven snart skal i udbud. Ifølge Mandat kommer opgaven i høj grad til at bygge på de projekter, som allerede er sat i gang som f.eks. Den Gode Medicinske Afdeling og Det Nationale Indikatorprojekt.

En styregruppe, der består af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab får til opgave at lave en kontrakt med en international organisation, der skal stå for akkrediteringen.

Samtidig skal der etableres en ny organisation med egen bestyrelse og eget sekretariat til at stå for den fortsatte udvikling af arbejdet.

Der bliver afsat en årlig økonomisk ramme på 20 mio. kroner, som finansieres fifty-fifty mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne.

Fedme et stigende problem blandt kvinder i ulandene
> USA

Fedme og overvægt forekommer i stigende grad blandt fattige og dårligt uddannede kvinder i ulandene. Det fremgår af en undersøgelse af knap 149.000 kvinder i alderen 20-49 år fra 37 ulande, publiceret online i tidsskriftet Journal of Obesity. Undersøgelsen påviser, at i mange fattige lande er overvægt og fedme hyppigere forekommende end underernæring. Mens de fattige i ilandene typisk har været mere overvægtige end deres rigere landsfælder, har det modsatte været gældende i ulandene, hvor kun de rigeste var overvægtige, mens de fattigste ikke havde råd til at spise sig for tykke.

Mindre fysisk krævende arbejde og lavere madpriser kan være en del af forklaringen på, at det modsatte nu er tilfældet.

Dertil kommer mangel på viden om sundhed samt vanskeligheder med at få råd til sundere - og ofte dyrere - madvarer.

Amterne indgår økonomiaftale med regeringen
> København

Den aftale om amternes økonomi for næste år, som Amtsrådsforeningen har indgået med regeringen, sikrer amterne en realvækst på 1 milliard kroner i 2005, hvilket udgør halvdelen af den historisk lave realvækst.

Heraf går 520 millioner kroner til generelt at styrke indsatsen på sundhedsområdet, 200 millioner kroner til medicin og 100 millioner kroner yderligere til den aktivitetsafhængige sygehuspulje. 180 millioner kroner udmøntes til at styrke undervisnings- og socialområdet samt psykiatrien.

Endelig får amterne 400 millioner kroner ekstra til anlæg.

Læs amternes økonomiaftale på www.arf.dk

Stor mikroskopisk opdagelse
> Århus

Forskere fra Aarhus Universitet har gjort en stor opdagelse af mikroskopisk størrelse, efter at de har kortlagt de 15.000 atomer, der tilsammen opbygger det proteinmolekyle, som udgør den såkaldte calciumpumpe i en celle. Det skriver Berlingske Tidende.

Kortlægningen af calciumpumpen giver et indblik i, hvordan de mange forskellige slags pumper i cellerne fungerer. Forskerne mener, at kortlægningen af calciumpumpen kan få stor betydning for arbejdet med den såkaldte nanoteknologi og udviklingen af ny medicin. Deres arbejde er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Læs mere i Science 2004;304:1672-5

Sundhedsstyrelsen tager til genmæle mod stråleforsker
> København

»Helt uacceptable«.

Sådan beskriver medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik i et brev til Sianette Kwee, forsker ved Aarhus Universitet, de udtalelser hun i Politiken er citeret for vedrørende faren ved mobilstråling. Til avisen har hun givet udtryk for, at Sundhedsstyrelsen ikke har fulgt ordentligt med i de videnskabelige tidsskrifter, og at styrelsen har fået besked af Sundhedsministeriet på, hvad den skal svare Folketinget.

Udtalelserne er faldet i relation til, at Sundhedsstyrelsen har rådgivet Videnskabsministeriet, der skulle besvare et spørgsmål fra den socialdemokratiske folketingspolitiker Thomas Adelskov om mobilstrålers effekt på levende fostervandsceller.

Medicinaldirektøren pointerer, at styrelsen ikke er stødt på nye publikationer om effekter på fostervandsceller, og at Sundhedsministeriet ikke er involveret i styrelsens sundhedsfaglige rådgivning til andre ministerier.

Styrelsen har i sit svar til Folketinget beskrevet, hvordan resultaterne af Sianette Kwees undersøgelser af mobilstrålers effekt på levende fostervandsceller indgår i Sundhedsstyrelsens samlede vurdering, og til forskeren hedder det, at »du naturligvis har ret til at fremlægge dine egne tolkninger af dine undersøgelser«.

Mange syge flygtninge sendes hjem
> København

Danmark udviser alvorligt syge flygtninge til Kosovo og en række andre lande. Det vurderer læge og psykiater Bente Rich, der i mange år har behandlet syge asylansøgere på de danske centre.

Til Politiken siger hun, at hun er rystet over, hvordan beslutningerne træffes. At det ikke kun handler om, at embedsmændene ikke er grundige nok, men at de gør det mod bedre vidende.

Den skarpe kritik kommer i kølvandet på udtalelser fra den amerikanske FN-diplomat i Kosovo, kontorchef James Rodehaver, der i Politiken søndag fortalte, hvordan Danmark sender alvorligt syge flygtninge tilbage til Kosovo. Diplomaten beskyldte de danske myndigheder for at tilbageholde afgørende sundhedsoplysninger for FN's administration i Kosovo.

Bente Rich finder det nødvendigt med et uvildigt tilsyn med det danske udlændingesystem. En tilfældig linje i en journal kan ifølge lægen blive misbrugt og få afgørende betydning.

Oppositionen har krævet flygtningeminister Bertel Haarder i samråd om sagen.